-
Hip Hip….
På min vej til jobbet hver morgen, så hører jeg – som jeg har mange andre nordjyder mistænkt for – Anne & de herreløse hunde. God morgenunderholdning. I går snakkede de kort omkring det her med hilsner via facebook. I dette specifikke tilfælde omkring folk som sendte julehilsner via facebook, i stedet for det gode gammeldags julekort. Men i snakken faldt de også over fødselsdagshilsner.
Hver dag ude i højre side, står der hvem af dine venner som har fødselsdag. I langt de fleste tilfælde, så smækker man lige et tillykke eller hurra afsted. Jeg gør ihvertfald. Hvert et af dem er så sandelig velment, men Niarn havde en god pointe i sin argumentation. Ud ad de 237 fødselsdagshilsner du får, hvor mange af dem ville så have husket din fødselsdag overhovedet, hvis ikke det havde været for facebook påmindelsen ude i siden? Hvor mange hilsner ville du have fået hvis du ikke havde facebook?
Se så er det jeg tænker han måske har ret. For hvor mange af dem jeg har på min liste husker jeg reelt set datoerne på? Jeg lader det komme an på en prøve, og jeg vil gerne understrege – i fald jeg får et overraskende resultat – at jeg ikke har snydt. Jeg kigger først om jeg har husket sandt bagefter.
Jeg husker naturligvis datoen for mine nærmeste uden problemer. Morlille den 24. juni, Farmand den 14. februar. Mine brødre den 16. september og 17. april. Min bedste halvdel den 17. august. Mine tre bedste veninder den 9. januar, 23. juli og – uuuuhhh se allerede her er jeg i problemer. Af en eller anden grund er jeg efter 20 års bekendtskab, stadig i tvivl om datoen hvert år – den 14. november??? (Tjekker …..aarrh PIS! 19. oktober. Undskyld Annette!). Mine nevøer den 29. august og 31. juli, niecerne den 14. april. Svigerinden den – så er balladen der igen. Er det november… den 4. måske? (tjekker…den 10. november – i det mindste havde jeg måneden korrekt!)
Det er de fødselsdage jeg (mere eller mindre!) kan huske uden FB påmindelse, og med eller uden facebook vil og får de altid en hilsen fra mig på deres fødselsdag. Men hvad nu hvis jeg bevæger mig lidt længere ud. Folkeskoleveninderne f.eks.
Lisbeth – den 27. december mener jeg. Det er ihvertfald en af juledagene (Tjekker…26. december var det)
Ulla – det er i juli ved jeg, da jeg husker fødselsdage hos og for hende med sommertøj på, og fester hvor vi kunne stå uden overtøj. Hvis jeg ikke er hel gal på den, tror jeg faktisk hendes fødselsdag falder samme dag som en af de tre bedsteveninder. Den 23. juli? (Tjekker….16. juli!)
Hanna – hun fejres i april. Den 23. april Hun var bedsteveninden i folkeskolen. Den MÅ jeg da huske korrekt? (Tjekker….Yay – her huskede jeg korrekt!)
Rikke – 6. april. Heri er jeg sikker i min sag. Hun var nemlig en af hele tre i klassen med fødselsdag den dag. Samme dag fejrede vi også Peter og Thomas. (Tjekker….bingo!)
Malene – det er i maj er jeg overbevist om. Måske den 20. maj? Der er noget som vil have jeg siger den 20. maj (Tjekker…28. maj – ikke helt ramt forbi)
Jeg skal ikke længere ud i vennebekendtskaberne på facebook. Allerede i led to har jeg problemer, og jeg er glad for at FB minder mig om det ved de ovenstående. De fortjener alle et varmt tillykke fra mig hver eneste år, da de hver især har givet mig mange fantastiske ungdomsoplevelser. Det alene gør, at de har gjort sig fortjent til en fødselsdagshilsen resten af livet fra mig. Men når jeg nu – åbenlyst – ikke kan huske dem alle på nøjagtig dato, så er jeg glad for at FB kan.
Men mit endelige spørgsmål er så todelt:
- Er det fordi FB minder dig om det du ej længere kan huske datoerne? Lidt ligesom man for 20 år siden var en omvandrende telefonbog, så kan man ikke engang remse sin mors telefonnummer op længere, grundet mobiltelefonen? Eller er det bare rent og skær glemsomhed?
