-
Brød lærer ovnløs kvinde at bage
Når ovnens varmelegme konstaters i stykker, efter man har slået dejen op, så må man jo finde alternative måder. Så som at tænke: “kan jeg monstro bage det på grillen?”
Det kan man
-
Lille Lasse & Landmanden
Jeg bor i en lille bitte landsby i vendsyssel. De fleste, ville nok definere at jeg boede på landet, selv om jeg teknisk set, bor i en by. Men byen ligger på landet, og ergo er jeg omgivet af marker på mere eller mindre alle sider, og omegnen omkring min landsby er ligeledes marker næsten så langt som øjet det rækker. På dem er der i disse dage fuld aktivitet fra tidlig morgen, til meget sen aften. Høsten er for alvor gået i gang, og det sidste skal nu bringes til lade. Så der er næsten flere majetærskere og traktorer på vejene, end der er biler for tiden.
Vores den yngste har teamet op med en nærliggende landmand. Her er han ofte i arbejdstøjet når han er på besøg hos os. Her hjælper han til i svinestalden, med flytning af kvæget, med kalkning af staldbygningerne og hjælper til med almen markarbejde. Vi kalder ham typisk hjem efter maks seks timer, for vi vil også gerne se ham, samtidig med, at vi ikke vil overforbruge landmanden gæstfrihed. Men nu er der høst – og det er for en knægt på 11 med voksende landmandsdrømme på lige fod med juleaften.
Siden mandag aften, har vi næsten ikke set ham, og slet ikke i dag. Før klokken slog ni, var han afsted for at hjælpe til med høsten. Han har lige været hjemme et par gange af fem minutter intervaller, og så smuttede han afsted igen. Han elsker det, og selv når han er hjemme går snakken næsten kun om landmanden, hans gård, hans opgaver og oplevelser, og hans maskiner. Der er håb for landbruget. Vi har i hvert fald en knægt som er faldet pladask for landmandslivet det sidste halve år, og vi har en knægt som sover ualmindelig godt om natten for tiden.
-
Gretchen er død!
Hun var så forelsket i Herbert, og nu havde hun lige fået ham lokket til huse, og så myrdes hun!
Jeg løste tilbage i 2005 et andet mordmysterium på samme sted, men sørme om der ikke var et igen i år. Sammen med den bedste halvdel og drengene, kørte vi til Højriis Slot for at se om vi kunne hjælpe med at løse gåden anno 2014.
Vi skulle finde ud af, hvem der var så interesseret i Bethovens håndskrevne noder, at de var villige til at slå ihjel. Ved hjælp af ledetråde, avis og skuespillere kunne vi få så meget af historien, at vi forhåbentlig til sidst, kunne sætte alle trådene sammen. Så vi vandrede rundt i stuerne, Fru Bloms Køkken, Emils legehjørne, Russernes gæsteværelser og Roses jomfruværelse, og fandt undervejs mere end én interessant opskrift.
Vi var i alle fløje, i den dunkle kælder, i gifthaven og på den middelaldrende sportsplads i slotsparken. Vi så remedier i mange afskygninger og vi fik to timer til at gå i mysteriets tegn, som blev veldokumenteret med adskillige fotos.
Til syvende og sidst havde vi – mente vi da i hvert fald – samlet alle ledetrådende op, og fik derfor udleveret testen, som skulle give os svaret på hvem, hvad og hvorfor. Vi kunne konstatere, at langt de fleste hints rent faktisk var samlet op, og kunne dermed løse hvem morderen var, og hvorfor. Hvem, hvad, hvordan og hvorfor …. tja, smut til Højriis Slot og forsøg selv at løse mysteriet.
-
Høst- eller strandvejr?
Den yngste valgte det første. Han så en større værdi i, at rende tilbage til bondemanden som næsten har ham mere på ferie end vi har, og skyde høsten i gang sammen med ham. Så snart yngste havde indtaget aftensmaden valgte han majetærskeren, frem for en is ved det Blå Ishus i Tversted. Så det blev blot den bedste halvdel, den ældste, Bailey og jeg som nød solnedgang, fantastisk varmt vesterhavsvand og is her til aften.
