Livet på puffen
I dagtimerne er vores puff blevet Baileys. Den plejede at tilhøre Mojo; men Mojo har fundet sig nye pladser. Han smutter nu i stedet op på en af stolene, eller armlænet på sofaen. På puffen deltager Bailey i mangen en aktivitet.
Men om natten og om dagen når vi ej er hjemme, er puffen stadig Mojos. Gennem natten snorker Bailey igennem ved siden af sengen i soveværelset. Han veksler i løbet af natten med hvilken side han ligger sig til rette. Jeg tror han deler ligeligt imellem den bedste halvdel og jeg.
Om dagen, har vi i en uges tid efterhånden, haft ham mistænkt for at snige sig op i den sofa, som vi ellers ikke lader ham være i. En gennemtygget fjernbetjening og hundelegetøj har antydet, at han omgår reglerne i vores fravær. Vores mistanke er blevet bekræftet både i går og i dag, hvor vi har taget ham på fersk gerning. Jeg synes ellers han sådan generelt ser ud til at trives vældig på puffen.
2 kommentarer
Ilse
Hvor er han dejlig, ham Bailey, det er så dejligt at leve sammen med en hund: Den bløde varme krop, de smukke uskyldige øjne, alt det skøre de finder på som hvalpe…jeg kunne blive ved:) Jeg har gennem en tid kigget til din dejlige blog og ville bare lægge en hilsen til dig. Mange hilsner Ilse
Heidi
Vi er ved at komme til det punkt, hvor vi for det første undrer os over, at vi ikke tog det valg tidligere at få en hund, og for det andet det punkt, hvor vi ikke kan huske at han ikke var en del af husstanden.
Jeg kan kun give dig ret Ilse – og tusind tak for din hilsen 🙂