- Hvor meget betyder den fødselsdagshilsen du smider hos folk, hvis du smider den hos en af dem som du uden FB ikke havde smidt en hilsen?
Kan du svare på ovenstående – og hvor mange fødselsdage kan du i hovedet?
-
Afsted afsted afsted
Jeg ville gerne have været afsted sidste år. Jeg har aldrig været der i juletiden. Men tiden fløj afsted, og det blev ikke. I år bliver det. På lørdag bliver det.
Og jeg får både juletid og sne i brostensgaderne. Jeg glæder mig til turen med både kamera og kæreste i hånden.
-
Papir, saks og gavebånd
Jeg er kommet et godt stykke. Både med indkøbene, og nu så småt med indpakningen af dem. Fremragende måde at bruge sine aftener på. Jeg elsker at pakke gaver ind, og iiihh som jeg glæder mig til at give dem væk!
-
Udfordret
Kan du huske “Tilbage til Fremtiden”? I de film er Marty McFly (a.k.a. Michael J. Fox) ikke i stand til at modstå en udfordring, hvis man bare sørger for at spørge om han er kylling. Jeg er lidt på samme måde i nogen henseender. Så da to af mine forhenværende kollegaer sendte et billede, tog jeg det straks som en udfordring. Hvis ikke det var det, så blev det.
Således er der nu sat en konkurrence igang imellem mine gamle og mine nye medarbejdere. For at gøre det fair, vinder den med de fleste meter produceret pr. medarbejdere. Der er nemlig 100 det gamle sted og ti det nye sted. Vi er i fuld gang med at vinde!
-
Back off!
Jeg er altså fløjtende ligeglad. I kan køre som I vil, jeg kører som jeg vil i dette vejr. Hvis det så betyder at jeg kører 40 på landevejen og/eller 60 på motorvejen, så er det sådan det er. Det bliver ej anderledes. Hvis jeg ikke føler mig tryg ved at køre stærkere, så gør jeg det ikke bare fordi du tror du kan styre din bil i det glatte føre!
Jeg kører stærkere på de strækninger, hvor jeg føler underlaget er til det, men hvis jeg vurderer at jeg ikke kan vide mig sikker, så kører jeg efter forholdende. Mine forhold. Ikke dine. Det er ikke min bil som (endnu) ligger på hovedet i vejkanten langs både lande- og motorvej. Syv-ni-tretten.
Hvis du heller ikke føler dig tryg, så kør den fart du føler dig tryg ved. Hvis der er dem som kører helt oppe i numsen af dig, så lad dig ej presse. De kan køre udenom hvis de tør. Kør din bil i disse forhold som du vurderer er sikkert, og på et niveau hvor du føler du har kontrollen over dit køretøj. Hvis du er den anden. Altså hende eller ham som mener de godt kan køre stærkere. Så kør forbi. Overhal hvis du tør. Hvis du mener føret er til at kunne køre stærkere end jeg gør, jamen så er der masser af muligheder for at komme forbi. Lad være med at presse mig, hvis du alligevel ikke tør at gå ud i en overhaling. Jeg sætter ikke farten op for din skyld. Hvis du alligevel ikke tør at overhale, så lad være med at køre helt oppe bag mig, for hvis jeg ligepludselig bremser, så har du ikke en jordisk chance for ikke at køre op i mig…. og så er det alligevel (også) mig det går ud over, bare fordi du troede du havde styr på det.
Sådan – så er det sagt, og så ses vi til sikker kørsel ude på snevejene.
-
Julestuetid i Haverslev
Truntens mor, Lonemor, har de sidste tre år åbnet sin gildesal i Haverslev. Her har hun et væld af gode sager. Hun er en kreativ dame og laver alskens fine ting. Hun har et helt billiardbord, hvorpå hun stiller alle de ting vi må bruge; og der mangler så absolut ingenting. Det er fornemt er det.