Mens vi stod i kø til isen, lod vi Bailey vente på os i bilen. Der var nu helt humane temperaturer også for hunde. Her lå han og boblede hele vejen hjem. Han havde fået løbet energien helt af sig.
Ved hjemkomst blev yngste kaldt hjem. Han var stadig igang med høsten. Men den varer nok mere end en enkelt aften, selv om han nok gerne ville have fortsat. Men små drenge, små hunde, mellemstore drenge og voksne, skal alle have deres søvn. Godnat – og sov dejligt derude.
-
Farvel
Farvel Dana Cup. Vi håber du har nydt byen, vejret og festlighederne. Lad os så få normale tilstande i Hjørring og omegn igen. Vi kommer ikke til at savne teknobasserne, som til trods for 13 km imellem os, stadig godt kan høres i Lørslev. Men vi takker for fyrværkeri showet, som du hvert år beriger os med.
Vi ved du kommer tilbage igen næste år, men hvis alt går efter planen, så er vi i den uge i udlandet. Men vi er overbeviste om, at mange allerede glæder sig til næste år.
-
Hundepool
Her i huset har vi i dag investeret i et lille vandbassin. Ikke til drengene, ej heller til de voksne. Men til Bailey. Vi har gennem alle disse varme dage, været meget opmærksom på, at han ikke blev overophedet. Af samme årsag har vi ham heller ikke med i bilen, med mindre det er fordi vi kører efter afkøling til ham. Samtidig har vi snakket om, at det ville være godt at have en lille pøl som han kunne dykke sig ned i, men den anden dag var der udsolgt af det hele, da jeg var ude for at kigge. I dag fandt jeg en lille sandkasse – og den kan da bruges til samme formål. Vand blev hældt i, og voila; hundebassin
Vandhunden Bailey fik vi med møje og besvær lokket i. Vi snakker her om en hund som vælter sig rundt i enhver vandpytte han kan finde, og springer ud i ethvert vandhul han passerer, hvis han får lov. Men bassinet er han ikke helt med på endnu. Han kan vist ikke lige helt se idéen, og hvilket formål det skal være endnu. Han var i hvert fald ikke lige så vandglad som han plejer.
Men nu står det der. Indbydende med afkølende vand, og han trisser på afstand omkring det, og jeg er sikker på at han nok skal fange idéen, og ende med at elske det. Man skal vel have lov til at se ting an? Hvis alt andet fejler vil husets ældste sikkert sætte stor pris på det, til de fødder som blev en anelse for meget solbrændte under deres kanotur.
-
På Heden i heden
Da jeg var 10-12 år gammel, var jeg på Hjerl Hede sammen med min mor. Jeg har fra barnsben været facineret af historie, og det første jeg kan huske jeg ville være, var arkæolog. Så da vi ankom til Hjerl Hede synes jeg det var en fantastisk oplevelse. I særdeleshed var jeg meget betaget af deres stenalderbonde plads, hvor jeg fandt ud af at man faktisk kunne holde sin sommerferie. Det synes jeg klart at vi skulle. Min mor har åbenbart ikke syntes den idé var ligeså betagende som jeg gjorde, for tilbage har jeg ikke været indtil i dag.
Jeg sendte i formiddags alle mine drenge afsted på kanotur – godt smurt ind i solcreme og myggebalsam.
Da vi havde vinket farvel fra brinken, lå jeg sydover og samlede i Aalborg bedsteveninden op, som nu også er gået på sommerferie. Vi ankom til Hjerl Hede omkring frokost tid, og så fik vi ellers resten af dagen til at gå i historien.
Det er den tid på året, hvor Hjerl Hede kommer til live. Der er statister i alskens afskygninger, som på deres måde er med til at videreformidle – så godt som vi nu kan – hvordan livet var, og hvordan det blev gjort.
