Poesi

I mine gemmer, gemmer der sig en bog, som har fulgt mig siden 1985. Den har ikke været i brug siden omkring 1987. Men den gemmes – for det var det den var bestemt til at blive. Poesibogen. Enhver pige med respekt for sig selv, i hvertfald af min årgang, havde sådan en. Min var så fin

Der var hjerter udenpå, inde bag det udskårne hjerte, og fine lyserøde sider med hvide hjerter på indeni. På den allerførste side har jeg endda selv sørget for at indlede bogen…med mangler som senere er blevet rettet til.

Inden i finder man også alt det som var værd at gemme. De klassiske poesidigte som vi alle kendte, og de enkelte få som stikker helt ved siden af, fordi skriveren ikke helt forstod poesikonceptet. Som f.eks. hilsnen fra min farmor som har intet med poesi at gøre, men som betyder alverden. Men der er også dem som vi alle selv skrev i alle de andres poesibøger.

Der er også et enkelt indslag som jeg klukker over. Veninden Lisbeth havde sat sit aftryk i bogen, og senere har hun sneget sig til at ændre den. Lisbeth vidste det, og dengang var det yderst pinligt. Det er det ikke længere.

Jacob var en af mine klassekammerater, og jeg tror jeg var en af mange piger i klassen som på et eller andet tidspunkt, havde et mindre crush på ham for en stund. Så hvis Jacob ikke allerede vidste det, så ved han det nu, skulle han falde over dette indlæg. Søde søde Jacob – tak for nogen dejlige sommerfugle. Det kan meget vel være de var flygtige, som de fleste sommerfulgle i præ-teenage alderen er, men de var eventyrlige 🙂

“Hjælp mig med at samle minder” …. mission accomplished.