Vi lærer lidt nyt hvert år. Jeg elsker at komme derned for at lave vores juledekorationer, og er så glad for at vi har fået skabt en lille tradition omkring det. Vi har alle vores egen stil, og de snakker noget om at min er flamboyant og bling bling. Men jeg synes altså, at de dekorationer som skal stå hos mig er lige præcis som de skal være! Men jeg vil give dem ret; jeg kan godt lide at der er “en masse” på. Men i år har jeg faktisk holdt tilbage med bling blinget, og også i år var det rigtig hyggeligt at komme til Haverslev. Sådan en eftermiddag går stærkt når man julehygger.
Sally the Skoda var fyldt til bristepunktet med juledekorationer da vi forlod Haverslev. 11 styks stod der i bilen da vi kørte derfra. På vej nordpå igen, svingede vi inden om morlille. Sidste år – efter jeg havde uploaded billeder af kreationerne – stillede hun spørgsmål om, hvor den til hende var henne. Det brok gad jeg ikke høre på i år, så en af de seks som jeg havde lavet blev droppet af hos hende, og så kan jeg uploade billederne af nogen af kreationerne uden at der bliver stillet spørgsmålstegn fra hende 😉
Nu er de stillet hvor de stilles skal. Et par af dem allerede tændt, en enkelt skal med på jobbet at stå. Så kom der lidt mere jul i huset… men det havde jeg jo også varslet at der nok ville komme. Og jeg tror ikke jeg er færdig endnu.
-
Klar-parat-JUUUUUL!
Så er den her. Julemåneden. Den begynder endda på en dag, hvor der er hvidt udenfor. Sneen blev liggende takket været de frostgrader der stadig er udenfor. Man kan da vist ikke starte december på en bedre måde.
December er så sandelig rar, hyggelig, hemmelighedsfuld, planlæggende, dyr, festlig, overraskende, hektisk, fedende, kreativ og meget meget mere. Som jeg er blevet voksen, så er december ikke så spændende som da man var barn. Den er da stadig hyggelig, men den der intense julefornemmelse man havde er dulmet lidt gennem årene. Men…..
Af en eller anden uforklarlig grund er jeg langt mere gearet for julen i år end jeg kan huske jeg har været i mange år. Hvor jeg sidste år faktisk slet ikke pyntede op til jul bortset fra et par hjemmelavede juledekorationer, røg den store julekasse ned fra loftet i sidste weekend, hvor der blev trukket ting frem som siden da har prydet matriklen. Jeg planlægger lidt julebag i løbet af måneden, og jeg skal absolut heller ikke undsige mig at der kommer til at blive pyntet lidt mere herhjemme. I morgen adderes der lidt til det, da der er den – efterhånden – traditionelle juledekorationsdag hos Truntens mor i Haverslev.
Jeg mangler ikke så mange gaver. Over halvdelen er allerede købt ind, så der er kun indpakningen af dem tilbage om lidt. Det glæder jeg mig også til at hygge med. Jeg har planer om, at min afdeling på jobbet fra på mandag og hele vejen frem til juleferien, skal vælte rundt i juleklip, juleaktiviteter og julehygge.
Måske min pludselige, jeg vil ikke sige genfundne men snarer optimering, juleforventningsglæde kan måske forklares. Jeg har en teori om, at det har noget at gøre med at jeg i år kommer til at have tid til at mærke den. I adskillige år har jeg haft et job, hvor jeg tog hjemmefra til middag og først var hjemme igen omkring kl. elleve om aftenen. Med de arbejdstider efterlades der ikke meget plads til daglig julehygge og/eller forberedelser i december. Når man så endelig kommer til juleferien, er man så langt henne i december at det kan være ligemeget. Det kan ikke betale sig. Så det har bare fået lov at være, og så har jeg nydt de koncentrede juledage i ferien istedet.
I år er anderledes. Med nyt job er der nye arbejdstider. Jeg har faktisk sene eftermiddage og hele aftener i dagligdagen at gøre med nu. Der er tid og plads til at man efter job kan juleforberede og planlægge forskellige ting. Måske er det derfor?
Uanset årsag; så er det en skæg og skøn fornemmelse. Jeg kan ikke lade være med at føle at det samtidig også er en lille smule – i mangel af et bedre ord – kikset. Men jeg synes altså også at jeg er lidt sød når min juleglæde tager over. I en alder af snart 40 har jeg stunder, hvor jeg mærker og dyrker juletiden på højde med de små.
Håber du mærker det samme som jeg de næste fire uger, og så glædelig 1. december til dig!