Fremad og opad

Der har været sol, vand, blæst og alt det der skal til for at et højbed trives. Det er i hvertfald ikke vejret, som i år skal have skylden, hvis køkkenhaveprojekter ikke lykkedes. Det gælder også højbede. Så er det nok nærmere gartneren som der skal kigges lidt på, i fald resultatet ikke helt er som det skal være. Højbedet her på matriklen, begynder nu at vise sine successer og sine fiaskoer

Kartofler, gulerødder og ærter. De stortrives. I særdeleshed kartoflerne. Hver dag går jeg bare og venter på, at de går i blomst. For når de gør det, så er der ca. 14 dage til vi kan få egne nye kartofler til aftensmaden. Ærterne vokser opad, og er i dag blevet bundet op på pinde. Gulerødderne var lidt længe undervejs, men nu er der ej længere tvivl om, hvad der er gulerodstoppe, og hvad som er ukrudt.

Salaten, som jeg ellers havde stor succes med sidste år, fungerer så ikke rigtig i år. Det er en anden sort jeg har benyttet denne gang, og den har jeg måske bare ikke helt forstand på. Jordbærende startede så fint, men så gik det galt. Hvad det var ved jeg ikke. Der var bær – men de bliver ligesom ikke røde, og planterne ser efterhånden lidt triste ud. Jeg tænker lidt, at de nok ikke skal stå i samme bed som kartoflerne.

Nu plejer og passer jeg det som virker. Næste år kommer der et forår og en sommer til, og så prøver vi et par ting lidt anderledes. Det ender med, at jeg også i år bliver lidt mere klog på det her gartneri.