Når nu du siger det sådan…..
Jeg plejer altid at gemme nogen af mine feriedage til omkring påsken, så jeg kan holde omkring en sammenhængene uges ferie i den tid. Det er der jeg har brug for det, for at kunne overleve det lange stræk fra julen til sommerferien.
Nu har jeg jo siden sidste gang jeg anmodede om ferie, skiftet arbejdsplads. Derfor ville jeg lige høre efter proceduren på den nye plads, så jeg kunne få ferien i hus. Jeg fik følgende retur om, hvordan jeg anmodede om ferie, samt hvordan jeg fik den godkendt:
“Du køber et lille lærred og nogle vandfarver, gerne i nuancerne sart lilla, lyserød og pastelgrøn. Så maler du din anmodning med lange bløde strøg. Det lille lærred ruller du derefter nænsomt sammen, putter det i en 75 cl. vinflaske (flasken må IKKE tidligere have indeholdt rødvin, lavet på druerne Merlot eller Pinot Noir – dette vil ugyldig gøre anmodningen) Flasken søsættes fra en vilkårlig mole på Hirtshals havn (husk prop) I uge 12 – 2013 tager jeg lige et smut forbi Grønlandshavnen i Aalborg, der hvor alle granitskærverne oplagres. Hvis jeg ser din flaske der, og anmodningen i øvrigt er udfyldt efter forskrifterne, er det godkendt.“
Jeg sværger… jeg gør det NØJAGTIG på den måde (også!). Jeg kan slet ikke lade den udfordring stå. For jeg ved godt, at de slet ikke regner med at jeg gør det. Men det gør jeg… og jeg dokumenterer det hele undervejs!
Challenge accepted!
4 kommentarer
Trine
Ha ha ha ha ha ha 😉
Henriette
Det er fandme god stil! Klart du er nødt til at følge op på den! 😀
MHP
…og jeg glæder mig Henriette! 🙂
Pingback: