Jægeren og kæresten

Så er det med at nyde! De næste mange dage byder på pragtfuldt vejr, og det kan hænde det er den eneste sommer vi får – så få det bedste ud af dagene som kommer. Her er der luft gennem huset. Døre og vinduer åbne så meget som muligt. Det både til vores egen fornøjelse, men så sandelig også Mojo the Cat’s store velbehag. Han kan traske ind og ud efter sit eget forgodtbefindende

Der var stadig masser af sol og varme tilbage da jeg kom hjem fra jobbet, så der blev lige hyppet lidt kartofler i højbedet og vandet et par blomster samt grøntsagsrækker. Alt imens kunne jeg nyde høj sol, blå himmel og grønne træer.

Den bedste halvdel havde en skydedate i Sindal, og han fik mig lokket med. Det skulle ikke tage så lang tid – men det viste sig han ikke var den eneste som havde fået den idé, så der var dømt køkultur værre end Bilka lige før påsken. To timer gik der, før han endelig fik en plads i skydelinien.

Jeg klager ikke, som jeg sagde til ham. Jeg gør kun lidt grin med det. Men se – jeg bliver så lige pludselig i tvivl om, hvem der måske grines mest af. Ham som venter på at få lov til at skyde, eller hende som sidder i to stive timer og har ladet sig lokke med? I sidste ende er det egentlig ikke så vigtigt. Det som er vigtigt er, at han gider at have mig med, og at jeg elsker ham højt nok til at sidde der i to timer uden overhovedet at blive sur eller utålmodig på nogen måde. Jeg nyder hans selskab uanset i hvilken form den så kommer.

Det var der også en anden som gjorde, da jægeren endelig havde fået lov til at boltre sig. Klokken var blevet så sen, at der absolut ikke var nogen som gad at skulle lave maden selv. Så den blev hjembragt. I ventetiden fik den bedste halvdel sig en ny ven.

Hunden “Lille” (fordi ejer stadig ikke helt har besluttet sig for, hvad den skal hedde) er ti uger gammel, og forelsket i jægerens snørebånd.

Der er dømt bad og sofahygge lige om lidt. Ugens sidste dag venter i morgen, og weekenden byder på sol, sommer og fødselsdag for drengene. Hurra!