Du vil garanteret ikke kunne lade være

Spotify gør at jeg har fuldstændigt frit valg, men giver mig også muligheden for at spontanlytte til musik. Med Spotify er det muligt. Jeg elsker det.

I dag var det lige Elvis Presley som – af årsager jeg ikke husker – jeg pludselig lige havde lyst til at lytte til. Jeg lytter ikke ret meget til ham, men nogen gange er det slet ikke tosset at lytte til “The King”, for uanset hvilken alder vi har, så har han leveret klassikere som vi alle både kender og elsker.

The King

Men der er specielt én sang – eller snarer version – som jeg elsker allermest; “Are you Lonesome Tonight – the laughing version”

[youtube width=”648″ height=”438″]http://www.youtube.com/watch?v=eaMN2Euo3Rk[/youtube]

Uanset hvor mange gange jeg hører den, er den et sikkert grinehit for mig. Uanset hvilket humør jeg er i, så kan jeg slet ikke lade være med at blive i afsindigt godt humør af at lytte til denne version.

Der er mange forskellige historier når det kommer til, hvorfor han griner. Men alle er enige om at det har noget med skaldethed at gøre. I denne version er en af linierne i teksten “Do you gaze at your bald head, and wish you had hair”. Det er ikke den originale tekst, men Hr. Presley var også kendt for at være lidt af en sceneklovn, som godt kunne finde på at lave lidt skægt om på sine tekster i ny og næ. Dette var en af de gange.

Nogen af historierne er bl.a. at en af hans bandmedlemmer i det øjeblik, skulle have taget sin paryk af og afsløret at han rent faktisk var skaldet, hvilket Elvis ikke vidste, og at det var det som fik ham til at knække sammen i grin. Andre, at der var en blandt publikum som skulle have taget paryk af, og svinget med med den. De fleste hælder dog til, at Elvis i det øjeblik han synger linien, får kigget på en skaldet mand helt tilfældet, og det er det som sætter ham i gang. Ingen svingende parykker nogensteder, men blot en simpel skaldet mand som ved tilfældighedernes spil, fanger hans opmærksomhed på det helt rette tidspunkt.

Uanset hvad der er årsagen, og hvordan det spillede sig ud, så er versionen stadig så frygtelig godt for sindet. I dare you not to laugh!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *