Frynsegoder

Pr. første dag i oktober skiftede jeg en arbejdsplads, som jeg sammenlagt har været i gennem 13 år, ud med en ny. Beslutningen kom ikke helt let. Jeg var allerede rigtig glad for mit job. Ellers havde jeg nok heller ikke været der i så mange år. Men der var nogen ting indeni mig som bankede på for at få lov til at komme ud. Elementer og muligheder samt udfordringer som jeg gerne ville udforske. Der har været og var mange muligheder hos den gamle arbejdsplads, men den vej jeg gerne ville afprøve var ikke helt til stede. Så jeg trak vejret dybt og hoppede over på et nyt territorium som kunne give mig muligheden for at afprøve det jeg selv mente jeg var klar og kompetent til. Her knap fire måneder senere har jeg ikke en eneste gang fortrudt at jeg turde forlade det jeg vidste jeg havde, og trygheden, for at springe ud i noget nyt. Jeg stortrives!

Med i pakken fulgte nogle medarbejdere som jeg gennem de sidste fire måneder har gjort mine. Jeg har fundet dem og jeg tror også at de så småt er ved at have fundet mig. Sammen har vi ihvertfald fundet den rigtige vej i forretningsøjemed. Med det sagt, så hviler hverken de eller jeg i det. Vi er alle klar over, at i den branche vi begår os i vil “laizzes-fair” attitude lede os ud i den modsatte retning. Så vi udvider stadig vejen og opfinder nye metoder for hele tiden at sørge for fremgang. Men en gang imellem skal man også huske at stoppe op og nyde det er gået godt og høste både roserne og godterne. Således tog jeg mine folk ud på en meget velfortjent præmietur.

De blev allerførst budt på en middag, hvor de skulle sørge for at fylde benzin på kroppen. De ville få brug for det, for da maden var indtaget blev de kørt til Nørresundby, hvor der ventede dem to en halv times aktiv leg.

Med luftgeværer fyldt op med hårdslående og langtflyvende kugler samt det rette krigsudstyr, blev de lukket ud på paintball banen. Den daglige venlighed over for hinanden blev splittet i to fraktioner som indædt kæmpede mod hinanden med det eneste formål at ramme sin kollega med så mange splatterkugler som overhovedet muligt. For langt de fleste lykkedes det… undertegnede render i skrivende stund rundt med synlige beviser på dette.

Det blev til mere end én omgang, og flaget skiftede ejerskab flere gange. De (og jeg) blev grebet af det, og jeg tror at flere af drengene fra holdet blev så grebet at de vender tilbage på egen hånd. Euforien, testosteronen og adrenalinet fik frit og fornøjeligt løb hos drengene såvel som pigerne. Selv om der var koldt, mørkt og sne så glemte vi alle helt at fryse i den halvanden time krigen stod på.

Pumpet op med ovenstående kemikalier, blev konkurrencen flyttet indenfor, hvor der var planlagt aktiviteter i forskellige grader.

Der blev kæmpet godt. Der blev sagt ved indendørsstarten at i ni ud af tilfælde rendte det blå vinderhold af med sejren. Jeg var anbragt på det røde taberhold (ja – det hedder holdende fra starten!), og var fast besluttet på at vi skulle være undtagelsen på reglen. Da vi havde været igennem alle seks aktiviteter måtte jeg erkende at det ej blev således!

Men jeg var uden tvivl den som så allermest sej ud med paintball maske!