Forbandet

Jeg er næsten tom for ord. Jeg vidste det var på vej, men nu hvor det er sket, så rammer det. Det gør ondt i hjertet, jeg er uforstående for hvorfor og jeg er forbandet arrig.

I går blev den sidste dag for en tidligere tæt kollega. I en alt alt for ung alder, måtte hun lade kræften vinde, og drage til et sted, hvor hun nu er fri. Men selv om man kan sidde og synes at det var godt hun fik fred, så er jeg forbandet arrig over, at det sker. Det giver absolut ingen mening, at et så ungt menneske med næsten hele livet foran sig, ikke får lov til at opleve det.

Forbandet være den sygdom, og mit hjerte går ud til hendes allernærmeste, samtidig med at jeg er taknemmelig for at jeg fik en flig med, af det korte liv hun levede.