Back to the 90s … lige om lidt

Lige om lidt ankommer weekenden. Jeg glæder mig. Ikke kun fordi det er weekend, men fordi denne weekend rummer en oplevelse, som jeg ser rigtig meget frem til. Jeg skal tilbringe tid, sammen med nogen af dem som er fra den tid, som jeg definere som min “der kommer jeg fra” tid.

Jeg stammer fra Sindal. Det er det jeg siger, når folk spørger mig, hvor jeg kommer fra. Det er her jeg voksede op, og det er den by og det sted, som jeg definerer som værende min helt sande hjemstavn. Her afsluttede jeg folkeskolen, og sagde farvel til et slæng af tøser, som jeg havde brugt stort set al min tid med i rigtig mange år, og en tid hvor jeg vitterligt syntes at jeg så rigtig fin ud. Komisk ser det ud i dag, men sådan forandrer moden sig jo. Jeg endte i løbet af nogen år, på den anden side af Atlanten, og ligeså stille mistede jeg kontakten med dem som engang var de allervigtigste personer i mit liv. Ikke fordi man ikke synes de ej længere var fantastiske, men sådan går det jo ofte.

De næste 20 år, efter jeg flyttede hjem til fødelandet igen, men et stykke væk fra min hjemstavn, stødte jeg ind i nogen af dem på må og få. Men i og med, at jeg flyttede noget længere væk fra min hjemstavn end andre gjorde, så forsvandt jeg. Det var ikke dem som forsvandt. Det var mig. Nogen af dem har gennem årene mødtes i ny og næ. Akkurat som jeg gør med mine HH tøser. For fire år siden, flyttede jeg tilbage til tæt på min hjemstavn, og med det og facebook, kunne jeg igen på lidt mindre afstand følge deres liv.

For godt en uges tid siden tikkede den dejligste besked ind fra en af dem. Fire af de tøser, som jeg har så mange gode og sjove minder sammen med – og mange hemmeligheder – havde aftalt et af deres møder i den kommende weekend. I beskeden spurgte de om jeg havde lyst til at være med. Mit hjerte smeltede, mit smil lyste og min mave blev varm. Jeg blev så glad, og jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg rigtig gerne ville takke ja til den invitation. Jeg er – med fare for at lyde lidt for melodramatisk – beæret over at blive spurgt.

Så i morgen skal jeg være i fire dejlige kvinders selskab på én og samme tid, og helt ekslusivt. Det er svært at forklare, hvordan det føles for mig, men den bedste måde at forklare det på, er at jeg går rundt med følelsen af at skulle “hjem” igen.

Kom fredag – kom hurtigt.