I morgen er det valgdag. Det skulle ikke ret gerne komme som en overraskelse for nogen. Jeg mener det er en pligt at sætte sit kryds, eller i det mindste aflevere en blank seddel ned i kassen, såfremt man af en eller anden grund ikke kan sætte sit kryds. Men hvis man vil være en del af vores samfund, og hvis man skal have berettigelse til at komme med indsigelser om, hvorledes samfundet drives, så skal man som minimum have været mødt op i valglokalet, da der var mulighed for at gøre sin egen indflydelse.

Jeg har siden mit 18. år ikke glippet et eneste valg; det uanset hvad valget har drejet sig om. Jeg skal også i morgen. Jeg ved også, hvor jeg skal sætte mit kryds, men det er ikke et kryds, eller to i dette tilfælde, der bare bliver sat. Det er velovervejet og der er tanker, meninger, holdninger samt velovervejethed bag det.

Jeg er et af de krydser som kan flyttes. Jeg har den holdning, at man ikke bare skal sætte et kryds efter devisen “som jeg plejer”, eller “fordi det er der jeg hører til” og ej heller “fordi jeg stemmer som min familie”. Jeg har gennem årene sat mit kryds forskellige steder, og hver gang sætter jeg mit kryds ud fra, hvad jeg synes det samfund jeg skal leve i den næste periode, har brug for. Jeg er “state-of-the-state” vælger, i mangel af et bedre ord. I morgen er ingen undtagelse, og jeg kommer til at sætte mit kryds i to forskellige lejre, og et af krydserne hører til i en lejr, hvor jeg aldrig har sat det før. Og nej – det er ikke hos hverken DF, I eller Ø.

Til regionsrådet stemmer jeg som jeg gjorde sidste gang. Det gør jeg ud fra devisen, at jeg faktisk synes at det ser fornuftigt ud i den lejr, og at arbejdet der er udført i den forgangne periode har været godt gået. Der leveres en vare og nogle rammer, som jeg synes min region har brug for. Det kryds har jeg stort set aldrig været i tvivl om i denne omgang. Men når det kommer til kommunekrydset, så har det været en langt vanskeligere proces for mig.

Siden sidste gang, har jeg skiftet kommune, så jeg var konfronteret med en uvidenhed om hvem, hvad og hvorfor. Men jeg var og er også konfronteret med en kommune, hvor jeg vitterligt synes alt sejler! Jeg er i en kommune, hvor jeg virkelig føler der er behov for en radikal ændring af kursen, og en kommune, hvor der er brug for at der bliver taget nogen meget svære valg, hvis jeg skal være borger i et kommunalsamfund som igen kan blive sundt. Men for at helbrede, må man tage nogen vanskelige, og ofte upopulære og smertefulde valg som vil gøre ondt og harme på den korte bane, men som jeg tror på gavner på den lange. Også selv om jeg er meget velvidende om, at jeg selv har en risiko for at blive ramt af de svære valg, jeg føler der er behov for at blive taget. Så jeg har researchet, læst, taget stilling til, fulgt med og mærket efter i stor stil. Jeg ved, hvor krydset skal sættes nu, og det er i en hel anden retning end hvad jeg nogensinde har gjort før. Men det er det jeg mener der er behov for. Så det er sådan det bliver.

Du skal også ud at stemme i morgen. Jeg vil gerne opfordre til, at også du gør dig dine overvejelser før du sætter dit kryds. Stil dig selv spørgsmålet: “hvorfor er det her jeg sætter det?”. Jeg synes det er et nødvendigt spørgsmål. Lad være med at sætte dit kryds, bare for at sætte det. Sæt det der, hvor du har en grund til at sætte det. Lad det give mening for dig. Det er det, det hele handler om. Brug din ret til at pointere, hvad du synes vi skal. Det bliver i hvert fald aldrig den retning vi kommer til at gå, hvis ikke du sætter dit kryds.