Weekendtur

Omkring 1000 kilometer, har Sally spist sig igennem i løbet af weekenden. Lørdag morgen, fragtede hun os til Sjælland, hvor vi havde sagt ja til at deltage i en Frk. Fantastisks første fødselsdag. Både for endelig at møde hende, men også for at hilse på et par , som vi ikke havde set i al for lang tid.

Frøkenen var en festbombe uden lige, og selskabet var ligeså underholdende, som da vi sidst sad til bords med mange af de samme folk, for to år siden til brylluppet for dem som nu er forældre, og det var skønt at kramme det skønne sjællænderpar igen.

Når man nu var derovre, så var det også en oplagt mulighed til at besøge et andet ægtepar, som vi heller ikke havde hilst på i alt for lang tid. Den bedste halvdels farmor og farmor er bosat blot 20 minutter fra festlokalet vi var i, så vi benyttede muligheden for at tilbringe aftenen og formiddagen i dag, i deres selskab. Det var slet ikke dumt. Jeg fik historiefortælling til den store guldmedalje, fordi jeg var smart nok til at få dem til at finde blot nogen af deres fotoalbums frem. Billeder som dækker over mere end 70 års ægteskab, og deroveni godt tyve års barn- og ungdom for dem begge. Jeg elsker gamle mennesker, som kan fortælle mig om en svunden tid, og jeg ved at historiefortællerne elsker at snakke om dem. Jeg gider godt lytte til dem.

Med lidt mere viden og historie om min bedste halvdels familie i rygsækken, bevægede vi os atter nordpå igen, hvor vi på hjemvejen blev fanget at Havdrups gule kirke, og en storebæltsbro, som forsøgte at skubbe Sally ud over rælingen.

Det lykkedes heldigvis ikke, og lige før spisetid, ramte vi hjemmematriklen igen, og blev budt velkommen af en meget glad Bailey, som havde tilbragt det meste af sin weekend hos et andet vennepar, hvor jeg ved han bestemt ikke har lidt nogen last.

Ude er godt, men hjemme er nu bedst. Vi er trætte og mætte af både god mad og overordentlig godt selskab og gensyn. Det er tidlig sengetid, og jeg er klar til at gribe mandagen an …. når jeg lige har fået snorket lidt.