Mormor, fortæl!

Jeg er så heldig, at jeg i en alder af fyrre stadig har et sæt bedsteforældre tilbage. Min mormor og Karl. Karl er ikke min biologiske morfar, men han er det tætteste, dejligste og det eneste eksemplar på en morfar jeg har. Min mormor runder til næste forår 90, og omend alderen har sat sine præg, og langsomt sniger sig ind på både hende og Karl, så er både hun og han stadig fulde af liv. I går fik jeg af min mormor min 40 års fødselsdagsgave.

Da hun blev 89, fik hun af mig en interaktiv bog, som ville kunne gavne os begge. Gads Forlag har en serie af bøger til bedsteforældre, som de kan udfylde til deres børnebørn. Her er det meningen at bedsteforælderen, skal fortælle og vise det liv som de har haft og har, og dernæst er det meningen at bogen på et tidspunkt, skal finde vej til barnebarnets hænder igen. Den bog jeg gav min mormor i foråret, fandt vej tilbage til mine hænder i går, og jeg har nu brugt formiddagen på at læse den igennem. Jeg er rørt til det inderste, og for en person som mig, som er forelsket i historiefortælling om i sær den nærmeste familie, er det en gave som ej kan fås lige.

Tilbage i 2008, var jeg sammen med min mors familie (inkl. mormor naturligvis), til familietræf på den egn, hvor min mormor stammer fra. Her besøgte vi bl.a. også det husmandssted, hvor min mormor er født. Det eksisterer endnu, omend det har gennemgået en stor forvandling gennem de sidste næsten 100 år. I bogen som jeg fik tilbage i går, har hun sat billede af både husmandsstedet og sig selv fra den tid.

Men i min fotosamling, har jeg et billede af min mormor fra 2008, hvor hun står ansigt til ansigt med sit fødested. Jeg kan tydeligt huske, at jeg stod stille bagved mens jeg tog billedet og tænkte: “Jeg gad gerne vide, hvilke ord, tanker og billeder der går igennem hendes hovede lige nu”. Jeg blev, og er stadig, forelsket i det billede.

Efter et par timers læsning i fortællerbogen, ved jeg nu en lille smule om, hvad der foregik og hvordan stedet så ud, dengang min mormor var barn. Mine tanker fra dagen i 2008, er nu lidt mindre ubesvaret.

Der var i bogen fortællinger og oplysninger som jeg kendte godt til, dem som jeg vidste en lille smule om, som nu er blevet uddybet, og de historier og omstændigheder, som jeg slet ikke kendte til.

Jeg vidste f.eks. godt, at min mormor som kun 14-årig blev sendt ud for at tjene. Men jeg vidste ikke, at hun stadig lå inde med et eneste forklæde af de fine fra den tid. Det er det sidste hun har tilbage, og hun har i bogen sat et billede af hende selv, og tre andre unge damer, hvor forklædet er bundet omkring livet af hende.

Det er min mormor yderst til venstre, og det forklæde hun har på fik jeg med i går sammen med bogen.

Jeg er så beæret og lykkelig over, at jeg har det mellem mine hænder, for for mig er sådan et stykke klæde guld værd. Det kan være svært for andre at forstå, men for mig er det præcis sådan noget som gør historien levende. Jeg kan knytte både historie, billede og genstand sammen i én fin sløjfe, og affektionsværdien er intet mindre end uvurderlig for mig.

Jeg vidste godt, at man i det tidlige tyvende århundrede ikke havde den samme luksus, som vi har i dag. Men jeg vidste ikke, at min mormor aldrig havde børstet tænder indtil den dag hun fyldte 12, og fik et tandkrus, en tandbørste og et tube tandpasta i fødselsdagsgave.

Bogen er en rejse i min mormors liv, og hun fortalte selv i går, at i starten havde hun tænkt, at den bog ville hun da ikke kunne fylde ud, for så meget havde hun da heller ikke at skrive. Men da hun først kom igang, var det lige før der ikke var plads nok, og endda også ting hun gerne ville fortælle, som ikke stod som et spørgsmål i bogen. Så hun er gået langt længere end hvad både hun og jeg havde håbet på. Hun har gjort et fantastisk stykke arbejde med både sine skrivelser, men også med både billeder og forskellige udklip. Jeg har en bog, hvori jeg har fået nogen af de mest vidunderlige originale billeder, og en bog, hvori hun bl.a. fortæller at

• Hvis hun skulle ønske sig en ting, af de opfindelser vi har i dag, eksisterede dengang hun var barn, så ville det være elektricitet og indlagt vand
• Da hun blev konfirmeret fik hun en kommode, en nylakeret brugt cykel, fem sæt undertøj, en pung, et armbånd, et lommertørklæde og 36 kroner
• Det bedste ved at flyve, er at komme ned på jorden igen
• Man i skolen blev sat enten i skammekrogen eller sat uden for døren, hvis man var fræk, og at hun har prøvet begge dele, og hvor hun i parentes har noteret “bare en gang”
• Da hun rejste fra et af sine tjenestesteder, blev hun præsenteret for to kuponer på en telefonregning på i alt 60 øre, som ville blive trukket fra hendes løn
• Hendes bryllupsrejse med min morfar i 1950, foregik på landevejen fra Jeksen til Bindslev, hvor de ankom tidlig morgen, for så at gå direkte ud for at malke køerne
• At den absolut vigtigste ting i hendes liv, har været at føde hendes seks børn

Der er så mange ting, at jeg kunne blive ved. Det er en bog som bare bliver ved med at give og gøre glæde. Det er en bog, som til evig tid, vil være blandt de allervigtigste klenodier i min samling, og vil være en af de ting jeg vil tage under armen for at redde, skulle mit hus en dag stå i flammer.

Til alle Jer med bedsteforældre, eller Jer som selv er bedsteforældre; sørg for at få fat i denne bog. Jeg lover alle dem som får den mellem hænderne – uanset om man er forfatteren eller læseren – så vil det være den bedste bog du nogensinde stifter bekendtskab med.