Fødselsdagsglimt

Aftenen blev lige som den skulle være. God mad, godt selskab, godt drikke og gode grin. Vi ankom med dyreryggen, og blev mødt af smukt dækket bord, en glad frederikshavnerfamilie og en flot hjemmelavet overraskelsesfødselsdagskage.

Vi havde “barnet” med. Familien som hyggede omkring gårsdagens fødselsdagsbarn sammen med mig, har taget patent på at være førstevalg når og hvis vi nogensinde får brug for barnepige. Så Bailey deltog i festlighederne, og selv til ham havde de sørget for legekammerat. Karla og Bailey lærte hinanden at kende, og Karla forsøgte ihærdigt at lære Bailey at gå ned ad trapper.

Vi har ingen trapper i huset. Det har frederikshavnerne. Vi ved godt, at det første af Baileys hundeår, skal han ikke tæske op og ned ad trapper, ej lege alt for meget med “hent bolden, Bailey”. En labradorhofte er ikke bygget til hurtige vend, eller trappetrin. Først når de er helt udvokset kan vi for alvor lade ham begå sig i de færdigheder. Men han skal stifte bekendtskab med det inden da. Så med Karlas hjælp oppefra, og vores nedefra, tog Bailey igår, efter en lille smule overtalelse og megen forsigtighed, sin første tur ned ad en trappe.

Efter den kraftanstrængelse skal successen da fejres med en drink. Heldig nok var der i underetagen et toilet med bidet, og en vandhane som havde den perfekte hvalpehøjde.

Aftenen sluttede lige før midnat. Men ikke førend kagen var blevet skåret, og rundhåndet delt ud på alle tallerkener. Resterne står nu i vores køleskab.

Tusind tak til frederikshavnerne fordi de gad og ville. I særdeleshed tak for kagen og Jeres selskab i det hele taget. Det var en ualmindelig dejlig aften.