-
På den forkerte hylde
Vi har en chokoladebrun labrador. De er egentlig primært egnede til jagt og til familiehunde. Men det har vores Bailey vist ikke hørt noget om. Han har i hvert fald vist en side af sig selv, som indikerer at han nok burde være slædehund.
Han bliver gået ture med, men vi har også uden for vores havedør en kæde, som han lige kan hægtes i, på korte ture udenfor, så han ikke altid skal vente på os. Aldrig har der været så meget aktivitet ved den havedør, som i disse dage. Han storelsker den sne, og han er kun lige inde for at varme poterne i otte minutter max, før han står og brummer ved døren igen. Han har vitterligt brugt timer derude på at grave, glide på maven, spise sne/isklumper, hoppe, snuse og mere til. I dag er ingen undtagelse
Jeg er overbevist om, at hvis det stod til ham, så skulle der være vinter med sne for evigt. Det er vi andre nu ikke helt enige med ham i. Jeg er helt okay med at der er vinter og sne for en stund, men jeg vil så sandelig også gerne at det på et tidspunkt igen går den anden vej. Det kan godt blive lidt for spændende at køre på motorvej i et vejr som i dag. Det gik uden at miste kontrollen for mit vedkommende, men der er flere derude på vejene, som ikke har helt så meget styr på det. Det er dem jeg er mest bekymret for. Men hjem kom jeg da i dag – også selv om jeg ikke mødte en eneste sneplov på mine 62 kilometer hjem, og på trods af, at der flere steder så småt var lukket til, og til tider også fuldstændig hvidt i hvidt uden nogen sigtbarhed.
[youtube width=”648″ height=”438″]http://www.youtube.com/watch?v=wTxpzktD74I&list=UUmYOyI8keq3yeoZPETbVr_A&feature=c4-overview[/youtube]
Det tager sin tid at komme frem på dage som i dag. Men for en stund er det i orden. Men jeg glæder mig til, at vejene er helt farbare igen. Men lige nu og her, så kan jeg godt blive imponeret over Kong Vinters kræfter og luner.
-
Ekstrem Snerydning
Det har været svært for mig, at gengive med video eller billeder, hvor meget sne der egentlig lå i vores indkørsel. Men det vil den her til gengæld kunne gøre. Vi ligger nabo til en åben byggegrund, og al det sne som egentlig skulle have lagt sig der, er landet som fygesne i vores indkørsel. Jeg forsøgte at holde den fri, men måtte opgive.
Jeg forhørte mig så hos en bekendt i dag, om han havde en traktor med skovl. Men ak – den ville ikke kunne klare det stykke arbejde. En time senere kørte der i stedet en rendegraver ind i indkørslen; den havde han lige bestilt til mig. Jeg er dybt taknemmelig, for som videoen klart viser det, så havde jeg jo aldrig kunne grave mig igennem det med håndkraft. Det var simpelthen en for stor mundfuld. Hurra for mennesker med et godt sind.
[youtube width=”648″ height=”438″]http://www.youtube.com/watch?v=IvysraQrS4Y&list=UUmYOyI8keq3yeoZPETbVr_A&feature=c4-overview[/youtube]
-
At få det bedste ud af det værste
Det sner og fyger stadigvæk. Indkørslen er for længst blokeret til igen, og jeg magter ikke at flytte halvanden meter sne med håndkraft. Så jeg har indtil videre opgivet kampen om indkørslen. Nu er der ikke andet at gøre, end at få det bedste ud af situationen. Bailey har i hvert fald ingen problemer, med at se det gode i snemængderne – og jeg er godt underholdt af hans entusiasme over det.
[youtube width=”648″ height=”438″]http://www.youtube.com/watch?v=FiKdt620gA8&feature=c4-overview&list=UUmYOyI8keq3yeoZPETbVr_A[/youtube]
-
Du skal ikke komme her og sætte mig i boks, Kong Vinter!
Snerydningen på villavejen ankom ved tre-tiden. Jeg stod derefter og vejede for og imod at begynde snerydningen af indkørslen, da det stadig både fyger og sner. Men jeg kom frem til, at sneen lige nu ikke er tung sne. Det kunne hænde det var det i morgen, samtidig med at alt andet lige, ville der så være mere sne at flytte rundt på, hvis jeg ventede. Så klokken kvart i fire gik jeg igang.
Det tog en god halvanden time, og det var hårdt. Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at jeg i morgen vil have arme så tunge som bly, og afsindig ømme. Men Sally og resten af hustanden er nu frie fra snedrivernes greb, og jeg sværger at tilfredsheden ved at have det overstået er på højde med den følelse, jeg har når jeg har været igennem en gang hård træning!
Forøvrigt lader det til, at halvdelen af vejens mænd har forladt konerne før sneen ankom. Både jeg, genboen og naboen er græsenker, og står alene med projekt “ryd indkørsel for snemængder”. Gad vide om de i al hemmelighed har lagt en plan på forhånd?
-
Vinter på vendsysselsk
Her er ingen kommunal snerydning. Vi smider 200 kroner i borgerforeningen til hver sæson, for at der kommer en privat traktor med skovl og rydder, skulle det blive nødvendigt. Den har ikke været her endnu, og ligemeget hjælper det, for vores indkørsel er totalt blokeret med fygesne. Den bedste halvdel drog i går til Tyskland for at besøge venner, og for at gå lidt på jagt, så jeg skal ene og alene skovle store mængder af sne væk, hvis jeg skal ud. Det kan jeg godt. Det vil tage tid. Men det blæser og sner stadigvæk ret så meget, og der er hundekoldt. Så jeg er lukket inde.
