Talen til morlille – 60 år

I dette øjeblik sidder jeg og fejrer morlille, som blev 60 i mandags. Jeg sidder til bords med det meste af familien på både min mors og fars side; til trods for de har været skilt de sidste 30 år. Men både min far, og hans søskende er stadig med til de store fester, og min mor er med til deres.

Jeg skal lige om lidt være den som stiller mig op, og leverer en tale til morlille. Hun vil lytte, men hun ville ikke kunne huske den helt alligevel i morgen. Så derfor, kære morlille, her er det jeg sagde

Kære morlille. 60 år. Jeg kan huske da du blev 40, tænkte jeg ”nu fester vi lidt med morlille og de gamle nisser, og bagefter stikker jeg af sted i byen, og SÅ fester vi, for vi forstår da at feste langt bedre end de gamle”. Dem jeg betegnede ”gamle nisser” på det tidspunkt, var dengang ligeså gamle som jeg er nu. Jeg lover både dig, og alle Jer andre, at i dag undlader jeg at betegne Jer som gamle nisser, men derimod understrege meget kraftigt, at ih guder hvor er I alle ungdommelige, og for søren hvor I forstår at smække en fest op!

Der har efterhånden passeret en del runde fødselsdage på din konto. Da du var i 20erne, havde du to småbørn, et hus og et fuldtidsarbejde. Du jonglerede det hele, og formåede endda at give en seks årig datter en lærestreg i forhold til et af de bibelske bud ”du må ej stjæle”. Dit skarpe øje opdagede jeg havde været lidt langfingret under en indkøbstur, og tvang mig til at aflevere det tilbage til forretningen.

Da du var i 30erne var du i færd med at bygge dit liv op igen efter en skilsmisse, en arbejdsløs periode, som du udfyldte med uddannelse, salg af hus, flytning til ny by og en kamp om at få enderne til at hænge sammen. Du knoklede for et godt ord, og når ét arbejde ikke dækker det hele, må der et andet til. Weekend var ikke ensbetydende med weekend for dig.

Det var også i 30erne du boede sammen med to teenagebørn, som ikke havde forståelse for, at økonomien bare var lidt anderledes end mange af de andres. Du havde i hvert fald en datter som ikke havde. Mangen en skænderier om ”jeg vil også ha´- jamen det kan du ikke” fandt sted. Mangen engang forsøgte du pædagogisk at dele dit detaljerede bogholderi med mig, for at få mig til at forstå hvordan pengene hang sammen og ikke hang sammen. Jeg så det, men forstod stadig ikke. I dag sætter jeg ikke spørgsmålstegn ved det, som du ikke kunne give os, men alt det du kunne give os. I kraft af knokleri, afgivelse af egne ønsker og forbindelser formåede du at give os både sportsoplevelser, lejrture, tøj på kroppen, hjemmebryggede ferie, ungdomsskoleophold, lommepenge og to fantastiske konfirmationer.

Det var i 30erne du blev udfordret på trodsighed. Du havde en datter som søgte grænser, og datteren havde en mor som forsøgte at give hende værdier, morale og sund fornuft. Jeg er overbevist om, at du mere end én gang har følt at du var på en håbløs mission, men for enden af vejen og på den anden side af utallige skænderier og udsagn om at du var verdens dårligste, mest snævresynet og strikse mor kom der et voksen menneske indeholdende præcis alt det du ønskede (håber jeg da)… og en datter som nu er dig evig taknemmelig for at du holdt ved i kampens hede. Jeg er i kraft af dig på alle mulige måder! 

Hvor hårde 30erne end var, så var der heldigvis var der plads til sjov og løssluppenhed engang imellem. Der var pigeklub, der var diletant, der var tøseture i byen, og så var der dengang du du i 30erne sad og pimpede dig så vakkelvorn sammen med postkollegaerne på Sindal Hotel, at du sendte dine børn over til Onkel Ernst for at få aftensmand, og måtte tage en taxa hjem, fordi benene ikke selv kunne bære eller finde vej.

