Efterdønninger

Det er dagen derpå, og jeg kan konstatere, at indlægget fra i går, har skabt den debat som jeg lagde op til.

Der har været en overvældende respons på indlægget fra mange forskellige sider. Jeg er glad for, at det bliver talt om, for essensen af mit indlæg var, at jeg med den specifikke situation blev ramt på en af mine kerneværdier; retfærdighed.

Det handler ikke om, om der er en far eller ej. Det handler ikke om den lille famile som har oplevet det. Det handler om, at der er en skole som – igen i min personlige optik – gør forskel, og afgør at der er nogen arrangementer som deres elever kan deltage i, hvis de opfylder nogen specifikke krav. Kan de ikke, så kan de ikke være med, hvis de ikke kan finde alternative løsninger.

Det handler heller ikke om, hvordan jeg er relateret til den person som har delt sin oplevelse med mig i en personlig snak omkring det. Havde jeg opfanget den her situation på en anden måde, ville det stadigvæk være et indlæg jeg ville have skrevet. Det her er min blog, og det er her jeg har råderum, lyst og mulighed for at ytre mine oplevelser, min kærlighed til mangt og mange, mine tanker og mine holdninger. Det sker alt sammen fra min egen personlige holdning, uanset hvordan jeg er forbundet til emnet. Indlægget fra i går ville jeg have skrevet uagtet hvem der havde fortalt mig det, og uagtet hvordan jeg havde opsnappet det. Jeg har skrevet min holdning omkring situationen på akkurat lige fod, som jeg gjorde med hundeloven forleden.

Jeg vil bare gerne at der blev debateret om det kunne være rigtigt, at der var nogen som skulle udskilles, og jeg mener stadig at det ikke er i orden, at der arrangementer og begivenheder som folkeskoleelever kan og bliver udelukket fra på baggrund af en familie konstellation, eller i det her tilfælde manglen på samme. Jeg synes ikke der her tænkes på eleven, men at der fokuseres for stramt på opstillede regler og rammer.

Igen vil jeg gerne understrege, at jeg er fuldstændig i tråd med idéen. Jeg synes idéen er fantastisk. Det vil jeg ikke tage fra nogen. Men jeg synes også, at der skal være rummelighed, når man støder ind i de enkelttilfælde, hvor regler og rammer forhindrer at alle elever kan være med i et forbandet godt initiativ. Der må være plads til at bøje i reglerne, når man står i en unik situation. Det er det, jeg synes der ikke bliver taget højde for her. Her synes jeg at man unødigt lader et barn få den opfattelse af at det ikke er velkomment, fordi det tilfældigvis er havnet i en familie som er atypisk og som barnet selv slet ikke er herre over.

Debatten ruller videre derude, og det synes jeg er godt, for jeg vil sådan håbe at skolerne fortsætter med at finde på gode tiltag, men at de også husker at give plads til alle, og husker at lave de småjusteringer som er nødvendige undervejs i et tiltag for at sikre, at alle elever har muligheden for at deltage på lige fod med alle sine klassekammerater.