Heidis Historiebøger

For en del, er det ikke nogen hemmelighed, at jeg i mine gemmer har en masse dagbøger. Fra 1990-1995 skrev jeg troligt i dem. Ikke hver dag, men næsten. Det resulterede i, i alt, seks fyldte dagbøger og en historie som jeg til tider elsker at rode rundt i. De indeholder så mange gode ting og minder, samtidig med at det er en fantastisk dokumentation over mit eget jeg, voksende fra en ung teenager til en næsten voksen kvinde.

Det er ikke kun skrift der er i dem. Jeg har også fodret dem med små affekter. Alt fra et stimerol tyggegummipapir, til togbilletter, en lap med adresse og nummer på en tilfældig herre fra Blokhus, fra en skæg aften i nattelivet i samme by, sammen med hende jeg hang sammen med dengang og billetter til en basket oplevelse i San Diego.

…og så er der også det første møde med ham jeg elsker. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at min bedste halvdel og jeg på et tidspunkt i starten af vores kommunikation, fandt ud af at vi rent faktisk havde overnattet sammen hjemme hos mig. Da vi fandt ud af, at vi skulle mere end kommunikere, sad vi en aften for at finde det i min dagbog, for jeg mente bestemt, at jeg rent faktisk havde skrevet om ham. Efter lidt søgen, dukkede han op

Det var vores første møde. Længere nede på siden, kan jeg læse at han slet ikke på daværende tidspunkt havde, eller fik, en chance. Jeg var hjerteskærende forelsket i Henrik. Ham ville jeg så gerne, han ville kun mig i en kort periode, og den aften den bedste halvdel og jeg mødtes for første gang, var lige efter ham Henrik ej ville mig mere. Så den bedste halvdel blev skippet videre uden noget som helst dagen efter, og så skulle der gå knap tyve år inden vi løb over hinanden igen. Men denne gang fik han lov til at sove ved siden af mig, og ikke skippet ud af døren dagen efter uden intentioner om at se ham igen. Når man sådan møder den samme person to gange, så er det nok skæbnen som har en finger med i spillet. Så denne gang holdt jeg fast i ham, og gør det for evigt!