De få unikke

Alle de mennesker vi har i vores liv, har vi kun til låns. Det gælder også for de mennesker som jeg har ansat. Jeg er fuldstændig klar over, at hver og én af dem har jeg kun til låns for en stund. Nogen længere tid end andre, men ikke desto mindre kun til låns. Igennem femten år, har jeg ønsket mangen en ansat god vind fremover, og sendt dem videre ud i verden til deres næste eventyr. Igennem årene, har der været rigtig mange ansatte, og det er altid vemodigt at sige farvel til en, men jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at der ikke var et par enkelte få, som jeg gennem årene har været mere vemodig over at sige farvel til end andre. I dag sagde jeg farvel til en af disse.

I halvandet år har jeg haft ham til låns, og på den anden side af den sommerferie som i dag er startet, drager han og hans smukke kone til København for at starte deres liv derovre. Ved afskeden stak han en lille gave i hånden på mig, og denne er lige åbnet. Inden i er der alt hvad han står for, og det bedste af ham har han givet til mig.

Han er fra de kristne kredse, og det har været en rejse at få et indblik i hans verden, det han og hans smukke kone står for og der har været mangen en oplysende samtaler. Han har for mig, og for mange af hans kollegaer, også barberet en masse fordomme væk og han efterlader et aftryk hos os alle.

Jeg er glad for den tid jeg havde ham til låns, og jeg forstår præcis hvad betydningen bag de ting der var i pakken er. Vi har sagt farvel og på gensyn, og lige nu sidder den bedste halvdel og jeg og lytter til CDen fra pakken, for også præcis musikken er en af de ting vi har udforsket i ny og næ på arbejdspladsen. En arbejdsplads som vil gå videre efter sommerferien uden ham, men en arbejdsplads, hvor jeg er sikker på at hans kollegaer, såvel som hans chef, ofte vil mindes ham og hans væsen på den rigtige gode måde.