Voergaard Slot ligger ikke langt fra vores indkørsel. Man kan til enhver tid komme på besøg, men én gang om året tager slottet turen tilbage til middelalderen. Den uge foregår lige nu, og det skulle vi da se. Så madpakken var endnu engang smurt, ungerne smidt på bagsædet, og så tog vi ellers tilbage til fortiden. Med høj sol fra himmelen, og en varm blæst i ansigtet, bød slottet sig aldeles godt ud på dagen og til begivenheden.

Der er mange andre billeder taget fra dagen som fortæller om , hvad der er at opleve – blandt andet bueskydning fra egen hånd. Vi har et par dygtige Robin Hoods i husstanden… dog tvivler jeg på at de ville give til de fattige. De vil helt klart mene, at de selv opfyldte det kriterie.

Livet leves som i middelalderen. En stor skare af mennesker, har revet en uge ud af deres kalender, for at hoppe i tøj fra en fjern tid, og spille de roller som hører sig til. Der er alt lige fra tiggere, musikere, spedalske, hekse, biskopper, smede og noble riddere. Alle ser man i aktion på hver sin måde.

Der er såmænd også mulighed for en lille praktikplads – nu man hører så meget om at de mangler, så er der såmænd en tilgængelig her … og jeg tror ikke der er nogen kvote på, hvor mange der kan komme i praktik.

Der er ingen boder som falder uden for tiden. Der er heller ikke nogen områder som falder uden for tiden. De folk som er tilstede for at holde det hele kørende, er heller ikke uden for tiden. Tager man en snak med dem, så snakker de om vores tid som “fremtiden” som ikke er sket for dem endnu. De gør det godt, og de små detaljer rundt omkring hjælper til, for at skabe illusionen af 1500 tallet.

Vi fik godt tre timer til at gå på slottet, og det endda uden at være inde i selve slottet. Det fortsætter til og med på søndag. Skynd dig afsted!

Drengene ankom i går på sommerferie. De næste to uger er de indlogeret hos os, og de har det helt fint med, at vi i år ikke har planer om at skulle krydse internationale grænser. Vi er slet ikke i tvivl om, at der nok skal være nok af aktiviteter – og dovnedage – der kan holde kedsomheden på afstand.

I dag var så en af de dage, hvor de fik oplevelser. I Nibe lå morlille og Niels’ båd, Pyxis, og indbød os til tur på Limfjorden. En lille eftermiddagstur over til Gjøl og tilbage igen. Vinden var frisk, og sejlene fyldte. I løbet af en times tid nåede vi havnen, hvor der var tid til et lille hvil, en lille is og kig på “akvariet”.

Da isen var spist, skulle vi vejen tilbage igen. Vinden tog lidt til mens vi sad der, og vi ville helst ikke ud i al for høj sø. Som vi stævnede ud, kunne vi godt mærke at der var lidt mere bølger under båden end på vej derover, og vi skød god fart.

Vi er alle ret søstærke. Drengene har også været med ude før, så de var ikke uvante i situationen. Dog måtte yngste bukke under for søgangen, da vi var ca. halvvejs. Han måtte se langt efter det fiskeri, som han ellers havde set så meget frem til, siden vi i går fik planlagt at vi skulle afsted. Vi lå stille i et lille kvarterstid så der kunne fiskes, men det var kun ældste som formåede at kaste linen. Yngste måtte se længselsfuldt på, og holde sig i nærheden af spanden. Vi afbrød derfor fiskeriet, og satte kursen helt til Nibe havn igen, og så snart den unge sømand fik fast grund under fødderne igen, var han frisk som en havørn.

Nu er aftensmaden indtaget på hjemmematriklen, og begge unger sponser rundt ude i sommeraften. Jeg tænker de sover godt i nat; og yngste har meldt ud at dagens oplevelse ikke har afskrækket ham for en tur på et andet tidspunkt… men måske vi kan dæmpe lidt ned for bølgegangen næste gang.