-
Fastelavn er mit navn
Sært, hvor stolt man kan blive når en af sine egne tager prisen. Vi havde to tønder oppe at hænge på jobbet i dag. Når forskellige udfordringer var imødekommet af en medarbejder, måtte der slås på tønden. Indeni var der 1000 kroner og guf. Slå tønden i smadder, og pengene er dine, guffet til dit team. Den første tønde blev slået i smadder af en af “mine”. Ud væltede der popcorn og guf, og 1000 kroner i enkroner.
Heldigvis er kollegaerne hjælpsomme, for ellers kan det godt tage sin tid at samle alle kronerne sammen. For enden af det arkæologagtige arbejde var fyldte skåle med mønter og en kongekrone … og guf til holdet.
Det lader til, at man aldrig bliver for gammel til fastelavn og slå katten af tønden. De morede sig i hvert fald gevaldigt, og mange gik fra tønden med syngende hænder grundet den slagkraft de lå i.
Man bliver ikke for gammel til at lege, man bliver gammel når man holder op med at lege. Der er ingen fare for, at vi bliver gamle!
-
Tale er sølv, tavshed er guld
…og det er en solnedgang på en onsdag seneftermiddag i Lørslev også
I dag var en god dag fra start til slut!
-
Nej men se nu der!
Når min mor køber blomster til mig, køber hun altid kaktusser af forskellige arter. Det gør hun ud fra den kendsgerning, at hun har en datter som ikke er god til at holde liv i planter. Kaktusser er næsten ikke til at slå ihjel (dog er det lykkedes mig nogle gange at gøre netop det alligevel), så derfor får jeg fine kaktusser af min mor. Men måske mine projekter med gartneri over de sidste par år, er begyndt at have en effekt på det grønne liv indendørs også.
Mød Maria. Hun kom til huse da den bedste halvdel holdte sin 40 års fødselsdag. En af gæsterne bragte også en lille ting til mig. En fin ordkidé. Kort tid efter Maria flyttede ind, mistede hun alle de blomster hun havde på sig. Siden da, har hun sådan set bare stået stilkestolt i vinduet i stuen. Jeg kunne snildt have valgt at smide hende ud, men jeg lod hende stå og gå og vande hende lidt engang imellem. Pludselig for en uges tid siden iklædte Maria sig nye klæder.
Så er der Annette. Hende fik jeg ind ad døren til nytårs aften, hvor hun ankom med de gæster som vi tilbragte 2013s sidste timer sammen med. Historien gentog sig. Snarligt efter hun blev placeret på badeværelset, smed hun alle sine delikate blomster. Annette lod jeg også stå, og vandede hende sparsomt over de næste par måneder. For et par uger siden, begyndte Annette at vågne op, og nu står også hun med nyt liv i fuld flor, og flere på vej.
Jeg aner ikke, hvad jeg har gjort rigtigt, men det virker åbenbart. Jeg har for første gang nogensinde, fået orkidéer til at blomstre. Jeg har planter med liv i, i mit hus som ikke er kaktusser.
Maria & Annette…. ih hvor er I yndige!
-
Varsling om invasion
For ikke så længe siden, var vi ved at drukne i vinter. Vi var pakket ind i snedriver og kulde. Nu er driverne væk, og midt på marken, som for nylig var dækket af sne, står der nu en klynge vintergækker og nikker.
De første tegn er spiret frem. Jeg begynder at tro på, at foråret om ikke så længe for alvor vælter frem. Jeg glæder mig.
-
En rigtig vinder!
Branchen jeg arbejder i, nyder stor fordel af vindermentalitet og vinderkultur. Vi har det alle i os i større eller mindre omfang, men det er langt fra alle som dyrker og udvikler det yderligere. Det gør vi. Vi forsøger at give Janteloven tæv, men den er godt forankret i vores moralske kodeks, så ofte er det noget vi aktivt skal træne med. Så det gør vi så……[vimeo]https://vimeo.com/87197980[/vimeo]
-
Kun for kvinder
Når du går til tandlægen, kan du – hvis du er medlem af Danmark – få refunderet en del af summen. Når du pendler på arbejde, kan du få kørsels fradrag. Når du er studerende, kan du få billigere transport. Alle ting er situationer, hvor det letter borgerens hverdag og økonomi, således borgeren kan fungere optimalt i samfundet. En hjælpende hånd, så du ikke straffes økonomisk for at opfylde noget af det, som samfundet gerne vil have dig til.
Hvorfor er det så lige, at kvinder så ikke kan sætte deres hygiejnebind og tamponer som fradragsberettiget? Det er jo ikke småpenge vi bruger på den post gennem livet. Vi kan ikke fravælge det. Lidt ligesom licens. Du er tvunget ud i det om du vil det eller ej så snart du sætter stikket i. Om du bruger de public services, eller din fertilitetsevne, eller ej er fuldstændig ligegyldigt. Du skal betale ved kasse ét, og andre sidder og bestemmer hvor meget de vil tjene på dig og på noget som du ikke har nogen som helst kontrol over.
Hvis vi kvinder vælger ikke at købe de produkter som er nødvendige, så kan vi ikke komme i skole, gå på arbejde, være sociale og mange andre ting. Vi vil gå i stå i omkring 4-7 dage hver måned, og tænk på hvad det vil koste samfundet?
Jeg synes bestemt at det burde være fradragsberettiget – hvad tænker du?
-
Jeg kunne godt – igen – lige nu….
Nyde bare tæer på en våd badebro Tilbringe tre timers stilhed i Grand Canyon
Mærke Vesterhavets vind i ansigtet Sejle en tur på Limfjorden med morlille
Spise friskplukkede jordbær Fortære en cinnamonbun i Horton Plaza
Dykke mere ned i min mormors aner Afslutte dagen med solnedgang over Carlsbad
-
Forget me not
Jeg er stor tilhænger af Spotify. Musik ved hånden og øret når jeg ønsker, og hvad jeg ønsker. Her kan man høre alle de musikstykker som man elsker, og dem som man lige i momentet husker på, og gerne vil høre.
Men Spotify indeholder også rigtig meget musik, som du ikke har opdaget, og som du aldrig ville opdage, hvis ikke det var for forgotitfy
Jeg siger ikke, at du vil blive pakket ind i lutter lækker musik, men du vil blive kastet ud i oplevelser som vil få dig til at grine, til at nyde, til at undres og til at underholdes. Du vil uanset hvad, opleve musik, på både godt og ondt, som du aldrig nogensinde ville have opdaget på anden vis
-
Kan man andet?
Mine helt egne børn, har jeg ikke. Et helt bevidst valg jeg tog for rigtig mange år siden. Men det betyder ikke, at jeg ikke har børn. Der er en del børn i mit liv, som jeg holder umådeligt meget af. Der er min bedstes halvdel to skønne drenge, og der er en af mine bedste, og længst kendte, veninders to dejlige børn, som jeg har fulgt fra den dag de blev født, og så er der min brors fire børn. Alle de ovennævnte børn, fylder mit hjerte med varme og kærlighed. De motionerer mine lattermuskler. De sætter min tålmodighed på prøve. De udfordrer min pædagogik. De hiver mit indre legebarn frem. De vækker mit beskytterinstinkt. De er “mine”.
Den anden dag, præsenterede min bror og min svigerinde billeder som de har fået taget af deres fire poder. Her mærker jeg alt det ovenstående. Jeg forstår godt, når jeg kigger på de billeder, hvorfor jeg ikke kan andet end at synes de er helt fantastiske.
Der er et ordsprog som siger, at børnebørn er livets dessert. Det passer ikke. Det er ikke kun børnebørn der er det. -
Just in case
Der er opdateringer i maskineriet, bag denne blog. Det har der været i et stykke tid nu, og jeg har ladet som om jeg ikke har set dem. Men jeg kan ikke bare lade dem være længere. De er nødvendige.
Jeg har besluttet mig for at trykke på opdateringsknappen lige om lidt. Det gør, at der temmelig sikkert bagefter, vil være ret så rodet på siden… måske. Er der det, så er der ting for mig at lave den næste uges tid, for at få det hele til at se ud som jeg ønsker det. Jeg har lavet nogen ting, som skulle minimere oprydningen, i fald der bliver rodet rundt i det – men jeg er ikke sikker på, at det gælder det hele.
Jeg trykker om tre minutter, og beklager hvis du derefter kommer ind i en rodebutik.
——————-
Der er trykket, og det var faktisk ikke så galt. Kun sidemenuen er væk, og den er forholdsvis enkel at bygge op igen. Så har jeg jo også en oplagt mulighed til måske at prøve noget nyt derude i siden