Juleægget fra Eugene, Oregon
I dag, lillejuleaften, for 14 år siden ankom jeg hjem efter det bedste semester overhovedet i hele min skoletid. Jeg havde lige tilbragt et halvt år på University of Oregon i forbindelse med min uddannelse.
Jeg var palle alene i verdenen da jeg ankom, men da jeg kom hjem var jeg mange bekendtskaber rigere. Nogen af dem holdes der stadig kontakt med. Blandt andre de to dejlige piger ovenfor. Finske Susanna & svenske Linda. Jeg havde desuden en frygtelig masse skønne oplevelser med hjem i bagagen udover akademiske udvidelser. Men mest af alt huskes det sociale. Havde jeg ikke på det tidspunkt været gift, med en mand hjemme i Danmark, så tror jeg at jeg ville have blevet derovre for at tage min overbygning. Var det sket, så tror jeg ærlig talt ikke jeg ville have været i Danmark i dag. Så var jeg nok – ligesom Linda – blevet derovre. Men hjem til mand, familie og den videre uddannelse kom jeg.
Da jeg først ankom i Eugene, blev jeg den første uge indlogeret hos en familie som hjalp mig med at finde rundt, og finde noget at bo i. Nancy & Bill. Dem har jeg også kontakt til den dag i dag. På e-mail basis. Da jeg skulle hjem fik jeg af dem det der til dags dato er mit allermest værdsatte juleornament.
Hver jul bliver det forsigtigt pakket ud og hængt op. Hvert år efter jul bliver det forsigtigt pakket ind i næsten en hel rulle toiletpapir igen for at sikre at det også kan hænges op året efter. Hvert år i december kigger jeg ofte på det, og mindes en fantastisk tid!
Den får hænge der en lille uges tid endnu inden den igen pakkes ned. Mens snestormen i skrivende stund raser udenfor, kan jeg nyde den og hyggen indenfor og håbe at vores lillejuleaftensgæster formår at komme til middag i aften, og at vi ligeledes i morgen er i stand til at komme ud til vores julefest. Håber det for alle Jer derude ligeledes vil lykkedes at blive samlet omkring julebordet, juletræet, julegodterne og julegaverne. Må I alle, hver som en, gå skønne og fredfyldte juledage i møde.
