The truth shall set you free
Man kan vælge sine kærester, sine biler, sine bopæle, sit tøj og mange andre ting. Næsten alt er et valg vi bevidst kan tage. Om vi så vælger rigtigt eller forkert, er en hel anden ting. Men der er én ting i hele verden vi ikke selv vælger. Vores familie. Vi kan vælge om vi vil have noget med dem at gøre eller ej, men hvadend vi vælger, så er de stadigvæk familie. Det kan vi ikke melde os ud af.
Jeg har i dag haft en hjertegribende dialog med min far. Jeg vil ikke komme hverken med detaljer eller hints om, hvad den gik ud på da det vil overskride min generelle holdning om, at jeg vil være personlig, men ej privat. Men jeg vil gerne røbe, at jeg har haft en skelsættende korrespondence med min far i dag.
Min far står unægtelig i en periode af sit liv, hvor han bliver testet i forhold til tesen om at “modgang gør dig stærk”. I denne fase, har han taget et valg som jeg den anden vej rundt, også skulle forholde mig til. Jeg valgte, for en gang skyld, ærligheden. I stedet for at spille med og gøre facade, valgte jeg en anden sti. Jeg valgte at fortælle ham sandheden da han stillede mig spørgsmålet.
Det var en sandhed som var brutal. Det var både svært og grænseoverskridende for mig at levere den, men jeg er overbevist om at den var langt mere brutal for ham, og gør langt mere ondt på ham, end den gør på mig. Men det var en ærlighed som blev vendt i god og virkelig hjertefølende tone fra os begge.
Ærligheden er også, at jeg her på den anden side, er – i mangel af et bedre ord – glad for at jeg holdte mig til. Ærligheden er, at jeg tror at denne meget svære melding, og ømtålelige dialog, rent faktisk gør en forskel i retning mod det bedre. Jeg tror og håber på at ærligheden åbner op for nye muligheder og tanker fra begges sider. Jeg tror og håber inderligt på, at det er sandt når man siger at man kommer allerlængst med ærlighed. Det modsatte er prøvet, og ikke altid med det bedste og mest givende resultat. Jeg tror og håber på, at det skridt min far og jeg i dag tog, skaber ikke kun en bedre forståelse og nærhed til hinanden, men også er første skridt mod en vej som gør gavn, og går i præcis den retning som vi begge to inderligt ønsker på hver sin side af hegnet.
På trods af alt – så elsker jeg min far, og har aldrig tvivlet på hans kærlighed til mig. Men som et andet ordsprog også siger: Fra børn og fulde folk skal man høre sandheden. Jeg har i dag valgt at være det barn som sagde sandheden. Det er en af de pligter jeg er kommet frem til, jeg har i forhold til min far. Jeg skylder ham ærlighed. Han skal vide hvor han har mig. Han har altid haft mig. Aldrig har jeg veget, og vil aldrig vige, fra hans side. Men det gavner at ruske lidt i det træ æblet er faldet fra engang imellem. Det gjorde vi idag, og nu er der grobund for en ny, og langt bedre, æblehøst!