Nuser for livet

Om ikke så længe, så er det tiden, hvor vi bliver indehaver af nye genstande, skænket os af dem som vi holder af. Og omvendt. Nogen af dem vil blive hos os længe, og andre glemmer vi alt om som tiden går. Af alle de julegaver jeg har fået gennem tiden, er og bliver der kun én, som har været med mig gennem hele mit liv; Nuser

Nuser anno 1974

Nuser er bamsen helt yderst til venstre. Den brune lille hund. Jeg fik den af min far, og alle de andre gaver som jeg er omringet med er en saga blot. Men Nuser – han lever endnu.

Nuser anno 2013

Han har fulgt mig gennem tykt og tyndt i fire årtier. Det har kostet ham lidt undervejs. Først nogle syninger som er blevet forstærket gennem årene. Siden hen et mistet øre, så et mere og en næse og en hals som ikke er helt så bastant længere. Men han er stadig rigtig god at kramme, og det hænder rent faktisk også, at jeg stadig i ny og næ, falder i søvn med ham i armene.

3 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *