Aldrig for gammel

Jeg er ved at nå til bunds i vasketøjet. Helt tomme står snart alle vasketøjskurve, og den sidste som jeg lige skulle tømme, var den som står på drengenes værelse. De er ikke altid lige gode til at bruge den (jeg pudser ikke min glorie, for det er jeg heller ikke), så jeg tjekkede rundt omkring på værelset for at se, om der skulle ligge noget her og der. Tjekket blev også sengene, og i den størstes mødte jeg dette syn.

TøjdyrHan blev konfirmeret for tre uger siden. En af de sange han fik, var fra Bailey. Den kom ind i et lille bur, hvori der var denne tøjbamse. Omkring halsen havde den et halsbånd, med et lille hundetegn med navnet Bailey indgraveret.

Tøjbamse Bailey har fået ny plads. Han er ikke henvist til sit lille hundebur. Han er kommet op i den ældstes seng, og det lader til at knægten har sovet sammen med den. Lige ved siden af sit ansigt. Man bliver aldrig for gammel til at sove med bamser – heller ikke selv om man lige er blevet både fjorten og konfirmeret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *