På den forkerte hylde

Vi har en chokoladebrun labrador. De er egentlig primært egnede til jagt og til familiehunde. Men det har vores Bailey vist ikke hørt noget om. Han har i hvert fald vist en side af sig selv, som indikerer at han nok burde være slædehund.

Han bliver gået ture med, men vi har også uden for vores havedør en kæde, som han lige kan hægtes i, på korte ture udenfor, så han ikke altid skal vente på os. Aldrig har der været så meget aktivitet ved den havedør, som i disse dage. Han storelsker den sne, og han er kun lige inde for at varme poterne i otte minutter max, før han står og brummer ved døren igen. Han har vitterligt brugt timer derude på at grave, glide på maven, spise sne/isklumper, hoppe, snuse og mere til. I dag er ingen undtagelse

Jeg er overbevist om, at hvis det stod til ham, så skulle der være vinter med sne for evigt. Det er vi andre nu ikke helt enige med ham i. Jeg er helt okay med at der er vinter og sne for en stund, men jeg vil så sandelig også gerne at det på et tidspunkt igen går den anden vej. Det kan godt blive lidt for spændende at køre på motorvej i et vejr som i dag. Det gik uden at miste kontrollen for mit vedkommende, men der er flere derude på vejene, som ikke har helt så meget styr på det. Det er dem jeg er mest bekymret for. Men hjem kom jeg da i dag – også selv om jeg ikke mødte en eneste sneplov på mine 62 kilometer hjem, og på trods af, at der flere steder så småt var lukket til, og til tider også fuldstændig hvidt i hvidt uden nogen sigtbarhed.

[youtube width=”648″ height=”438″]http://www.youtube.com/watch?v=wTxpzktD74I&list=UUmYOyI8keq3yeoZPETbVr_A&feature=c4-overview[/youtube]

Det tager sin tid at komme frem på dage som i dag. Men for en stund er det i orden. Men jeg glæder mig til, at vejene er helt farbare igen. Men lige nu og her, så kan jeg godt blive imponeret over Kong Vinters kræfter og luner.