-
Er det dig? Er du med dér??
I 1992 var jeg en sprød ung dame på 18, og som enhver 18-årig var jeg også i fuld gang med at besøge nattelivet. Det var et natteliv, som var i den spæde begyndelse med musikgenrene metal og techno. Det var langt fra det, som vi i dag definerer som metal og techno, men grundstenene var i gang med at blive lagt. Kunstnere som Dr. Alban og bl.a. Culturebeat, kom med lyde og musikkombinationer med god bas og syntetiske/elektriske lyde, som ikke var hørt før, og grupper som Scorpions og Gorky Park var metal. Det kan ikke sammenlignes med det metal og techno, som vi har i dag, men det var her det begyndte, og i dag vil de blive puttet i kategorierne old-pop og melodiøs rock. I Danmark havde vi en gruppe, som også forsøgte sig med den hårde genre. Ind bragede Pretty Maids med “Please don´t leave me”, og for nu pokker, hvor var det en fed!
[youtube]https://www.youtube.com/watch?v=mvrfvrb7moE[/youtube]
I mine ører holder den stadig. Det er for mig en klassiker, og en som smækker mig ret tilbage til nattelivet og ungdom. Det er en af de sange, som på et sekund bringer mange scenarioer, følelser og minder frem i mig. Gruppen har haft sin storhedstid, men det er en gruppe som stadig eksisterer, og som stadig optræder.
De har – lige som jeg – fået lidt ekstra år på bagen, men de holder sig i gang. Der er skiftet lidt ud i forhold til den oprindelige gruppe, men de er stadig Pretty Maids….og i dag finder jeg ud af, at en af medlemmerne render rundt ude på min arbejdsplads. Her har jeg de sidste fire uger hilst og snakket med ham hver dag. Jeg har løst forskellige opgaver sammen med ham, og han har været til stor hjælp med at få forskellige ender til at gå op i en højere enhed. Alt i mens har jeg ikke været klar over, at jeg hver dag har stået face to face med et medlem fra en gruppe, som jeg var vild med i fordums tid, og en gruppe som har numre som stadig bringer gode fornemmelser og glæde i kroppen når jeg hører dem.
Jeg synes det er lidt vildt, og totalt sejt! Jeg har fornøjelsen af, hver dag indtil videre – minus weekender – at sludre med en stjerne (ja ja – jeg ved godt at det også var i fordums tid de var de helt store stjerner, men i min verden er de stadig stjerner!). Jeg er kommet mig over min kortvarige starstruckhed, da jeg fandt ud af, hvem han var, men jeg ville da lyve, hvis jeg ikke blev lidt hed om ørene, da jeg blev konfronteret med at han vidste, at jeg vidste, hvem og hvad han var, og fangede mig i at spille den mest kendte sang de nogensinde har udgivet. Men lige nu sidder jeg hjemme hos mig selv, og ja – jeg spiller Please Don´t Leave Me for fulde drøn – nu med et saligt “Ha! Jeg kender en af dem” smil.
-
Sangstafet mellem fætre & kusiner
Fra fredag eftermiddag til lørdag eftermiddag, var vi barnepige for halvdelen af min bror + kones børn. De har fire styks, og eftersom forældrene, og søsteren til min svigerinde og hendes mand, gerne ville have en voksenaften, var der ikke mindre end hele seks børn som skulle fordeles. To faldt vores vej, to andre min mors vej, og de sidste to til min svigerindes mor.
Hen på aftenen fik min mor smidt en lille klip op på facebook, med de to hun havde til pasning. Fætter/kusineflokken er Rasmus Seebach fan, og hos min mor kom det sig til udtryk med en lille koncert. Den yngste af de to jeg havde til pasning, så videoen, og ville også gerne give et bidrag. Det blev ligeledes smidt ud. Snarligt efter fulgte de to sidste med, og det endte med en hel sangstafet mellem de seks fætre og kusiner.
[youtube]https://www.youtube.com/watch?v=j88M62yBy0o&list=UUmYOyI8keq3yeoZPETbVr_A[/youtube]
De synger da godt de små folk. Vi som havde dem live, var heller ikke de eneste som blev underholdt – og nu blev du det også.
