H.F.A Andersen

Den er knap så højprofileret som mors dag, men far skal så sandelig have en ligeså stor hyldest som mor. Uden vores far, var de fleste af os næppe blevet til noget som helst. Dette er mig og min far

Jeg har ret så unge forældre, når jeg sammenligner med mine jævnaldrende. Min mor var 21 og min far blot 20 da jeg kom til verdenen. Men selv om de var unge, så har det absolut ikke været ensbetydende med, at de ikke vidste hvordan man skulle opdrage.

Jeg var fars pige. Jeg ligner ham af sind, og senere også af statur. Næse, tænder og bibeholdelse af min hårfave (det vil sige ingen grå hår endnu) fik jeg fra min mor. Men sindet, stædigheden, påståeligheden, evnen til at underholde, rapkæftetheden, centrumsøgenheden og temperament stammer helt sikkert fra min far. Det faktum at vi ligner hinanden en hel del, er det som skaber både stor forståenhed og grin imellem os, men også det som gør at vi kan være rygende uenige i hvordan vi opfatter ting. Vi vil jo begge to have ret, og når vi begge rummer samme mængde af påståelighed og stædighed kan man jo snildt forestille sig, hvordan det kan spille an.

Jeg er ikke vokset op med min far. Han og min mor skiltes da jeg var syv. Men han har ikke været fraværende. Han har støttet og hjulpet i rigtig mange situationer og alle vores uenigheder til trods, ville jeg ikke bytte ham for en million. Han er lige præcis den far han skal være; for han er min.

Farmand – nyd denne dag som er din. Du er elsket hele vejen rundt med alle de plusser og minusser der er, og facit af hele regnestykker er, at der stadig står “fars pige” på bundlinien.