Kærestebrunch med svigerfars papegøjer

Vi husker at tage tid til tosomheden i ny og næ. Det er ikke lagt ind i fast skema, men vi forsøger at være kærester, ud over den almindelige dagligdag også. For nogen lyder det måske som noget pladderromantisk noget, men for os er det noget som vi prioriterer og husker da vi er af den overbevisning, at det er med til at holde kærligheden og gnisten ved lige. Så i dag tog min hjertenskær mig i hånden, og inviterede mig på brunch, på det sted hvor vi havde vores allerførste møde (altså… foruden det møde som fandt sted 20 år tidligere den aller aller første gang)

Vi sad ved siden af hinanden i den bløde sofa, og nød vores brunch. Vi snakkede, vi fordybede os i læsestof og vi kyssede. I et par timer var der bare ham og jeg. Både maden, tiden og selskabet var ualmindeligt dejligt, og afslappenheden indfandt sig.

Turen retur bragte os vej af min svigerfar i et ærinde, og der sad han i sin stue med sine to nye papegøjer. To blå/gule araer som er født i 2013.

Jovist er de fine, og også ganske selskabelige. Men nu er det således at svigerfar ikke kun har disse to. Det er blot de to sidste ankomne. Han huser lige for tiden i omegnen af 20 forskellige fugle, hvoraf mange af dem er af arter som har en levetid ud over hans egen. Min bedste halvdel er min svigerfars eneste barn …….. kan I gætte, hvad jeg her forsøger at hentyde til?! Jeg håber min svigerfar er ham, som slår verdensrekorden i længstlevende mand!