Stenalderbondepladsen blev også genset. Den virkede langt mindre end jeg husker, og slet ikke så autentisk som jeg synes at kunne mindes den var. Men det er nok mere mig, end pladsen og dens funktion, som har ændret sig gennem årene. Men det betyder ikke, at det ikke var noget at se på.
Der er også rig mulighed for selv at være med, og afprøve et par af de gamle håndværk undervejs. Vi nøjedes dog kun med at gribe fyldepennen og grifle lidt med den i den gamle skole.
Alt i alt en rigtig hyggelig dag, og et rart gensyn. Vi fik nydt dagen og oplevet det vi skulle. Men jeg vil dog sige, at jeg synes Hjerl Hede mangler lidt informationer rundt omkring. Jeg manglede at der i rummene, og over nogen af redskaberne, var griflet information om, hvad det og de var blevet brugt til. Der er i det hele taget ikke ret megen information at hente, ud over de skilte der lige står ved de forskellige bygninger. Derforuden kunne jeg godt efterlyse lidt mere interaktion fra dem som gør heden levende. De er ikke gode til at samle op på spørgsmål, som der bliver stillet fra den kiggende mængde, og i særdeleshed ikke de spørgsmål som kommer fra børnene. Her kunne de godt blive lidt bedre – men bortset fra det, så havde vi en informativ og skøn dag under den varme sol.
Ved hjemkomst var jeg lige vejen omkring lejrpladsen i Mosbjerg, hvor drengene har slået lejr for aftenen og natten. De var lige blevet færdig med aftensmaden, og lå an til at skulle lave både popcorn, pandekager og skumfiduser over åben ild. De havde haft en stille og rolig tur, uden ufrivillig tur i strømmen. De sover uden tvivl godt i nat, for det er ikke uden muskelkraft og brug af kroppen at sejle sådan en kano. I morgen fortsætter de turen mod destinationen i Uggerby, og indtil de er hjemme igen, har jeg huset, aftenen og natten for mig selv. Men jeg kommer heller ikke til at udskyde søvnen i al for lang tid. Man kommer nemlig heller ikke energibrugt fra en dag med mange skridt i varmen.
Sov godt derude, og nyd nu den dejlige sommer vi har – den kan tids nok få en ende.
-
Anette fra Bindslev – hvor er du?
Nu er jeg jo ikke så ung, som I tror jeg er. Jeg er faktisk fra den tid, hvor jeg godt kan huske at det altid var skægt at pille etiketterne af Jolly Cola flaskerne. Bag på dem stod der nemlig vitser, som var sendt ind af mennesker som du og jeg.
På Facebook er der en side, som har sat sig for at finde de gamle stjerner. Der er et væld af de vittigheder som var at finde bag etiketten, og der stod altid navn, postnummer og by nedenunder. De har allerede fundet en af de tidligere stjerner. Som jeg bladrer dem igennem, kan jeg se, at der også er nogen fra min egen egn. Måske du ved hvem Anette Bang Olsen fra Bindslev er? Hun er en af de tidligere Jolly Stjerner
Hvis du ved hvem hun er, så fortæl hende, at hun er efterlyst, eller lad mig vide hvor jeg kan finde hende – hun skal da ikke snydes for en kold Jolly i denne sommervarme!
-
Sommeraften på første klasse
En aften som i går kan man kun sætte pris på. Den kunne ikke bruges til andet end hygge udenfor, så vi dækkede bordet op, tændte grillen, fandt pizzadejen og den nylavede pizzasauce frem, for så at grille pizza.
Mens vi slog mave, fik vi tændt bålet, slået teltet op, og poppet lidt popcorn over bålet. Teltet skal med på drengenes kanotur i morgen, så de skulle lige teste om de kunne få det sat op, og drengene endte med at tilbringe natten derude.
