Køb dine børn med bananer
Det har været weekend med drengene i huset. I går stillede yngste spørgsmålet om, hvornår jeg lavede banankage. Her var jeg hurtig i vendingen, og svarede, at det gjorde jeg når der var ryddet op og gjort rent på deres værelse. I dag, har de begge været i fuld sving, og alt fra top til bund fik sig en tur.
Værelset stråler og dufter derinde, og jeg tænkte flere gange, hvorfor dog pokker jeg ikke havde sat den belønning i udsigt for to måneder siden? Nu de var så flittige, og nu de rent faktisk gjorde det som jeg havde sat som betingelse, så måtte jeg nok også hellere stå ved mit ord. Så der er blevet lavet banankage, og den er lige blevet smagt med stor tilfredsstillelse.
Opskriften er nem og simpel, og står du og mangler en skøn banankage opskrift, kan jeg varmt anbefale denne
Ingridienserne er
- 4 modne bananer
- 150 gram mel
- 150 gram smeltet smør
- 1 tsk bagepulver
- 4 æg
- 230 gram sukker
- 1 vaniljestang
Fremgangsmåden
Pisk æg, sukker og vaniljestang til en luftig æggesnaps. Vend bagepulver i melet, og kom det i æggesnapsen. Tilsæt de fire æg og det smeltede smør. Blend bananerne, og kom dem i dejen. Hæld hele herligheden i en springform, og bag ved 180 grader i ca. 40-50 minutter.
Lad kagen køle helt af, før du eventuelt overtrækker den med chokolade – det er helt op til dig om du gør det. Server den gerne med en klat vaniljeis. Lyden jeg hørte fra stuen, da yngste satte tænderne i sit stykke var noget i stil med “Ååårrrhhhh! Det er godt nok en god banankage!” Så jeg vil mene, at opskriften holder.
En kommentar
Elin Linnea
Hej!
Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.
Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.
Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.
For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen
Hav en dejlig dag!
Med venlig hilsen
– Elin, Findeopskrifter.dk