Nu gider jeg ikke mere….

Jeg flyttede i 2010 ind i min kærestes hus. Siden da, har jeg nok være den primære motor for at få et par ting skiftet og ændret. Det er ikke fordi den bedste halvdel ikke har ville gøre det før jeg flyttede ind, men jeg tror bare ikke han rigtig kom omkring det; lige indtil jeg kom og sagde nu skal det være.

Jeg har været med til at skifte alle dørene i huset (hvor mange af dem var en meget grim koboltblå farve), fået hevet gulvtæpper af, og lagt trægulve på i et par rum. Der er blevet malet i flere rum, tapeseret i et enkelt, istandsat to hele rum, været med til at skifte bordplade og vask i badeværelse, og så ellers det gængse “nik-nak”, som tøser er så vældige til at gøre ved et hjem. Jeg er ikke færdig endnu, og i dag kom jeg et lille skridt videre.

Et af de rum som lige nu generer mig allermest er vores indgang. Den er så absolut ikke indbydende. Tapetet trænger til at blive revet af, og istedet har jeg en idé om at få det her tapet op i stedet. Det skal nok komme lige om lidt. Måske skabselementerne også skal skiftes ud. Det kommer snarligt. Men lige nu og her skulle jeg af med det som jeg var allermest irriteret over, og som jeg har været irriteret over siden oktober 2010, hvor min adresse officielt blev Lørslev. Hylderne og den uorden der var på dem!

I dag nåede jeg min grænse for, hvor længe jeg gad at se på det mere. Jeg kan godt vente lidt endnu med tapetet og skabselementerne. Men hylderne og rodet… ikke mere. Så hjem slæbte jeg nye hylder og nye kurver. Satte den bedste halvdel i gang, og i løbet af bare halvanden time fik jeg noget, som jeg nu kan holde ud at kigge på.

Sådan – så er der lidt bedre skik på det, og indgangen er nu en lille smule mere indbydende. Både for mig, men også for dem som kommer forbi. Nu kan jeg hvile en lille stund. Lige indtil jeg skal igang med næste etape.

6 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *