-
Sidste omgang
Der skal være travlhed i huset resten af dagen. Således sender jeg fra morgenen mit nytårsønske ud til Jer. Tak for 2013. Tak fordi I læste med. Tak fordi I har ladet mig vide, når I kunne lide. Jeg håber vi ses ofte i det nye år som banker på allerede. Indtil da, vil jeg – traditionen tro – lade dig kigge med i bakspejlet på mit år 2013 ….. hvis du da gider. Godt & sikkert nytår derude.
[youtube width=”648″ height=”438″]http://www.youtube.com/watch?v=aNq9T0Subc4&feature=c4-overview&list=UUmYOyI8keq3yeoZPETbVr_A[/youtube]
-
Nedtælling
Godt et døgn er der tilbage af året. Som mange andre, har også vi planer i forhold til, hvordan de sidste timer skal foregå. Lige nu er bordet klar. I morgen kreeres menuen.
De sidste par år, har vi tilbragt nytåret sammen med et vennepar hos dem, og det har været så forbasket godt. I år skal vi tilbringe årets sidste timer med dem igen – det er vist nu vi så småt kan begynde at kalde det en tradition. Forskelligt fra de to andre år, er det i år hos os vi tæller ned. Vi har et familiemedlem, som ikke har oplevet nytåret før, og vi vil gerne være hjemme hos ham for at holde øje med, hvordan han tackler det store brag. Heldigvis var vores nytårskompagnoner ikke bleg for at rykke ind på vores matrikel.
Foran os ligger en aften, som snart lader sengen kalde på os. Vi vil gerne være veludhvilet til i morgen, så vi kan være med hele vejen, og lidt længere end det…
-
Crash Boom Bang
Min største lillebror – far til fire – er taget på færgetur til England sammen med sin kone. En velfortjent kærestetur, og de kommer ikke hjem igen før på søndag. De fire unger er delt ud på bedsteforældrene på den fædrene side. De to store drenge hos min far, og de to små piger hos min mor. Morlille og hendes Niels kom forbi til en kop kaffe, sammen med pigerne.
Vores drenge har bl.a. fået modeltog i julegave. Det så Niels, og frem kom det at han i sine gemmer faktisk også havde noget modeltog. Drengene har fået den ære at låne det af ham, så det kom de forbi med, og det blev sat op i en ruf. Men det er ikke kun drenge som synes modeltog er sjove. Det gør små piger også, og fik for en stund lov til at tage styrepinden.
Det stod dog snart meget klart, hvorfor små børn ikke skal have modeltog, eller hvorfor man skal igennem en masse øvelser for at få lov til at køre rigtige tog. Vi havde nemlig kort tid efter overdragelsen af styrepinden til de små et større toguheld
Det var dog ikke værre end at de store drenge fik ryddet op i ulykken, og toget kører nu lystigt rundt på vores spisebord. Så vi er nok henvist til sofabordet de næste par dage, når måltiderne skal indtages.
-
Coco
Lad mig henvise dig til rigtig god underholdning. På YouTube finder man kanalen “Convos with my 2-year Old“, som er små film der varmt kan anbefales.
Kanalen tilhører faderen til Coco. Han rekronstruerer små oplevelser, eller samtaler, han har med sin datter. Men twisten er, at datteren spilles af en anden fuldvoksen mand. Det kommer der rigtig mange skægge små film ud af.
Coco og hendes stand-in David
Der er både sæson et, to og ekstra materiale. Sæson tre er “in the making”. Jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste som griner over de situationer der udspiller sig. For mange er det endda nok også genkendeligt.
-
Høtyven & malkepigen
Helt op til jeg var ca. 18 år gammel, blev juleaftener holdt hos min mormor. På nær lige de år, vi var hos min far. Men når vi holdte jul med min mor, tog vi hen til min mormor og min pap-morfar. Siden ca. 1992 har jeg ikke holdt jul i “Vejen”, men i år var jeg tilbage i den fine spisestue til julemiddag. Ikke selv juleaften, men nogen dage før, hvor hele min mors side af familien var samlet. Min onkel har siden sidste julemiddag i den fine spisestue, overtaget gården, så det var ham og hans kæreste som kaldte os alle hjem. Det var rart og nostalgisk at sidde der igen.
Mens vi sad der, kom der lige pludselig en anno 2014 kalender forbi. Det lille samfund har deres egen billedsamling, som fortæller byens historie. Nogen af billederne er blevet en del af det kommende års kalender. I den troner dette billede frem
På høstakken sidder min mormor i ægte landlig beklædning. Med høtyven står min morfar – som døde før jeg mødte ham – og ser knap så tilfreds ud med dagens arbejde, eller måske det bare er det, at man skulle spilde tiden med det foto-pjat der ikke huer ham. Fra stakken titter et drengebarn op, som de har lånt. På dette tidspunkt har de endnu ikke fået nogen børn.Billedet er dateret august 1952, og som jeg kiggede på det kunne jeg ikke dy mig for at spørge om det måske var i selv samme høstak min mor var blevet til. Hun er fra juni 1953. Mormor forsikrede mig, at det var det ikke, men tiden passede næsten. Måske det var til høstballet senere så?
