The eller kaffe?

Kaffe er ikke min primære drik. Jeg kan sagtens drikke den, og også både sort uden noget, og også med både mælk og sukker. Det afhænger lige af, hvad jeg har lyst til de relativt få gange jeg får lyst til kaffe. På jobbet kan jeg godt drikke en kop eller to, men langt fra hver dag, og derudover er det ikke alt for ofte.

Jeg er derimod the drikker. Jeg drikker det ikke hver dag, men jeg finder langt større nydelse i en kop the end en kop kaffe. Gennem årene har jeg drukket mange varianter, men jeg foretrækker den ganske almindelige Medova eller Earl Grey. Chai når jeg sætter mig hos enten Baresso eller Starbucks.

Jeg tror det blev the på grund af min farmor. Farmor var min yndling, og en del af mine ferie, blev næsten altid tilbragt hos hende og farfar. Når jeg var hos dem, så var alting bare rart og godt.

Hende og jeg havde et fast ritual. Når farfar daffede i seng, så rykkede farmor og jeg ud i køkkenet. Her sad vi den halve nat, og jeg var sjældent i seng før kl. to. Ved køkkenbordet satte vi os til rette, og her spillede vi 500 samtidig med vi drak the. Nogen gange med citronsaft i, nogen gange uden. Men vi drak the i spandevis.

Theen hang ved til den dag i dag. Jeg kan til enhver tid drikke the, hvilket ikke er tilfældet med kaffe. Det lærte jeg først at drikke langt senere, og til stadighed i mindre mængder. En sjælden gang i mellem snupper jeg en kop the med citron, og når jeg gør det så er det altid farmor jeg tænker på.