Jeg har mad i fryseren, jeg har adgang til både TV, radio og net samt arbejdsmail. Så på den front går det nok, selv om det nok heller ikke bliver i morgen jeg kan komme nogensteder. Mojo er knotten. Han miaver og stiller sig ved enhver udgang i huset, og er sur over at jeg ikke sørger for at rette vejret til så han kan komme ud. Men ud i det her vejr vil han så absolut ikke. Det vil Bailey gerne – han elsker tilsyneladende sne, så vi skal nok få travet os et par ture.
Han er godt pakket ind i sin pels, og jeg pakker mig ind i den bedste halvdels Hirtshalshabit….og her troede jeg at vinteren for denne sæson udeblev. Jeg er blevet svært klogere!
-
Godter i gryden
Jeg har hørt det skulle eksistere; grydebrød. Da depotet af brød så i dag, var ved at være lavt, var det en oplagt mulighed for at afprøve teknikken. Det lød næsten for nemt til at være sandt. Men det var frygtelig nemt. Verdens nemmeste brød at lave, og jeg vil vove at påstå, at ingen kan fejle med det.
Det kræver bare lige, at du er en lille smule på forkant, da det tager en hel del hævningstimer. Men af ingredienser, skal du blot bruge følgende:
- 1/2 liter vand
- 1/4 pakke gær
- 2 tsk salt
- 1 liter mel (10 dl)
Opløs gær i vandet, tilsæt salten og tilsæt melen. Tæsk den våde dej rundt, indtil al mel er rørt ind. Dæk den til med noget film og lad den stå og hæve ved stuetemperatur i 10-12 timer. Eller natten over, som jeg valgte at gøre. Hæld den ud på et meldrysset bord, fold den rundt en fire gange, og kom den stadig våde dej i et olieret og meldrysset fad. Dæk til med film igen, og lad hæve i yderligere to timer.
Cirka en halvtimes tid før dejen er færdig med at hæve, kyler du en gryde med låg ind i en 250 grader varm ovn, så gryde og låg kan blive de samme grader varmt, inden vi skal igang med at bage brødet.
Hæld dejen i gryden (nej – den skal ikke hverken pensles eller drysses – bare i med dejen som den er), på med låget og ind i ovnen. Lad det hygge sig i en halv times tid. Tag derefter gryde ud (husk grydelapper!), tag låget af, skru ned til 230 grader og smæk gryde ind igen i 15-20 minutter uden låg. Tag gryde ud, og brødet skulle nu gerne slippe helt af sig selv. Lad brødet hvile i et kvarters tid, inden du sætter tænderne i det.
Skorpen er det sprødeste jeg til nogen tid har oplevet på mit hjemmebagte brød, og brødet er en sand fornøjelse at spise. Du har temmelig sikkert allerede ingredienserne i dit skab… hvad venter du på?
-
Beviset
Det var det jeg sagde. I ny og næ hænder det, at jeg stadig sover med ham. I nat var en af de gange… uden jeg vidste det. Han står på sengen i dagtimerne i mit hjørne, og i søvne, har jeg så taget fat i ham, og har begravet ham mellem mig og min bedste halvdel.
Jeg er bange for at i nat, var en af de nætter, hvor Nuser blev krammet mere end min bedste halvdel. Men det bliver bare mellem dig og mig. Hvad den bedste halvdel ikke ved, har han ikke ondt af 🙂
-
Velkommen til årets første hul!
Nytårsaften gik som vi havde forventet. Dejlig mad, dejligt selskab og en dejlig aften, samt en Bailey som klarede det rigtig fint. Der var lidt gøen og lidt forvirring fra hans side, men det er ikke en nytårsforskrækket hund vi har fået os. Sengetiden var rimelig; ca. klokken tre, så vi var oppe i tid nok til at rydde aftenens begivenheder væk, for derefter at sætte kursen mod Tversted strand for at lufte os selv og hunden.
Bailey har ikke været på stranden siden i sommer, hvor han stadig var sådan rigtig hvalp og hvor han stadig ikke var helt tryg ved vand. Det kan vi så konstatere han har smidt af sig.
[youtube width=”648″ height=”438″]http://www.youtube.com/watch?v=wvwTkk5m-tQ&feature=c4-overview&list=UUmYOyI8keq3yeoZPETbVr_A[/youtube]
Da vi havde leget færdigt, skulle vi bare lige over på den anden side, og ….svup – som kom vi ikke videre
Det er ikke fordi vi er uvante med at køre på stranden, og vi blev begge ret så overrasket over det skete. End ikke hjælpetræk fra en forbipasserende gjorde nogen forskel. Så vi måtte have Falck til stranden. De klarede til gængæld opgaven lige så let som vi kom til at sidde fast.
Vi blev blæst igennem, vi fik kolde næser, vi fik en god halvtimes tid med udsigt til vesterhavet fra forsædet. Vi fik oplevelser i det nye år allerede fra dag et.
Håber I alle havde en skøn aften, og at dagen i dag bliver lige så afslappet som I har planlagt, og som nytårsdage for det meste altid er.