-
B&B (Rated R – some profanities may appear in the text)
Jeg synes det er helt fair, at mændende har en dag hvor det er dem som bliver forkælet med de midler, som de falder i svime omkring. Akkurat ligesom der er en dag for kvinderne. Valentinsdag er jo uden tvivl til for kvinderne. De sidste par år, er det kommet mere og mere frem at præcis en måned efter har vi en dag for alle mænd.
Jeg har aldrig gået voldsomt op i Valentine og jeg forventer heller ikke noget. Men jeg skal da ikke skjule, at jeg bliver varm om hjertet, når jeg bliver “fejret” den dag. Så derfor mener jeg jo også, at det er mere end rimeligt, at jeg fejrer ham på Bøf & Blowjobdag, som jo er i dag. Men…. for der er et lille men!
Den første Valentine jeg havde med den bedste halvdel, vippede han mig totalt af pinden. Han havde uden min viden allieret sig med en af mine veninder, som han på det tidspunkt kun havde hørt tale om, men stadig ikke mødt. Hun har bl.a. en blomsterbutik i Vejgaard, og hos hende havde han bestilt den mest smukkeste buket jeg nogensinde har fået. Han havde haft fat i min chef for at få en kontakt på en af mine koordinatorer på jobbet. Han skulle nemlig have dem til at lukke sig ind på min arbejdsplads, da der efter kl. seks bliver lukket, og adgang gives kun for dem som er udstyret med en chip. Midt i højproduktionen tropper han så op med favnen fuld af blomster, og får mig helt ved siden af mig selv. Foran alle mine ansatte og koordinatorer bliver jeg i dén grad sat til skue. Hvor pinligt jeg end syntes det var, og hvor rød jeg end var i hovedet, så elskede jeg det han havde sat i sving for at overraske mig.
Sidste år var det knap så ekstravagant. Men jeg står ved, at jeg ikke forventer et show, eller noget overhovedet. Så derfor blev jeg også rigtig glad for den buket blomster som stod og ventede på mig da jeg kom hjem. Han havde gjort sig tankerne om, at jeg bestemt ikke skulle mangle i år heller, så på vej hjem fra arbejde fik han købt en rigtig fin buket med hjem fra arbejde.
For en måned siden var det Valentine igen. Jeg står stadig ved, at jeg ikke forventer noget, men jeg vil ikke være den som bliver fanget i ikke at have noget til ham. Så alle tre år, har jeg naturligvis også sørget for at der også til ham var en gave. Det var ingen undtagelse i år, så da han kom hjem fra arbejde fik han sin lille pakke. Det var så det. I år var der ingenting til mig. Han undskyldte mange gange, og at det ikke var fordi han havde glemt det, men han havde simpelthen ligget vandret, og havde derfor ikke haft muligheden for det. Jeg gav klar besked om, at det var helt okay. Og det var det, og det er det.
Nu er vi så ankommet til mændendes pendant til Valentine. Bøf & Blowjob er hvad der forventes. Men der er jo lagt op til, at dagen i dag er hvor kvinderne skal “betale tilbage”, og huske på alt det de fik af deres mænd til Valentine Hvad så, hvis man ikke fik noget? Forventes det så stadig at jeg disker op med B&B? Jeg kan jo ikke fornægte at han mere eller mindre dagligt gør mit hjerte varmt, og viser masser af kærlighed. Bare fordi han ikke lige gjorde det på den dag som Hallmark har fastsat som dagen hvor det skal stadfæstes, skal det så betyde at han heller ikke skal have sit?
Jeg modtager gerne råd for, hvordan jeg her forholder mig, eftersom jeg om ca. syv timer skal igang med madlavningen. Lige nu står den på hakkebøffer og kartofler – skal han have mere?
-
Brændt af
En sjælden gang i mellem indvier jeg folk i noget af det, som er tungt. Det her indlæg er et af slagsene. Nærmere betegnet, er det et af de indlæg som vipper på grænsen på min generelle tese om at være personlig, men ikke privat. Men bagefter oplevelsen tænkte jeg over det, og jeg kunne mærke at det var i orden at skrive det ud til offentligheden. Når du er færdig med at læse, så kan det hænde du er en af dem som tænker “var det, det hele?”. Men for mig er det stort.
Jeg er en af de tusinder af kvinder som er diagnosticeret med PCOS. Den blev opdaget ved et helt tilfælde, men da den blev lagt på bordet, faldt mange ting på plads. Jeg har en del af symptomerne. Ikke dem alle, og nogen af dem kun i mindre grad. Det er ikke noget som i min dagligdag har nogen indvirkning. For mange kvinder med diagnosen er det største problem vanskeligheden det kan være i forhold til at få børn. Heldigvis er det ikke mit største problem med denne diagnose, eftersom jeg siden 12 års alderen har været helt og aldeles afklaret med, at jeg ikke skulle have mine egne børn. Her snart 28 år efter er jeg endnu mere sikker på, at det er sådan det skal være. Jeg falder helt klart under kategorien af de kvinder med PCOS som ville have udfordringer med at blive gravid, men det betyder ikke at jeg bare kan forlyste mig som det passer mig. Risikoen (for mig) er der, men det skal være super(u)heldigt, hvis det skete.
Så nej – det er ikke barnløsheden som for mig er det største problem med PCOS. Det er en helt anden ting. Hårvæksten. Jeg er blidt sluppet i denne kategori taget i betragtning af, hvad mange andre kvinder oplever, men ikke desto mindre har jeg ét bestemt problemområde med det. Hage og hals. I mit hovede er det kæmpe stort. Jeg er så bevidst omkring det, og des ældre jeg bliver, og des mindre østrogen jeg producerer, des værre bliver det. Gang virkeligheden med sytten, og man har, hvad det er inde i mit hovede. I efterhånden fire år, har jeg overvejet at gøre noget ved det med permanent hårfjerning. Men da jeg undersøgte det, så var behandlingen laser, og det fungerer ikke på dem med lyst og rødligt hår. Så den var udelukket.
Men se nu er der kommet epilering. Her kan selv jeg finde hjælp på mit problem. Epilering er, hvor man med en lillebitte nål går ned i hver enkelt hårssæk og brænder dem til døde. Når først en hårsæk er død, vokser der aldrig mere hår tilbage. Lige præcis det jeg er ude efter. Så jeg har snakket lidt frem og tilbage med Hanne, og i dag havde vi vores første date. Det bliver til rigtig mange flere halvtimers dates inden jeg er færdig, men jeg elsker hende til trods for det hun gør ved mig, og til trods for at jeg ved vejs ende nok når at bruge i omegnen af tre til femtusinde kroner hos hende. Men det her, det er en gave til mig!
“Hår-helvedet” har fyldt så meget i mig, at jeg med glæde gennemgår den smerte (som egentlig ikke var så slem som jeg havde frygtet, men det er stadig slemt!) som følger med, og er villig til at bruge de penge der skal til. Det har været et ønske i så mange år, at nu hvor muligheden for at jeg kan komme det til livs er kommet, så skal den udnyttes. Det er ligeledes alle de små sår, som jeg har fået oplyst der vil komme efter hver behandling, værd. Da jeg lå der og blev brændt, tre hår ad gangen i en halv time, var der på et tidspunkt et moment, hvor jeg blev helt rørstrømsk inde i mig selv. For hver gang jeg mærkede hun brændte, var det et hår som forsvandt for aldrig aldrig aldrig mere at vokse tilbage. Det er så stor en lettelse at jeg har svært ved at beskrive det.
Det er et lille område som har fået turen i dag, og jeg forventer at jeg det næste stykke tid vil være flittig bruger af både tørklæder og bluser/trøjer som kan glide op over hagen. Men so be it! Det ender med, at jeg bliver verdens mest lykkelige kvinde når det er overstået.
Om en uge ligger jeg hos Hanne igen – så tager vi næste træk, og derefter næste, og næste igen. Og sådan bliver vi ved, til vi har fået bugt med alt. Lige nu svier og brænder det på området. Lidt ligesom når man har fået en brandvabel, men jeg er ligeglad. Jeg er faktisk kun glad.
-
Farver
Sidst jeg var hos en negleteknikker var den 28. december 2011. Siden da kastede jeg mig ud i, at sørge for mine egne negle og leve med det jeg kunne få ud af dem. Siden da, har jeg også indkøbt mig rigtig mange forskellige neglelakker. Problemet er blot, at hvis man skal have nogen af de virkelig gode neglelakker, så koster de en formue. Mere end jeg synes jeg har lyst til at give. Essie, O.P.I & China Glaze er de absolutte førende inden for neglelakke, men i nærheden af en hundredelap eller mere, kan man snildt give. Så jeg har forsøgt mig frem med mange andre mærker. Den mest afgørende faktor er dækkeevnen.
Nu har jeg fundet et mærke, som jeg ligeså stille skal købe alle farver i. De er intet mindre end fantastiske – og i særdeleshed også på grund af deres pris. Coolcos neglelakker.
De kommer i alle regnbuens farver. Dem du ikke kan finde på nettet, kan du finde i butikken. De har en dækkeevne som gør, at ét lag er alt nok. De har en skøn tykkelse som er brugbar på alle måder. De har en størrelse som gør du har neglelak til mange omgange. De har en pris af sølle 29 kroner stykket.
Jeg startede med at købe to, for at prøve dem af. Nu skal jeg ikke have andre end dem. Der er udvidet i samlingen så jeg nu har syv farver, og der kan nemt blive råd til at købe en håndfuld hver måned, hvis man gider og hvis man lige har et ærrinde i nærheden af deres butik. Hvis du ej har prøvet dem, så gør det!
Når du så alligevel er der (eller besøg dem på Facebook), så tag et kig på alle de andre varer de har. De har foundation, øjenskygger, paintpods, pudder, eyeliner og alt hvad en kvinde begære. Også her er kvaliteten helt i top og prisen mere end fordelagtig. Jeg kan snildt få en uovertruffen kvalitetsfornemmelse af deres produkter, som man kan med f.eks. M.A.C som så bare koster fire gange så meget. Coolcos kommer højt og varmt anbefalet herfra.
-
Hvad står der på menuen
Lørdag er efterhånden lig med planlægning af matriklens kommende maduge. Madplanen følges faktisk ganske fint, men naturligvis er der plads til undtagelser. Ikke alt kan skemalægges, og da vi trods alt også er et par, som har andre aktiviter og venner end hinanden, så sker det at der en dag eller to, hvor madplanen ikke lige følges, da uplanlagte oplevelser dukker op. Men madplanen nedfældes hver eneste uge med hensigten om at følge den. Hvis den ikke bliver lagt, så står vi jo pludselig der, hvor vi stiller spørgsmålet: “Hvad skal vi have til aften?“, og det er der, hvor man render ud og bruger en masse penge på indkøb, af den simple grund at man nu-og-her køber, og dermed ikke altid får den billigste løsning.
Lørdag er for os, dagen hvor den nye uges plan starter, og for den uge som kommer, ser den således ud
Rent faktisk er der kun ét kødindkøb som skal laves til ugen som kommer. Resten ligger allerede i fryseren. Så indkøbslisten er ikke ret lang denne gang, hvilket igen betyder at der forventes at bruges under 200 kr. for indkøb til en hel uge, hvor vi også har drengene på weekend. Se det er sgu da husholdningsøkonomi som vil noget!
-
MHP-køkkenet: Blåmuslingesuppe
[youtube width=”600″ height=”400″]http://www.youtube.com/watch?v=ZR_2ZibS21s&list=UUmYOyI8keq3yeoZPETbVr_A&index=1[/youtube]
Det skal du bruge
- 2 kg friske blåmuslinger
- 4 fede hvidløg
- 5 dl hvidvin
- 3-4 gulerødder
- 2 skalotteløg
- 4 dl piskefløde
- Friskrevet parmasanost
- Salt & peber
-
Nu gider jeg ikke mere….
Jeg flyttede i 2010 ind i min kærestes hus. Siden da, har jeg nok være den primære motor for at få et par ting skiftet og ændret. Det er ikke fordi den bedste halvdel ikke har ville gøre det før jeg flyttede ind, men jeg tror bare ikke han rigtig kom omkring det; lige indtil jeg kom og sagde nu skal det være.
Jeg har været med til at skifte alle dørene i huset (hvor mange af dem var en meget grim koboltblå farve), fået hevet gulvtæpper af, og lagt trægulve på i et par rum. Der er blevet malet i flere rum, tapeseret i et enkelt, istandsat to hele rum, været med til at skifte bordplade og vask i badeværelse, og så ellers det gængse “nik-nak”, som tøser er så vældige til at gøre ved et hjem. Jeg er ikke færdig endnu, og i dag kom jeg et lille skridt videre.
Et af de rum som lige nu generer mig allermest er vores indgang. Den er så absolut ikke indbydende. Tapetet trænger til at blive revet af, og istedet har jeg en idé om at få det her tapet op i stedet. Det skal nok komme lige om lidt. Måske skabselementerne også skal skiftes ud. Det kommer snarligt. Men lige nu og her skulle jeg af med det som jeg var allermest irriteret over, og som jeg har været irriteret over siden oktober 2010, hvor min adresse officielt blev Lørslev. Hylderne og den uorden der var på dem!
I dag nåede jeg min grænse for, hvor længe jeg gad at se på det mere. Jeg kan godt vente lidt endnu med tapetet og skabselementerne. Men hylderne og rodet… ikke mere. Så hjem slæbte jeg nye hylder og nye kurver. Satte den bedste halvdel i gang, og i løbet af bare halvanden time fik jeg noget, som jeg nu kan holde ud at kigge på.
Sådan – så er der lidt bedre skik på det, og indgangen er nu en lille smule mere indbydende. Både for mig, men også for dem som kommer forbi. Nu kan jeg hvile en lille stund. Lige indtil jeg skal igang med næste etape.
