Det er dagen derpå, og jeg kan konstatere, at indlægget fra i går, har skabt den debat som jeg lagde op til.

Der har været en overvældende respons på indlægget fra mange forskellige sider. Jeg er glad for, at det bliver talt om, for essensen af mit indlæg var, at jeg med den specifikke situation blev ramt på en af mine kerneværdier; retfærdighed.

Det handler ikke om, om der er en far eller ej. Det handler ikke om den lille famile som har oplevet det. Det handler om, at der er en skole som – igen i min personlige optik – gør forskel, og afgør at der er nogen arrangementer som deres elever kan deltage i, hvis de opfylder nogen specifikke krav. Kan de ikke, så kan de ikke være med, hvis de ikke kan finde alternative løsninger.

Det handler heller ikke om, hvordan jeg er relateret til den person som har delt sin oplevelse med mig i en personlig snak omkring det. Havde jeg opfanget den her situation på en anden måde, ville det stadigvæk være et indlæg jeg ville have skrevet. Det her er min blog, og det er her jeg har råderum, lyst og mulighed for at ytre mine oplevelser, min kærlighed til mangt og mange, mine tanker og mine holdninger. Det sker alt sammen fra min egen personlige holdning, uanset hvordan jeg er forbundet til emnet. Indlægget fra i går ville jeg have skrevet uagtet hvem der havde fortalt mig det, og uagtet hvordan jeg havde opsnappet det. Jeg har skrevet min holdning omkring situationen på akkurat lige fod, som jeg gjorde med hundeloven forleden.

Jeg vil bare gerne at der blev debateret om det kunne være rigtigt, at der var nogen som skulle udskilles, og jeg mener stadig at det ikke er i orden, at der arrangementer og begivenheder som folkeskoleelever kan og bliver udelukket fra på baggrund af en familie konstellation, eller i det her tilfælde manglen på samme. Jeg synes ikke der her tænkes på eleven, men at der fokuseres for stramt på opstillede regler og rammer.

Igen vil jeg gerne understrege, at jeg er fuldstændig i tråd med idéen. Jeg synes idéen er fantastisk. Det vil jeg ikke tage fra nogen. Men jeg synes også, at der skal være rummelighed, når man støder ind i de enkelttilfælde, hvor regler og rammer forhindrer at alle elever kan være med i et forbandet godt initiativ. Der må være plads til at bøje i reglerne, når man står i en unik situation. Det er det, jeg synes der ikke bliver taget højde for her. Her synes jeg at man unødigt lader et barn få den opfattelse af at det ikke er velkomment, fordi det tilfældigvis er havnet i en familie som er atypisk og som barnet selv slet ikke er herre over.

Debatten ruller videre derude, og det synes jeg er godt, for jeg vil sådan håbe at skolerne fortsætter med at finde på gode tiltag, men at de også husker at give plads til alle, og husker at lave de småjusteringer som er nødvendige undervejs i et tiltag for at sikre, at alle elever har muligheden for at deltage på lige fod med alle sine klassekammerater.

*************************************************************************************************

UPDATE (4/10-13) Der er kommet melding tilbage fra skolen. Der er blevet talt om situationen blandt lærerne, og de er kommet frem til, at ønsker drengen at deltage, skal de selvfølgelig nok finde en løsning, så han kan være med, også sammen med moderen. Så det var jo dejligt. Men det ændrer stadig ikke min holdning til situationen.

*************************************************************************************************

En af mine medarbejdere har en dejlig søn som efter sommeren startede i skole. Hans allerførste år i skole. Det er stort. Lundergårdskolen i Hjørring sørger selvfølgelig for, at der også er nogen andre aktiviteter end skole, og har derfor planlagt et dragearrangement. Børnene skal lave drager, og min medarbejders søn glæder sig. Der er røget information ud til alle børnene, drenge som piger, og her står der at det er en dag for fædre og deres barn. Det handler om kvalitetstid med barnet og faderen, for dem ser man knap så ofte som mødrene.

Det er også helt fint. Men i min medarbejders tilfælde er det så bare således at der – uden at komme ind på hvorfor – ikke er nogen fader i billedet. Den seksårige knægt har kun sin mor. Så min medarbejder tager naturligvis kontakt til klasselæreren for lige at afklare. Knægtens skal selvfølgelig have lov til at komme med, selv om der ikke er nogen fader involveret, og siden der står at det er et arrangement kun for børn og fædre, så vil hun da lige informere læreren.

Her er det så at hun får at vide, at sådan er det bare. Hvis ikke der er en far knægten kan tage med, så “er det jo nok ikke et arrangement for ham”, som klasselæreren oplyste. Min medarbejder argumenterede selvfølgelig at det forstod hun jo ikke helt, for når nu der ikke var en far, så kunne det da ikke være rigtigt, at knægten ikke kunne deltage på lige fod med sine kammerater. Men jo – sådan var det.

Min medarbejder tager derfor kontakt til skolelederen, for det vil hun naturligvis ikke acceptere. Skolelederen bliver fremlagt sagen, og skolelederen oplyser at det så ikke er et arrangement han kan deltage i, for de står ved at mødre er forbudte. Hun er ikke lydhør for at der her er en seksårig knægt som ikke kan deltage fordi han ikke har en far, ej heller at knægten på denne måde bliver udelukket fra fællesskabet og vil blive kraftigt udstillet over for sine kammerater. Skolelederen meddeler, at der jo også kan være arrangementer, hvor fædre er forbudte, så det behandles på lige fod. Hun foreslår at der eventuelt kan findes en mandlig ven eller måske en af kammeraternes fædre måske kunne tage knægten med. Men der er ikke nogen mandlig rollemodel i omgangskredsen til at tage ham med, og han skal da heller ikke med en af klassekammeraternes fædre. Det handler jo om forældre og barnet.

Hvad pokker er det for noget. Har vi vitterligt her med en folkeskole at gøre som direkte udøver åbenlys diskrimination? Lundergårdsskolen proklamerer ellers, at de er en skole hvor “der skal være plads til alle, uanset forskelligheder”. Men det gælder åbenbart ikke børn uden en far eller en mor. De skal pr. defination udelukkes, uden undtagelse!

Der er blevet spurgt ind til, hvad de plejer at gøre i sådanne tilfælde, for det kan da ikke være første gang de står over for denne problematik. Skolelederen informerer at hun ikke er bekendt med lignende tilfælde. Men det har de så nu. Den burde de for pokker da forholde sig til, for det vil næppe være det sidste tilfælde de støder på, i fald det vitterligt er det første tilfælde. Hvad nu hvis vi snakkede om et mødre+barn arrangement, hvor moderen er død eller også helt ude af biledet? Skulle det barn så også udelukkes fra fællesskabet? Hvad nu med de børn, som har mødre der har valgt at få et barn alene med hjælp fra insemination? Skal de også udskilles? Hvad med børn af lesbiske?

Skal folkeskolen virkelig allerede fra barnsben lære både det barn som ikke kan deltage, samt alle de andre børn, at der er første og andenrangsbørn? At der er forskelligheder som gør, at visse børn (og mennesker) som grundet deres baglandsoprindelse skal udelukkes fra visse aktiviteter og begivenheder? Lære at der er nogen ting som er tilladt for nogen, men ikke for andre… så synes jeg det begynder at lugte fælt af noget bekendt.

Jeg synes det er dybt forkasteligt, at en folkeskole vælger sådan et standpunkt. Jeg kan sagtens følge tanken om kvalitetstid mellem et barn og en af forældrene til et arrangement. Men der er undtagelser til enhver regel, og hvis et barn kun har den ene forældre, så skal de da ikke straffes. De har det nok lidt hårdt i forvejen blandt deres kammerater, når der spørges ind til den far eller mor som de ikke har, hvad end grunden til det er. Det er ikke et valg de har taget, og ikke en situation de kan gøre noget ved. I de særtilfælde der er, så skal det barn da have akkurat samme muligheder og vilkår, som alle andre børn.

Skolelederen er sat i tænkeboks. Visse omstændigheder omkring samtalen gjorde, at der nu vendes tilbage med endegyldigt svar på knægtens deltagelsesmulighed eller ej efter en længere samtale, hvor der ikke kunne afviges fra kriterierne i invitationen. Så der er endelig svar i morgen. Men i min optik, burde der slet ikke være tænketid. Der skulle så sandelig bare falde et “selvfølgelig kommer du bare sammen med din knægt” svar i det her tilfælde.

Del gerne, for jeg sidder og tænker at kan de gøre dette ét sted, så gør de det måske også andre steder, og det er så sandelig ikke den ting jeg mener en folkeskole burde lære børnene. Den her situation trænger vist til debat, og knægten og hans moder trænger vist til at høre, at det ikke er dem som er forkerte på den.

Min stemme går til Lundergårdskolen: Føj hvor er det en grim sag! Stram op!