På den anden side af en af hækkene bor et par unge naboer, som pludselig stod med en hund ved deres side. De var hundesittere for Enzo som sammen med dem stod og kiggede ind i haven. Han blev inviteret ind i vores lukkede have, og det viste sig at i Enzo har Bailey fundet sig en fremragende legekammerat. Sjældent finder man hunde som han leger så godt og jævnbyrdigt med, og det er åbenbart det samme for Enzo. Midt i deres leg kom Cæsar forbi, som er en anden af byens hunde. Ind kom han også, og fik lov til at lege lidt med, men der var ingen tvivl om, at Bailey og Enzo mest havde øje for hinanden.
Enzo har allerede været på morgenvisit igen. Han stod uden for vores hoveddør da vi åbnede den, og begge hunde ligger i hvert deres respektive hjem lige nu, og køler af efter en ordentlig mosletur.
Da vores maver havde hvilet sig efter pizzaen, blev grill tændt op igen. Inde i køkkenet stod nemlig en ananas som skulle grilles, og derefter spises med en klump kold vanilleis. Varme sommeraftener er skabt til grill, bål og is.
Resten af gårsdagens timer, blev tilbragt ude i haven omkring bålet. Musik fra iPhone blev spillet, skumfiduser ristet (for selvfølgelig kunne der godt blive plads til liiiiidt mere), luftmadras pustet op, og generel hygge i lange baner. Med sorte tæer og røgduft gik vi alle i seng lige omkring midnat. Bad kan vi altid tage dagen efter. Det kommer sig ikke så nøje når man har ferie. Alle – børn, voksne og hunde – sov rigtig godt.
-
Pizzasauce
Drengene ankommer til to ugers sommerferie i dag. Det betyder også, at aftensmad hver dag, ikke er lige så hip som hap, som når det blot er jeg og den bedste halvdel. Da vejret er frygtelig godt, tænker vi at aftenens menu står på hjemmelavet pizza på stenplade på grillen. Sådan en som er lavet helt fra bunden. Både hvad dej og hvad pizzasauce angår. Dejen bliver blot lavet på bagemaskinen, som har en evne til at samle den dejligste dej. Saucen er derimod en hel ny øvelse, og en som jeg mere eller mindre har lavet på slump. Jeg havde de basale ingredienser tænkte jeg, så det var da bare at komme igang.
Jeg tog 2/3 dele af en bakke cherrytomater, smed dem i en skål sammen med ca. 5 soltørrede tomater og en tsk. tomatpure. Disse ting blendede jeg, men lod nogle klumper være tilbage for at lade den beholde en struktur. Den blev spædet til med ca. 2 dl. vand og 1/2 dl. olie.
En lille håndfuld basilikum blev hakket fint, og jeg tror det endte med fem fede hvidløg som blev finhakket ligeså. De to ting blev svitset meget tjept på en meget varm pande, som var smurt med 5 spsk. olie. Hvidløgene må ikke blive brune (de blive bitre af det), så i det øjeblik hvidløg og basilikum ramte panden, skruede jeg helt ned til næstlaveste blus på komfuret, og smed herefter en lille håndfuld tørrede oregano i – kun fordi jeg ikke havde noget frisk af slagsen. Tomatjævningen blev tilsat, og det samme gjorde lidt salt, peber, tørret kværnet chilli som tilsættes efter behag. I kom også en spsk. sukker, en spsk. sirup og en knivspids bagepulver (tager syren og giver det hele en lidt mildere smag). Da det hele var samlet, fik det lov til at simre i ca. 20 minutter, hvorefter man kan smage til, hvis nødvendigt.
Det endte med en forfærdelig god smag, og det var ekstremt enkelt at lave. Egentlig tror jeg, at du kan lave den lige som du selv ønsker det, med de ingredienser du ønsker, sålænge du blot har basisen med tomaterne, som også kan erstattes med ganske almindelige flåede tomater tænker jeg.
Saucen er kommet på glas, og vi får langt fra brugt det hele i dag. Det vi ikke bruger bliver smidt på køl, og så må vi se hvordan det holder sig …. hvis det får lov til at bevise det.