Jeg er – mener jeg selv – et rummeligt menneske. Jeg har en fortid, hvor jeg havde plads til rigtig mange mennesker i min omgangskreds. Nogen mere tætte end andre, men jeg havde mange. I 2003 blev den skåret ind til benet, og valget kom i forbindelse med et brud med min, på daværende tidspunkt, bedste veninde. Jeg anser også mig selv som et tilgivende menneske med en filosofi om, at alle for det meste har “lov til” en enkelt fejltagelse. Men lige med denne veninde var der ikke plads til det. Bedraget var så dybt, at jeg på ingen måder kunne tillade over for mig selv at lade hende blive.

Igennem fem år havde hun været den som var tættest på mig. Men et sted i år fire, begyndte nogen ting ikke at hænge sammen. Jeg begyndte at se en facade som krakkelerede, og jo mere jeg pillede i den, des mere falskhed fandt jeg. En specifik dag krakkelerede den helt, og jeg fik vished om et bedrag som jeg ikke kunne tilgive. I kølvandet fandt jeg, at jeg havde haft en person i min tætteste omgangskreds, hvis liv mere eller mindre hele vejen var en løgn på en anden. Jeg fik fat i den helt rigtige tråd som trævlede det hele op. Hun gjorde det, som hun havde gjort flere gange (som jeg fandt ud af) da jeg afslørede hende; hun stak af for at starte forfra. Hun tog sine gamle løgne med sig, sammen med nogen nye for at dække sit seneste bedrag ind. Det bedrag som jeg havde afsløret. Denne gang fandt hun dog, at hun måske havde spillet sit sidste kort. Hendes liv var blevet et så kompleks løgnespind, at hun ikke kunne finde rundt i det selv længere, og hendes løgne som var blevet afsløret blev ved med at dukke op i hendes forsøg på et nyt sted at være. Det sidste kort hun spillede var offerrollen. Desværre en offerrolle som blev så omfattende at hun kom i behandling, men en behandling som blev planlagt på baggrund af hendes fantasiverden og løgne, hvilket gjorde at behandlingen slog helt fejl, da hun blev behandlet på de helt forkerte grundlag. Det hele endte med, at den sygdom som hun forsøgte at få opmærksomhed og medlidenhed med, men som var ikke eksisterende, blev en reel sygdom. Så vidt vides, er hun stadig fanget i den, men hvordan og hvorledes det står til med hende ved jeg ikke. Jeg har ej haft kontakt med hende siden 2003.

Lige da bruddet skete var jeg gal, jeg var såret og jeg var uforstående for, hvordan det kunne tage mig så lang tid at se det. For da jeg først opdagede det, var det så tydeligt, og rigtig mange ting faldt på plads. Men hun var dygtig! Hun havde et skuespil som sagde spar to, og et skuespil som – indtil jeg væltede korthuset – gjorde at ingen satte spørgsmålstegn ved hende. Men hvor skidt det end gik hende da jeg var medvirkende til at sætte en stopper for at hun kunne starte sit spil forfra, så kunne jeg et stykke tid efter mærke en frygtelig tilfredshed med, at hun blev standset. Men mest af alt stod jeg på den anden side tilbage med visheden om, at det ikke længere var mig som blev holdt for nar. Hun havde for en stund alle narret ind på sin side og formåede at få sympatien på hendes side, men på min bekostning. Jeg havde givet hende muligheden for at lukke den således at hun kunne bevare andres respekt, da jeg – trods bedraget – ikke havde intentioner om at udstille hende. Men da hun også svigtede det smuthul jeg havde givet hende, så var min rummelighed slut. Jeg smed alle kort på bordet, og da hun ikke længere kunne argumentere sig ud af dem over for andre, så stak hun af. Selv om jeg godt vidste, at det var mig som væltede hende, så havde jeg genvundet min respekt, og frem for alt min selvrespekt.

På nøjagtigt det tidspunkt, hvor det skete brød Evanescence igennem, og på deres første, og desværre næstsidste plade, var der sangen “Everybody’s Fool”. Til den dag i dag er den tekst prikken over i´et i forhold til den følelse jeg sad tilbage med efter jeg havde afsløret hende.

I dag hørte jeg den tilfældigt efter mange år, hvor jeg ikke har hørt den. Jeg opdagede at jeg til den dag i dag, har den nøjagtig samme følelse som dengang, når jeg hører den. Det var også lytningen til den i dag, som gjorde at dette indlæg blev til. Hun er væk og jeg er kommet videre; men det sidder åbenbart stadig i mig!

[youtube width=”600″ height=”475″]http://www.youtube.com/watch?v=jhC1pI76Rqo[/youtube]