Bytur

Vejret i denne weekend, er jo alt for godt til, at blive inden døre. Der er godt nok en have, som måske gerne vil have lidt opmærksomhed, men nu er hverken jeg eller den bedste halvdel udprægede havemennesker (bortset fra mig og min køkkenhave, som snart skal afprøves for 3. år i træk), så vi havde ikke dårlig samvittighed over, at lade den passe sig selv.I stedet hoppede vi på Nordjyske Baner (den bedste halvdels arbejdsplads) og tog til Hirtshals.

blog2

blog1

Vi tog Bailey med, for vi har en hund som stadig trækker, selv om vi rent faktisk har trænet i det. Vi kan nogenlunde styre det, når vi går rundt i vore egne landlige omgivelser, men vi vil gerne optrappe træningen i forhold til at vænne ham af med sit trækkeri. Da han er landhund, har han kun meget få gange været ude i byen, omgivet af mange biler, mennesker og hurtige bevægelser. Så vi traskede gennem Hirtshals med ham i snoren.

Vi har et stykke vej endnu, før vi er der – men uden træning kommer vi jo ingen steder. Både menneske og hund fik brugt musklerne under byturen.

blog3

Når man arbejder så hårdt, bliver man tørstig, og når man nu ikke har taget bilen i byen, har man jo ikke lige en vandskål med. Så han måtte drikke ad hånden. På det tidspunkt, tror jeg nu han kunne have drukket ad hvad som helst.

Det hjælper for hver gang vi træner, men man kan godt mistænke ham for at nulstille sin lærdom fra gåtur til gåtur. Dog kan jeg mærke, at han er kortere tid om at fange budskabet, hver gang. Men en skønne dag – forhåbentlig ikke om alt for lang tid – bliver det ingen sag at gå en tur i snor. Selv om han er landhund, og tilbringer det meste af sin tid i frit løb uden snor, så er det bare en ting han skal lære.

I morgen skulle der blive dejligt vejr igen, så der tager vi nok en tur mere….. også selv om haven stadig trænger til opmærksomhed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *