• Afgrødsplaner

    Jeg har haft planer siden sidste forår og sommer. Drengene sørgede for, at jeg fik større plads at drømme om i løbet af sidste sommer, da de begyndte at vælte vores faldefærdige redskabsskur. De fik det hurtigt revet ned, og har løbene igennem efteråret, vinteren og det tidlige forår syslet videre med det. De har banket betongulv op, fjernet sten og rodet rundt i jorden til den store guldmedalje. Det har efterladt et hul som jeg øjnede muligheder for.

    Sig nærmer tiden, hvor den drøm skal føres ud i livet. Så to trailer jord blev (gratis) hentet på genbrugspladsen, og fyldt i hullet, og i påsken skal hullet forvandles til køkkenhave. Højbedskasserne, som sidste år udgjorde køkkenhaven, får anden funktion i år, og jeg har fundet modet til at trappe op. Så jeg har lagt planer for, hvad den kommene køkkenhave skal indeholde.

    Kithengarden

    Der er plads til meget mere i år takket være drengene. Sidste års afgrøder rakte lige til et par måltider, og ikke ret meget mere. Det laves der om på i år. Der er gengangere i form af kartofler og gulerødder, men jeg kaster mig ud i nye kunster og forsøger mig med bønner, porrer, knoldselleri (som jeg elsker) og spinat. En spinat som forøvrigt allerede står og forspirer i køkkenet.

    Mine to højbedskasser er blevet til fire, og de skal bestemt ikke bare efterlades til forfald. De skal også have sine funktioner, og de to af dem skal indeholde to afgrøder som jeg også holder uendelig meget af. En hel boks kun med ærter, og en boks kun med jordbær.

    peasbox strawberrybox

    De to sidste kasser skal have funktionen som urtebeder. Deri bliver der plantet timian, basilikum, hvidløg og rosmarin. Nogen af disse urter er også allerede i fuld forspiring, så de er snart klar til at komme ud i deres permenente hjem.

    box1 box2

    Måske der også i de to sidste kasser, bliver plantet lidt salatblomster og/eller lavendler – måske noget helt tredje. Det finder jeg ud af i påsken. To ting er i hvert fald sikre. Det hele skal klares i påsken, så jeg håber på godt vejr, og endelig er det også sikkert at jeg får sorte negle.

    Jeg glæder mig til at få liv i haven igen, og jeg glæder mig til at se det vokse for til sidst at blive spist med meget stor fornøjelse.

  • Go´ nu nat

    Den anden dag startede jeg dagen med en smuk solopgang ud over markerne. I dag sluttede jeg en dag, med en smuk solnedgang fra den anden side af huset. Lige midt i min baghave kunne jeg nyde synet.

    Sol ned

    Selv da jeg vendte ryggen til den igen, viste den sig. Det der med at bo ude på landet er nu slet ikke så tosset endda.

    Solvindue

  • Børnearbejde

    Huset er fyldt op med børn. Ud over, at det er weekend hvor vi har drengene, så har vi også begge nevøer, og begge niecer under taget. Så i godt et døgn, er der vist ikke megen voksentid. Men det er helt i orden. Det nydes at de er her, for de siger ikke imod, når vi gerne vil have dem til at hjælpe med forskellige ting. Så der var ikke megen brok, da de fire mindste, blev bedt om at hjælpe til med forspiring af nogen af sæsonens kommende afgrøder.

    Plantning

    De klarede det fint, og nu står de under låg, klar til at vokse og lige om lidt klar til at blive sat ud i den frie natur. Dog bliver det lidt spændende at holde øje med rummene, for jeg tror der i nogen af dem røg mere end én slags frø ned.

    Når man er arbejdssom, så skal man belønnes, og da disse plantninger skal blive hos mig, fortsatte vi med platning til dem, som de kan tage med hjem. Så i vinduet står der nu karse, og en enkel spinatbeplatning, på rad og række, plantet til dem selv, af dem selv.

    Spirer

    Den ældste af nevøerne slider videre. Han er lige taget med den bedste halvdel og drengene på landtur, ud efter brænde som skal ligge og tørre hele sommeren. De har allerede klaret et læs, nu er de på vej efter nummer to. Jeg tror nok, at alle poderne får  tjent til føden i dag.

  • Kan du hinke?

    Dem her husker jeg godt. De er blevet tegnet i uendelige formationer med kridt i alskens farver. Sågar malet permanent i skolegården også. Der blev brugte mange frikvarterer med dem, og næsten ligeså mange legetimer på barndomsgaden i samme leg.

    hinke

    De er åbenbart ikke gået helt af mode endnu. Ude på vejen er der en rigtig fin hinkelabyrint, med både start og slut samt et dansefelt også. Gad vide om de har haft en sten i hånden også?