Hvad er det nu det er for en?

Der er mange apps at vælge imellem derude. Mange af os har dem de andre også har, og så er der nogen som har nogen som man ikke kendte. Nogen gange kan apps være lidt ligesom glansbilleder eller brevpapir. Man kan kigge i sin vens album og så kan man udveksle.

Nogen af de apps jeg har er som følger: Wordfeud (naturligvis), Mindfeud, Quizbattle (selvfølgelig), Snapchat, Hvem er jeg, TorchPro, Aftensmad, OldFartBooth, Ringtones, Viber, Skyview, Tilbudsugen, Temple Run, Blitz, Skype, Plants vs. Zombie, Pottery, Monopoly, Draw Somthing og så min absolutte yndlingsapp; Shazam

Vi kender det alle. Man hører en sang eller en melodi, men man aner ikke hvad det er for en. Hverken titel eller kunstner. Man kan søge og søge, men intet giver resultat, og man vil så gerne vide hvad det er man har hørt. Introducing Shazam. Hold telefonen til musikken, tryk på knappen og lad den gøre sit magi. I løbet af et splitsekund har du alle de oplysinger du mangler. Ikke en eneste gang har den endnu taget fejl. Den kan endda finde ud af at skelne mellem tolkninger af gamle sange med enten nye, eller samme, kunstner. Den er fantastisk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *