• Når småfolk kommer til huse

    Når min ældste lillebroder og hans kone, skal ud at svinge de gamle ben og have en velfortjent friaften, så deles deres fire børn som oftes ud i parvis. De roterer lidt rundt, så vi alle kan få lov til at have dem for en stund i ny og næ, og vi har dem typisk skiftevis i enten drengene eller pigerne. Denne weekend var det vores tur til at have fornøjelse af pigerne. I godt et døgn har vi hygget os gevaldigt. Vi har bl.a.

    • Bagt boller
    • Vasket hår i køkkenvasken
    • Smagt på krydderier
    • Smidt ting ud af badeværelsesvinduet
    • Set lidt af “Busters Verden”
    • Leget med Bailey
    • Leget i sne

    IMG_0267 IMG_0265

    Ud over det, har vi også

    • Hoppet rundt i sofaen
    • Sprunget fra vindueskarmen og ned i sofaen
    • Kravlet op og ned af køjesengsstien
    • “Sorteret” i DVD samlingen
    • Fået lyserød neglelak på

    IMG_0264 IMG_0283

    Men vi skal heller ikke glemme, at vi har

    • Bagt knækbrød
    • Blevet krattet af katten
    • Hoppet rundt inde i sengen
    • Rendt rundt med tiara
    • Kørt bil
    • “Sorteret” i neglelakshylden

    Det har været 36 timer, hvor der har været fart over feltet. En masse barnelatter og minimal  gråd. Der er blevet hygget og nusset, og nogengange irettesat. Men frem for alt har vi haft en dejlig weekend.

    Som vanlig, så er der tomt når de tager hjem igen – det uanset om det er pigerne eller drengene vi har haft på besøg. Men samtidig efterlader tomrummet sig også en stor respekt for forældrene, som har dem alle fire døgnet rundt, for her i huset kan vi godt mærke på energien, når de har været på besøg.