Jeg synes det er et ualmindelig skægt foto, og det giver mig endnu engang tanken om at en skønne dag, så skal jeg altså en tur rundt på diverse lokalarkiver for at kigge på fotos. Der er et par arkiver jeg gerne vil besøge, da min egen opvækst historie er spredt lidt ud over Vendsyssel. Jeg elsker historie, og jeg storelsker gamle billeder som jeg har relation til på den ene eller den anden måde.
-
Glimt fra en af mange fra det ganske danske land
Min blev holdt hos min ene lillebror. Mine to nevøer, to niecer. Min mor og hendes mand. Min svigerinde samt hendes mor. Min bedste halvdel og de to poder af drenge han har bragt ind i mit liv.
Det var en aldeles fortryllende aften. Omgivet af og sammen med dem som jeg elsker allerhøjest, og med alle traditioner holdt i ave.
-
Til alle Jer
Jeg håber I alle nåede det I skulle nå. At I alle glædes over de mange traditioner som i dag og i aften skal finde sted. Håber I alle finder hjem til dem som I holder allermest af.
Jeg håber I får lige den julemenu som I ser frem til. At der bliver tid i klargøringen til julen, til at se Disneys Juleshow. At dem som lige mangler den sidste gave, når det inden de sidste butikker lukker.
Jeg ønsker hver som en en rigtig dejlig og glædelig jul.
-
En lille smule American Mall i dagens køkkenet
Når jeg i fordums tid, rendte rundt i et mall i USA, så var der to ting jeg altid skulle have mig. I Carlsbad Mall var det saltede pretzels, og i Horton Plaza i San Diego var det deres cinnemon bunns. Begge ting fås ej lige herhjemme … med mindre man selv laver dem!
Så i dag var dagen, hvor jeg kastede mig ud i forsøget på dem begge. Aldrig prøvet det før, men her på den anden side kan jeg sige at begge ting blev ualmindelig vellykket. De saltede pretzels var først, og bare til info så er det ikke sukkerkringler overhovedet. Det er et stykke brød til dem som elsker salt. Ikke for meget, men heller ikke for lidt.
De kan spises som de er, og man kan selv styre, hvor meget salt man ønsker at drysse ovenpå dem. Jeg kan godt lide dem med et godt drys. Allerbedst, synes jeg de er når man lige har noget sennep ved sin side, og dypper bidderne i det inden man spiser dem. Jeg lover – det er en udsøgt smag.
Så var der cinnemon bunns; eller kanelsnegle. De minder meget om vores egne (næsten da, men så alligevel ikke helt), på nær lige glasuren.
Jaaaamén så godt som de smager. Det er himmelsk. Hvis der er noget du skal prøve her i julen, så er det dem her. De tager lidt tid inden man kommer til at sætte tænderne i dem, men det er hele ventetiden værd.
Opskrifterne på de to kreationer for i dag, finder du her – bare scroll ned, og du ser dem. Prøv det … og lad mig så vide hvad du synes når du har sat tænderne i dem.
-
Lidt voksen er man vel blevet
Jeg er ikke den som i mit skab, har stel til forskellige lejligheder. Jeg har det jeg har – og det bliver så brugt til alt. Men ligepludselig bliver man ramt af “voskenhed”. Jeg har set et par ting i den serie, som jeg rent faktisk gerne vil have, og som jeg i høj grad betegner som værende noget kun “voksne” har, og samler på.
Måske det er julens atmosfære som gør, at jeg lige synes det her er helt fantastisk. Måske jeg bare er blevet en lille smule voksen?
Jeg ved godt, at man kun kommer til at bruge det en gang om året. Men jeg synes det er så fint og dekorativt.
Det er Royal Copenhagen, og hedder Stjerneriflet Jul. Der er ting som koster mange penge, og elementer som har en pris som gør, at man rent faktisk godt kan være heldig at få det i gave.
Jeg regner ikke med, at jeg får noget af det i år. Det står ikke på nogen af mine lister, og det er også begrænset, hvor mange jeg er på gaveudveksling med. Men så er jeg i god tid til næste år, og i julen 2015 kan det så hænde det begynder at stå på mit julebord.
-
Nuser for livet
Om ikke så længe, så er det tiden, hvor vi bliver indehaver af nye genstande, skænket os af dem som vi holder af. Og omvendt. Nogen af dem vil blive hos os længe, og andre glemmer vi alt om som tiden går. Af alle de julegaver jeg har fået gennem tiden, er og bliver der kun én, som har været med mig gennem hele mit liv; Nuser
Nuser er bamsen helt yderst til venstre. Den brune lille hund. Jeg fik den af min far, og alle de andre gaver som jeg er omringet med er en saga blot. Men Nuser – han lever endnu.
Han har fulgt mig gennem tykt og tyndt i fire årtier. Det har kostet ham lidt undervejs. Først nogle syninger som er blevet forstærket gennem årene. Siden hen et mistet øre, så et mere og en næse og en hals som ikke er helt så bastant længere. Men han er stadig rigtig god at kramme, og det hænder rent faktisk også, at jeg stadig i ny og næ, falder i søvn med ham i armene.