Morlilles Otium?

På det lille husmandssted, “Andekrog” i Bindslev blev min mor født midt på sommeren i 1953. Foran ligger der et helt liv som skal udfoldes. Lærdom som skal læres. Venner som skal mødes. Kærestesorger som skal rive godt i hjertet. En karriere som skal vælges. Et ægteskab som skal forlise. To børn som skal til verden. En ene-mor tilværelse som skal vise sig at rumme en meget stram, og til tider uoverskuelig, økonomi. En arbejdsplads som skal vælges for de næste mange år. En dejlig lejlighed som skal købes når to børn er fløjet fra reden og økonomien så småt hænger sammen igen. Et par rejser “Overthere” skal opleves sammen med datteren. Den næste store kærlighed skal mødes. Fire lokalationsskift med sin arbejdsgiver skal foretages. Et ægteskab nummer to skal indgåes. Et køb af rækkehus med selv samme mand skal gøres. Der skal skaffes både duelighedstegn samt båd, og tilværelsen skal beriges med fire dejlige børnebørn. Alt dette skal opleves fra vinteren 1953 frem til dagen i dag.

Jeg tror min mor føler at tiden gik stærkt. Alt for stærkt. Så stærkt, at jeg mistænker hun slet ikke kan se alt det hun har oplevet og lært undervejs. Hun ved det godt, men lige nu føler hun nok at hun blot blinkede med øjnene, og så stod hun der i mandags og kunne på sin facebook profil annoncere, at hun nu havde holdt sin sidste arbejdsdag. efter 28½ år lukkede den fjerde lokation også, og denne gang er der ingen steder at flytte hende hen. Jeg tror ikke morlille helt er klar til ikke at skulle være en del af arbejdsstyrken længere, så hun agter at se om hun måske kan udskyde det lidt, hvis der er nogen som kan bruge hendes evner bare i en lille tid mere. Jeg skal ærlig indrømme, at jeg måske heller ikke er helt klar til at indse, at jeg nu har en mor som er på vej ind i sin tredje fase af livet. Jeg blinkede også bare med øjnene, og så var hun næsten efterlønner. Hun er det ikke helt endnu. Om hun vælger at blive det nu er der ikke taget beslutning om endnu… men hun er der, hvor hun kan blive det.

Men nu har jeg funderet over hendes situation i et par dage samt reflekteret lidt. Jovist føles det som om at tiden fløj afsted. Men hvor har hun oplevet og opnået meget. Så tiden har ikke været så lynhurtig alligevel. Det er ligepræcis nu hun kan smage på alt det hun har fået med på vejen. Kære morlille… se hvad du har givet dig selv, givet mig, givet andre og hvad du stadig har at give, selv om du nu står der i limbo mellem to livsperioder

Du skabte ikke kun et, men hele to børn, som du har opdraget efter allerbedste evne. Og sikke en evne. Enighed og lykkerus har det absolut ikke været hele vejen. Men i bagklogskabens klare lys, så kan ihvertfald jeg sige at du gjorde det fuldstændig rigtigt! Alt det jeg skældte ud omkring, alt det jeg mente var uretfærdigt, alt det som jeg bestemt ikke mente du havde forstand på, alle de regler jeg syntes var total latterlige og alle de grænser du satte som jeg mente var helt ude i skoven. Jeg tager det hele tilbage. Jeg er lykkelig for den jeg er, og det er jeg kun fordi du gjorde dit arbejde godt, og fordi du holdte fast på dine holdninger om hvorledes jeg skulle opdrages!

Du endte alene med to børn og arbejdsløs. Du havde knap nok til saltet til et æg. Men du gav aldrig op. Ikke nok med du fandt dig den arbejdsplads som du lige har sagt farvel til, så kæmpede du dig videre i deres afdelinger. Du knoklede dagen og weekenden lang med dit primære job, men også med job nummer to for bare at give os en lille smule af det som du mente vi trods alt skulle have. Vi mente bestemt ikke vi fik nok. Undskyld! Igen i bagklogskabens kloge lys, så ligger det mig ud over forståelsen, hvordan du overhovedet kunne give os det du gjorde!

Du formåede at give os oplevelser, materielle genstande, værdier, fornuftighed, evnen til at være selvstændige og stærke. Du lærte os at være givende, men altid kæmpe for os selv uden at trampe på andre på vejen. Du satte egne ønsker til side, for at opfylde vores. Hvis ikke det er sagt før, så skal du vide at jeg er evig taknemmelig for at du gjorde mig til det jeg er, og for alt det du gav mig på alle niveauer.

Du har skabt en familie som du kan være stolt af. Du har skabt en familie, som nu så gerne vil både give dig tilbage, og opfordre dig til at nyde tilværelsen. Du har skabt et ry rent professionelt som du kan være stolt af. Du har været så meget for så mange. Til tider så meget, at du glemte noget af det som du har lært mig. Tag vare om dig selv, for ellers kan du ikke tage vare om andre. Det er nu du skal tage vare om dig selv. Det er nu du skal høste al den frugt du har plantet gennem årene. Det er nu du kan smage dem. Det er nu du kan smage dem på fuldtid.

Desserten er serveret morlille. Det kan meget vel være at du tror du ikke er helt klar. Det kan meget vel være at jeg heller ikke er det. Men hvor du dog fortjener at nyde den dessert så længe som du overhovedet kan. Så måske er det en gave at du har fået lov til at spise den dessert lidt tidligere end forventet? Måske den også smager lidt bedre end du troede hvis du tør at smage den rigtigt?

Jeg kan godt sætte mig ind i, at det må være meget meget underligt ikke at skulle på arbejde igen, og at det kan hænde at det er for altid når nu man har knoklet som du hele livet. Men når man som du har knoklet og kæmpet så hårdt som netop du har, så er det måske også meningen og logisk at netop du skal have et par ekstra års dessert?

Én ting ved jeg – af alle de mennesker som går af arbejdsmarkedet, så går præcis ikke du i stå. Tværtimod. Måske dette er den egentlige “frygt”? Hvis ikke du kender dig selv godt nok til at overkomme denne frygt, så gør jeg! Du har en tredje fase forude. Fra vinteren 2012 og frem skal du opleve børnebørn vokse op, børn som pusler om dig, en sejlerhobby som skal nydes til fulde uden indskrænkninger grundet arbejde, en verden fyldt med kulturelle oplevelser, mange juleaftener hvor ikke du skal stå for forberedelserne, en mand som du kan dele alle dine interesser med i første række, en krop som ikke bliver stresset fordi der er deadlines som skal nås, morgener hvor du skal sidde i din morgenkåbe og nyde kaffen og P4 ligeså længe som du lyster, en have som nu kan pusles omkring istedet for at blive det som skal overståes fordi der ikke lige er andet på programmet denne weekend, spontane aftaler som kan gøres fordi der er tiden til det,  og meget meget mere.

Sandt at sige; du har opnået og oplevet en masse. Sandt at sige; det føles som om det hele gik meget stærkt. Men kære morlille – der er masser af tid endnu. Masser af oplevelser tilbage. Masser af lærdom at lære, og masser af kærlighed at føle. Specielt fra mig. Jeg glæder mig til at se dig nyde den næste fase, for jeg ved du kommer dertil… når du er klar… lige om lidt.