Fiskekvote opbrugt

Der var taget skovduer ud til aftensmåltidet i går. De dvaler stadig i køleskabet. De overlevede en ekstra aften da den bedste halvdel inviterede til måltid ude.

Da jeg mødte den bedste halvdel, havde han aldrig fået sushi. Sushi er så absolut en af mine yndlingsspiser, og eftersom han var en af dem som ikke var kategorisk afvisende for at prøve det, så inviterede jeg ham ud på den bedste sushi restaurant i hele nordjylland. Skal man prøve sushi for første gang, så er det der man skal tage hen. Her godt to et halvt år senere har han spist mange sushi stykker, og i går mente han det var på tide at vende tilbage til stedet, hvor det hele startede.

Man skal regne med at en middag for to løber op omkring tusind kroner, men det er absolut alle pengene værd. Man får en oplevelse af sushi, som man aldrig har fået før. Denne gang lod vi kokken bestemme, hvad vi skulle have og dermed fik vi prøvet en masse forskellige bidder, som vi aldrig havde sat tænderne i før. Det var en sublim oplevelse, og for pokker hvor var det godt

Vi spiste uafbrudt i to timer, og til allersidst måtte vi give op. Maven kunne ikke rumme mere, og vi har ikke tal på hvor mange stykker vi fik spist. Det var fantastisk.

Hvis du vælger Karma, så vælg den der er i Frederikshavn. Der er en take away edition i Aalborg, men ingenlunde er det, det samme. Men det er køreturen værd uanset hvorfra man kommer fra i det nordjyske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *