En lille ring

Den her kom den bedste halvdel stolt hjem med i onsdags. Han havde haft den i lommen af sine arbejdsbukser siden tirsdag, men havde efterladt arbejdsbukserne på jobbet, og således fik jeg den først præsenteret onsdag.

Før du sidder der på den anden side af skærmen og klapper, og et par enkelte som helt sikkert tænker “det var saftsuseme også på tide!”, så lad mig skynde mig at fortælle, at det er en ganske almindelig bøsning!

Men det er en togbøsning med tanke bag. “Det er tanken som tæller”, som den bedste halvdel sagde.

Der er både hjerte og navn. Helt selv har han lavet den. Uden tvivl med stort besvær da finmotorikken nok ikke er den bedste, og krumningerne nok heller ikke er de letteste at arbejde med.

Fin er den skam, men gå med den kommer jeg nok ikke lige til. Rent størrelsesmæssigt er den helt ude af proportioner. Jeg ville have den efterlyst konstant, da den på ingen måde kan sidde fast på nogen af mine fingre. Så enten, så må jeg til at tage gevaldigt på, eller så må jeg vente på the real deal. Indtil da spiller jeg helt med, og lader tanken tælle.