 40erne var et årti med store forandringer. Det var årtiet, hvor dine børn forlod reden. Den ene over atlanten, den anden på uddannelse for aldrig at flytte hjem igen. I løbet af en måned var begge ud, og du kastede dig over dit arbejde for at fylde det tomrum, som vi trods alt, efterlod. Du måtte senere erfare, at helbredet ikke kunne bære at arbejdet fyldte hele tomrummet, og du måtte finde en ny måde at leve dit nyfundne frie liv på. Du købte ny lejlighed, du hoppede i kortklub, du fløj rundt til middage med tøser, du fik nye opgaver og kompetencer på dit arbejde, og du lærte ligeså stille at der også var et liv uden børn. Det var årtiet, hvor jeg lige pludselig også begyndte at kigge på dig med andre øjne. Det var det årti, hvor jeg pludselig så at mor slet ikke var så tosset endda, og at jeg rent faktisk godt kunne savne hende. Det var årtiet, hvor du tog 14 dage i Californien med datteren—en oplevelse som ingen af os nogensinde glemmer eller ville have været foruden.

Det var årtiet, hvor du fik bortgiftet din datter, hvor din søn købte hus og datteren andelsbolig. Det var årtiet, hvor de begge fik deres uddannelser og du så dem begynde deres voksenliv for alvor, og det var årtiet hvor du fejrede et nyt årtusinds begyndelse ved Brooklyn Bridge. Det var i slutningen af dette årti, hvor også du fik internettet i huset, og det årti, hvor jeg en en dag, mens jeg ferierede i New York fik, et opkald, hvor du spurgte om du måtte låne min seng i Aalborg da du havde en date med en fremmed mand fra Viborg, som du havde hevet i land gennem dating.dk. Den seng gav jeg videre til min, nu, ex-mand! I 40erne kunne du lige så stille begynde at plukke flere og flere frugter af det du igennem mange slidsomme år havde sået.

50erne startede med en kæmpefest. Blot for ti år siden, sad de fleste af os samlet også. Det startede med en forlovelse, som senere i 50erne blev til et ægteskab. 50erne bød på ny arbejdsplads, ny bil, nyt huskøb og en udlevelse af passionen om at indtage, om end ikke verdenshavene, så i hvert fald Limfjorden i kraft af købet af bette Pyxis.

50erne begyndte at give søde desserter. Der var plads og råderum til mere end i de yngre år. Der var hjerterum og kærlighed efter mange år alene. Der var musik i stride strømme og du blev, og stadig er, en kendis på harmonikatræf. Primært i Bindslev, men dit ry og dygtighed har også skaffet dig jobs på scenen i f.eks. Skagen. Selv da din stemme blev mere skinger end den altid har været efter en struma operation, bibeholdt de dig som konferencier på scenen. 

50erne bragte dig også det som kaldes livets dessert. Børnebørn. Fire blev det til i løbet af  50er årtiet, og der er ingen tvivl om at du stortrives som farmor. Du står til enhver tid klar til at tage dig af dem. 

50erne afsluttede også et kvart århundrede plus det løse i PostDanmark. Ved udgangen af årtiet stod du på en skillevej. Skulle du begynde at nyde den snigende alderdom, eller skulle du lige se om du kunne finde et par år mere på arbejdsmarkedet. Som altid blev du stædigt ved, og din dygtighed, din personlighed og din vilje skaffede dig det resultat du ønskede. Så du sluttede årtiet med en ny pendlerrute i Lupoen som nu finder vej til Vrå et par gange om ugen.

Nu står du så i startfasen af 60erne. Jeg har selv svært ved at forstå at vi er nået dertil. I mit hoved er du stadig hende som du var for 20 år siden. Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke kun kan se, men også mærke forskellen. Men det er svært at acceptere at ens forældre bliver det som man kan kalde ”ældre”. Jeg står selv på tærsklen af 40erne, og jeg tror aldrig nogensinde jeg vil blive for gammel til min mor. Faktisk er det som om du bliver mere og mere betydningsfuld for mig som tiden går.

60erne skal nydes morlille. Du skal fortsætte med at trappe ned. Om nogen fortjener du at nyde sensommeren. Det er nu du skal lade mig, og alle andre, gøre noget for dig. Tag i mod og nyd. Du har ydet—nu både må  og skal du nyde.

Sejl. Le. Udforsk. Rejs. Elsk. Besøg. Oplev. Lev.

Det er det du skal i dit nye årti. Du skal for en gang skyld nu primært tænke på dig selv frem for andre. Vi skal nok hjælpe dig med at lære det, for det er altså ikke altid du er lige god til det.

Kære morlille. Hurra for 60erne. Der er så meget godt i vente. Jeg vil kun sige tre ting mere. Vær stolt af det du har udrettet indtil videre.  Jeg er i hvert fald ufattelig stolt af dig, og du er højt højt elsket.

 Tillykke med fødselsdagen