Hvad står der på menuen?

Nå men … nogen gange står man ved en begyndelse på en ny uge, og opdager at man egentlig ikke har brugt så meget af det som var planlagt på menukortet i ugen som gik. Det er det jeg opdager nu. Vi har fået noget af det, men nogen forskellige ting kom ind over, og så var der lige en pakke som ankom onsdag, som også gjorde der blev lavet lidt om. Så uge tolv, vil have gentagelser, i og med at det jo stadig ligger og venter på at blive brugt. Jeg vil indskyde at der ikke er blevet købt andet ind i ugen, der er bare kommet andre ting på bordet. Som f.eks. i onsdags, hvor jeg modtog en intro-pakke fra Gris & Ko. Heri var der ti forskellige stykker gode kød, som jeg fik for bare 199 kr. Cornflakes krebinetterne måtte altså bare prøves. Men hvad der ikke er brugt i den uge som vi nu er kommet igennem, er jo sparet til ugen som kommer.

Madplanen for uge tolv ser derfor således ud

Jeg skal faktisk kun købe ét kødindkøb i denne uge. 1000 gram hakket svinekød i Kiwi til 39 kr. Der er til to af retterne i den kommende uge, og mere til. Indkøbet i denne uge vil koste os ca. 250 kroner. Deri er der alt fra mælk, fyrfadslys, bag selv leverpostej (10 kr. i kiwi – go get it!) pålæg til både den bedste halvdel og drengenes kommende madpakker de næste par uger, grøntsager, gær, olie og lidt mere.

….når der er handlet; så skal der bages brød til den kommende uge, og så skal jeg lige et smut til Hirtshals i forbindelse med et projekt som afsløres engang i næste uge 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *