-
Som du dog har været savnet!
Du kære ægte sommeraften; åh som du har været savnet. Det er først nu, nu du endelig er her vi opdager, hvor savnet du egentlig har været. At afslutte en dag, og en arbejdsuge, med dig kan altså ej måles med noget andet.
Vi har brugt dig til at indtage aftensmåltidet på terrassen, hvorefter vi tændte bålet. Hurtigt blev pandekage panderne hentet ned fra loftet, en pandekagedej lavet og derefter forvandlet til lækre pandekager bagt over flammerne af et par drenge, som udtrykte “sikke en dejlig måde at starte weekenden på“. Jeg er helt enig.
De blev indtaget – også på terrasse – med velbehag, og eftersom det var drengene som havde lavet dem, var det naturligvis jeg og den bedste halvdel som ryddede bordet bagefter. Akkurat som de ryddede bordet efter aftensmaden. Det skal vel være det samme begge veje rundt.
Du kære sommeraften. Legepladsen ved siden af vores matrikel takker dig også. Den har stået ensom hen i alt for lang tid. Nu er den vågnet. Der vrimler med byens yngste børn, som samles i flok. Drenge på klatrestativer, og tøser klynget sammen på kurvegynge, alt imens den medbragte mini-højtaler i cykelkurven lader musik strømme hen over dem alle.
Mens tøserne fnidrer og fniser, og snakker om alt det de voksne ikke må høre, forsøger husets yngste barn at imponere. Han runder sin allerførste runde fødselsdag på søndag, og synes egentlig ikke pigerne er så særligt interessante endnu – men derfor kan man jo godt bruge sommeraftenen på, at vise at man er en frygtløs ung herre.
Du kære sommeraften – du lokker med dufte og gensyn med farver og blomster, som vi næsten havde glemt. Din stadige fremdrift dette år, gør også at nogen af de første vi så, nu er gået ind i næste fase. Men mens de falmer i farverne, imponerer du os med andre og nye for en stund.
Du kære sommeraften – åh som vi har savnet dig, og åh hvor er vi glade for at du langt om længe er her. Bliv bare lidt endnu…
-
Jægeren og kæresten
Så er det med at nyde! De næste mange dage byder på pragtfuldt vejr, og det kan hænde det er den eneste sommer vi får – så få det bedste ud af dagene som kommer. Her er der luft gennem huset. Døre og vinduer åbne så meget som muligt. Det både til vores egen fornøjelse, men så sandelig også Mojo the Cat’s store velbehag. Han kan traske ind og ud efter sit eget forgodtbefindende
Der var stadig masser af sol og varme tilbage da jeg kom hjem fra jobbet, så der blev lige hyppet lidt kartofler i højbedet og vandet et par blomster samt grøntsagsrækker. Alt imens kunne jeg nyde høj sol, blå himmel og grønne træer.
Den bedste halvdel havde en skydedate i Sindal, og han fik mig lokket med. Det skulle ikke tage så lang tid – men det viste sig han ikke var den eneste som havde fået den idé, så der var dømt køkultur værre end Bilka lige før påsken. To timer gik der, før han endelig fik en plads i skydelinien.
Jeg klager ikke, som jeg sagde til ham. Jeg gør kun lidt grin med det. Men se – jeg bliver så lige pludselig i tvivl om, hvem der måske grines mest af. Ham som venter på at få lov til at skyde, eller hende som sidder i to stive timer og har ladet sig lokke med? I sidste ende er det egentlig ikke så vigtigt. Det som er vigtigt er, at han gider at have mig med, og at jeg elsker ham højt nok til at sidde der i to timer uden overhovedet at blive sur eller utålmodig på nogen måde. Jeg nyder hans selskab uanset i hvilken form den så kommer.
Det var der også en anden som gjorde, da jægeren endelig havde fået lov til at boltre sig. Klokken var blevet så sen, at der absolut ikke var nogen som gad at skulle lave maden selv. Så den blev hjembragt. I ventetiden fik den bedste halvdel sig en ny ven.
Hunden “Lille” (fordi ejer stadig ikke helt har besluttet sig for, hvad den skal hedde) er ti uger gammel, og forelsket i jægerens snørebånd.
Der er dømt bad og sofahygge lige om lidt. Ugens sidste dag venter i morgen, og weekenden byder på sol, sommer og fødselsdag for drengene. Hurra!
-
De fire yndlinge
Issey Miyake Miracle Paris Hilton Chanel Chance
Hvad er dine yndlingedufte, og holder du dig måske til en specifik farve, som jeg umiddelbart kunne have mig selv mistænkt for at gøre?
-
Udenfor
Det endte jo med at blive en dag med rigtig fornemt vejr. Så fornemt, at jeg kunne gennemføre min idé, som tog form da vi havde klaret bord og (midlertidige) stole til terrassen igår, hvor den store parasol også fandt sin vej til efter hele to sæsoner på loftet.
Den er stor nok til, at jeg kan gå i total tøsefanatik i forhold til pynt; eller nips om man vil. Lanterner, perler og selvsamlede strandskaller og drivtømmer. Småt drivtømmer, men ikke desto mindre drivtømmer.
Mens den nyslebne bordplade tørrede det første lag hvidpigmenteret olie, indtog vi årets første måltid på den terrasse, som slet ikke blev klar til sommerglæde sidste år.
Det er den i år, og hvis sommeren bare byder på flere aftener som den i dag, så er det nok ikke det sidste måltid som er indtaget derude anno 2013.
-
-
Håndværker Heidi
Når et projekt, som man gerne vil have lavet udenfor er færdigt, og der stadig er mere dag tilbage, så kan man jo ligeså godt begynde på det næste. Et som også har været på ønskesedlen i meget lang tid. Projekt slib køkkenbordet. Eftersom den bedste halvdel stadig var fuld beskæftiget udenfor, så måtte jeg jo trække i håndværkertøjet
Jeg overraskede mig selv. Jeg er jo den fødte håndværkerkvinde. Knap tre timer tog det, og så havde jeg et køkkenbord som lige nu står så flot
Det tog omkring to en halv time fra start til slut. Nu skal jeg bare lige have fundet ud af, hvad jeg skal gøre med det så det holder den fine lyse farve, men ikke står råt. Lak skal det i hvertfald ikke have.
…og så skal der forøvrigt gøres rent über alles i morgen når de fleste støvpartikler har lagt sig. Hold nu k***, hvor det sviner!
-
Åh som vi dog kan!
Der bliver fortsat arbejdet videre udenfor. Den bedste halvdels ryg er i markant bedring. Ikke helt i top, men i top nok til at han i denne weekend kan bidrage til forbedringerne, samt oprydningen omkring matriklen.
Jeg fortsætter med at slæbe blomster til huse. Der var et godt kup, og der blev således pyntet langt den ene jernbanesvælle som indtil videre er langt langs den ene side af indkørslen. Den indkørsel som den bedste halvdel for to uger siden langt om længe, fik rettet op på efter tre år.
De højbede jeg fik lanceret samme weekend, som indkørslen blev rettet til begynder at vise liv. Det virker. Små totter er dukket op der, hvor der er plantet ærter og salat. Ligeledes – tror jeg nok – der hvor kartoflerne er plantet. Jordbærende er der ingen tvivl om at de allerede er en succes.
Alt imens jeg får jord under neglene, fortsætter den bedste halvdel med det projekt som drengene påbegyndte i sidste weekend; nemlig at vælte værkstedsskur og carport. Stykke for stykke bliver den pillet ned.
Heldigvis har den bedste halvdel besluttet sig for, at slå to fluer med ét smæk. Frem for at lade brædder ligge og samle støv, veksler han trofast imellem nedpilning og savning.
Det gode ved savningen er, at han nu kan lagre det i det brændeskur som også har fået en overhaling inden for de sidste par uger. Nu kan brædderne ligge og tørre i fred og blive klar til vinter optænding; for det er der nemlig kommet tag på!
-
Min egen lille jæger ♥
Den bedste halvdel har været ukampdygtig det meste af pinsen. Ryggen ville ham det ej godt. Men det ville en kiropraktor i går, og det går meget bedre nu. Men slet ikke godt nok, hvilket har pint ham på mere end på den smertefulde måde. Der var projekter der skulle klares i pinsedagene, og dem måtte han overlade til sine drenge. De har gjort det fremragende. Men der var også en buk som skulle skydes. Det pinte nok mere end skuret og carporten, som skulle have været væltet helt, i stedet for halvt gennem den forlængede weekend.
Men her til aften havde han det okay. Drengene ville så gerne med ud på jagtmarken. Bare for at se om de kunne se den. Den bedste halvdel mente ryggen var okay til en travetur henover marken. Lidt jagt – eller jagtatmosfære – blev det til i de sidste helligdagstimer
Vi fik set et rådyr i fuld galop henover marken. Men ingen buk. Det var nok også godt nok, for jeg ville ikke vide, hvordan pokker vi skulle have fået den slæbt hen til bilen, og hvis vi så mirakuløst ville være i stand til det, så ved jeg ikke hvordan bukken skulle passe ind i Sally the Skoda.
Men lidt naturgodt blev det da til … trods dårlig ryg
-
Når Danmark vinder
Når Danmark sådan vinder Eurovisionens Melodi Grand Prix, så mener selv det mindste kræ i huset, at man skal smage de traditionelle rejer som hører sig til på sådan en aften.
Så pyt da – der går nok mindst tretten år, inden den mulighed byder sig igen. Med mindre selvfølgelig, at vi inden da atter betræder svensk jord i konkurrenceøjemed.
-
Se nu lugter det lidt af sommer
Skynd Jer at nyde det. Det kan hænde det er det eneste flig af sommer vi får i år. Vi nyder det. Det er langt fra rigtig sommer endnu; alene af den grund at naturen er bagud i sin udvikling. Men det viser sig mere og mere for hver dag solen skinner. Mælkebøttemarken står lige nu i fuld flor. Ukrudt kan sørme være pænt!
Kirsebærtræet har endelig fået sine hvide blomster, og måske der kommer flere bær end sidste år – vi kan da håbe. Under træet er der dukket tre fine røde tulipaner op. De er flyttet ind på egen hånd; de har i hvertfald aldrig været der før, men de skal være så velkomne.
På sofaen ligger den bedste halvdel og sover. Han er ramt af et frygtelig hold i ryggen, og kan næsten ingenting. I lyst og i nød; og derfor gav jeg ham i dag både strømper og rene underbukser på. Imens klarer hans to raske drenge det, som allerede var planlagt. Nedrivning af carport, som egentlig aldrig har været en færdig carport i den tid jeg har kendt dem.
Den står bare og ser træls ud. Den har aldrig ejet et tag. Hverken på redskabsskuret som står bagerst, ej heller selve carporten forrest. Heller ingen døre – bare ufærdigt. Nu får den endelig lov til at forsvinde igen. Vi når nok ikke det hele i denne weekend, da den bedste halvdel er ukampdygtig. Men så når vi det næste gang drengene er her. Men de får de lov til at rykke det ned de kan nå i denne weekend. Det passer dem vældig godt.
Imens blunder faderen videre på sofaen, og drømmer om det besøg hos en kiroprakter, han i morgen har fået i hus ved hjælp af en kær veninde i nøden Indtil da skal han bare blive liggende, hvor han gør. Drengene og jeg tager plads i samme i aften senest klokken ni med rejemadder og guf. Vi håber på de får ret.