-
I Will Become What I Deserve
Mine medarbejdere har en funktion som kræver energi, spunk, gåpåmod, kampgejst. Det gør, at deres lydniveau til tider er relativt højt. Nok i sammenligning med lydniveauet på mange andre kontorer. Bag vores væg, sidder et firma, som ikke har et lydniveau som er lige så højt som vores. Væggen er ret så tynd, for selv i perioder, hvor mine folk ikke larmer, reagerer de og banker på væggen for at få arbejdsro. Det blev der til sidst sat handling på, og der blev opført en væg mere, nu med isolering imellem, så folkene på den anden side kunne få arbejdsro, og så vi kunne dyrke vores kultur.
På den anden side har vi en anden afdeling af vores egen virksomhed. De har blot en anden funktion, som heller ikke medfører det samme støjniveau. Vi er ikke adskilt af en væg, men blot almindelige skillevægge. De har også problemer med mine folks højlydthed til tider. Jeg forsøger at tysse dem, de gange hvor det går lidt over gevind, men jeg er heller ikke interesseret i at tysse dem helt. Gør jeg det, så får hverken de, firmaet eller jeg de resultater vi skal have. Men jeg forstår godt, at mine folks “larm” kan være generende for andre. Så da den ene væg var færdig, blev det besluttet at opføre en mere – nu på den anden side af os. Dermed er vi for øjeblikket i gang med at blive buret helt inde. Vi får vores helt eget rum.
Den ene væg står allerede færdig. Da den gjorde det, kom mine folk med et ønske om at få en grafitti op, som de mente ville spille godt i spænd med det jeg blandt andet forsøger at lære dem, og det som de selv mener de stræber efter. Jeg kunne kun give dem ret, da jeg så billedet. Så i weekenden der just er gået, har der været bestilt grafittimaler, for de måtte gerne få deres ønske opfyldt. Da vi mødte ind i morges blev vi budt velkommen af kunstværket
Det er simpelthen det mest fantastiske kunstværk, og passer fuldstændigt ind til det gruppen repræsenterer i både sind, humør, vilje og evne. De strålede alle da de så det, og der er meget stor enighed om, at det så bare er os!
Vi har i dag haft et rend uden lige af andre folk fra andre afdelinger, som lige skulle se det. De nikkede anerkendende …. vi er stolte af vores væg, og den er ikke kun glad at kigge på, vi vil gøre hvad vi kan blive ved med at efterkomme mottoet!
-
Hvad står der på menuen … videoversion
[youtube width=”600″ height=”460″]http://www.youtube.com/watch?v=BAmhJF9BxJI[/youtube]
Ovenfor en såkaldt Vlog, lavet fordi Mia gerne ville vise hvorledes andre, end hende selv, brugte indkøbslister og madplansplanlægning. I vores hustand er der min bedste halvdel og jeg i det daglige, og mindst hver anden weekend to sultne iltre børn. Derfor planlægges og handles der for det meste med en hel familie for øje. Uge to byder på nedenstående menu – retten i aften er retten vi skulle have haft i fredags, hvor jeg i stedet valgte at give den bedste halvdel en “første-dag-på-nyt-job-overstået” middag.
Der er regler for alt, men livet ville være kedeligt, hvis ikke der var plads til undtagelser. Så derfor er det ikke altid madplanen følges 100 %, da der i ny og næ dukker uventede ting op, som gør at retten må ligge over til en anden dag. Uge ti bliver nok ikke nogen undtagelse, men indtil videre har vi da ihvertfald planlagt den.
Håber både den, og videoen, kan inspirere dig
-
Nyt Liv
Forår. Nu er det endelig officielt. Årets første forårsdag har i dag banket på. Endda med et vejr som er den første forårsdag værdig. Nyt liv er på vej – lige om lidt vælter det frem alle steder, og allerede nu er det igen lyst inden jeg når på job om morgenen.
Foråret bød også på en anden slags nyt liv. Den bedste halvdel har skiftet arbejdsplads. Han var glad for det han havde, men der var bare lige en anden arbejdsplads som kunne byde på noget mere på forskellige niveauer. De mente også at han kunne byde dem noget. I dag startede de deres samarbejde. Det er en god måneds tid siden han fik beskeden, men nu hvor i dag var hans første (fem timers hårde!) arbejdsdag, så synes jeg han skulle fejres. Så da jeg ankom hjem fra mit job (som varede ca. to en halv time mere end hans dag), bad jeg ham gå i bad, for klokken seks havde jeg bestilt bord til ham og jeg.
Når man sådan starter nyt job, må det gerne være lidt mere fint end ellers. Så han blev budt til bords på Hereford i Hjørring, hvor han satte en 400+ grams bøf til livs. Han fortjente det. Jeg nøjedes med halvdelen, men blev garanteret ligeså mæt som ham.
Nu slænger vi på sofaen, og om ca. et kvarter bliver det min tur til at komme ind på skats hjemmeside. Her håber jeg at kunne få afklaret om middagen i aften blev betalt af skattefar.