Nu ser du mig – nu gør du ikke… og jo, så lidt alligevel!

Mine skønne medarbejdere kan godt have et højt lydniveau. Det forventer jeg også de har, for med den opgave de sidder med, er der brug for at have en lidt anden energi og “summeri” end på et almindeligt kontor. Bag vores væg, inde på den anden side, sidder et andet kontor, som ikke lige dyrker vores kultur. De har oplevet at væggen ikke lige er den som er allerbedst lydisoleret. Så de har af og til følt sig lidt generet. Både berettiget og uberettiget. Så der blev taget en beslutning om at smække en lydisolerende væg op bag os, så vores naboer kunne få arbejdsro.

Her en uge efter, er væggen sat op. På den anden side står der skillevægge som skiller os fra en anden afdeling af virksomheden. Ganske berettiget synes de også, at der til tider er lidt for højt et niveau i forhold til deres funktion. Vi forsøger at tilpasse os, men det er ikke helt nemt. Så i dag fik tømmer lov til at fortsætte, og er således ved at sætte væg nummer to op, som burer os helt inde. En lykkelig løsning for alle parter.

Da skelettet i dag var sat op, ville jeg lige snuppe et mobil billede af det. Jeg sørgede for at positionere min mobil således, at jeg undgik genkendelige træk af personerne omkring. Det oplyste jeg også til ham som sidder umiddelbart foran mig, og han informerer at han da lige vil sørge for at dukke sig. I blitzens øjeblik, fanges dette

Vi griner af billedet, for det er faktisk lidt skægt. Jeg positionerer mobilen igen, og denne gang siger han at han nok skal sørge for at holde sig nede. Jeg knipser, og da jeg kigger på billedet, ser jeg det ikke i første omgang; først da jeg får det på mailen ser jeg det. Ser du det?

I min optik så signalerer den kære medarbejder meget kraftigt, at han gerne vil eksponeres  Jeg skal så sandelig ikke være den som smadrer hans drømme. Så kære Mr. T – en af dine drømme er hermed opfyldt.