My Precious

På vej ind til den store dag, dukkede de samme tanker op som har stoppet mig i sidste øjeblik de sidste to år. Det er godt nok mange penge for en taske. Men i dag skubbede jeg dem væk, og gjorde det.

Det blev ingen af farverne. Veninden og jeg mødtes som aftalt, og så tog vi os rigtig god tid. Vi vendte og drejede dem alle. Vi sorterede fra og til. Vi udelukkede og tog frem igen. Vi afprøvede og spejlede. Vi debatterede for og imod. Vi ræssonerede og tænkte langsigtet, og til sidst endte vi på tre kandidater. Dem stillede vi så tilbage på hylden igen, for at gå ned til en kop Starbucks, hvor vi tog os god tid til at lade det synke ind og mærke efter. Eller rettere, jeg gjorde. Hun vejledede kyndigt, oprigtigt og med logik. Vi gik tilbage, tog de tre kandidater frem igen, og fik hurtigt sorteret en mere fra. Tilbage var to, og efter endnu en rundtur rundt i Salling var beslutningen meget klar. Jeg havde valgt. I min varetægt for evigt og altid, har jeg nu den taske som jeg har sukket efter i to år, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det er den rigtige version jeg har valgt.

Den er ligenøjagtig neutral nok til, at den kan gå med alt, og ligenøjagtig nok spræl i så den også reflektere min personlighed. Gangbar i alle situationer, men med et lille twist som gør det hele lidt mere anderledes og morsomt. Mig og min taske – åh hvor jeg dog er glad for, at jeg endelig valgte at forkæle mig selv.