-
Lørdag uden tidsfornemmelse, men masser af smag
Det var en udsøgt oplevelse. Den bedste halvdel og jeg havde fået foræret en kæresteaften af kaliber. Vi brugte fire timer på Mortens Kro, hvor vi fik udsøgt mad, god vinmenu til ham, og Mortens egen julebryg til hende (fordi hun ikke ret godt kan drikke vin, selv om hun rigtig gerne ville), serveret i isspand.
Der er ikke så mange ord at sige omkring oplevelsen, andet end den var fantastisk. Menuen vi kastede os ud i bestod af Rimet letrøget torsk, Chateubriand og ostebord. Derudover kom der små overraskelser og tilføjelser undervejs, og der blev ved hver servering, flittigt fortalt om både råvare, tilberedelsen og historien bag retten – alt sammen med en stab af tjenere og anrettere med smil og humor.
Inden vi gik, fik vi rundet besøget af med kaffeanretning, hertilhørende hjemmelavede små anretninger også naturligvis.
Maven var mere end fyldt da vi trillede mod Lørslev igen, og vi var begge enige om, at det havde været en exceptionel middag, og at det ikke var den ringeste måde at bruge en lørdag aften på. -
Tak for lån
Sally står i mine arbejdstimer trygt og godt, på jobbets parkeringsplads. Inde i bygningen sidder jeg og mine medarbejdere. Nogen gange er der gøremål i arbejdstiden, som medarbejderne ikke kan komme afsted med at afvikle uden for arbejdstiden. En stor del af mine medarbejdere har ikke egen bil, da de bor i enten cykel- eller busafstand af arbejdspladsen. Så i de tilfælde, så låner jeg Sally the Skoda ud til mine medarbejder. For den som skal ud, er det langt mere praktisk end bus og cykel, og for mit vedkommende, har jeg dem hurtigst tilbage igen på deres plads, når de skal ud i arbejdstiden. Så der er ikke lutter barmhjertighed over det, der er også udspekuleret forretningsspekulationer i det 🙂 I dag benyttede en af mine medarbejdere karetudlejningen, og da jeg satte mig ind i Sally ved endt arbejdsdag, fandt jeg dette
Jeg kræver aldrig kompensation eller nogen tilbagebetaling, når jeg låner Sally ud, og forventer absolut heller ingen ting. Men jeg vil da lyve, hvis jeg sagde at jeg ikke nød mine tre lakridspiber på turen hjem i dag.
-
Begavet
Søndage er skønne, men i dag blev den lidt mere overraskende og impulsiv end de fleste. Den korte konlusion er, at jeg er en yderst heldig dame.
Impulsivt drog jeg til Aalborg, for at mødes med bedsteveninden og hendes mor til en afslappende Baresso-chai. Bare fordi de skulle ind til byen, og bare fordi de gerne ville invitere mig med, og nogen gange skal man kaste sig ud i “bare fordi….”. Men de to havde en skjult agenda. Der blev ud over Chai the placeret et stykke pakke foran mig. Jeg forstod ikke lige helt, hvorfor jeg skulle have en gave, men de to dejlige mennesker, ville blot gerne lige sige mig tak for en on-going service, som jeg leverer til dem. En service som jeg vitterligt ikke regner med nogen som helst tilbagebetaling på af nogen art, og en service som jeg med glæde giver dem “bare fordi….” Inden i pakken fandt jeg disse to smukke krus
Bedstevenindens mor var hende som havde valgt den. Jeg er så taknemmelig, og i samme åndedrag imponeret over at hun rent faktisk kunne huske det. Sidste år i julemåneden, omtalte jeg dette stel, som jeg stadig er forelsket i. Jeg har ikke fået noget som helst af det endnu – indtil i dag. De er akkurat lige så smukke som jeg havde forestillet mig, og de kommer til at blive brugt, og de får legekammerater med tiden. Jeg har lige haft dem ude af kassen igen for at beundre dem; hvor er de altså fine.
Da Baresso mødet var over, havde jeg ud over godt selskab, også fået en information om et gardint udsalg. Bedstevenindens mor, havde fået fingrene i et helt nyt brillestel, fordi Thiele i denne weekend kører et Halloween tilbud. Alt over 995 kroner, koster ikke mere end det. Meget belejligt befandt en af Thieles forretninger sig, på vejen tilbage i bilen, og eftersom vores juletur til syden (og ja – vores hus vil være bedre bevogtet end Fort Knox mens vi er væk!) er en realitet, så ville det være en god undskyldning for at forkæle mig selv med et par rigtig gode solbriller. Jeg har aldrig ejet et par designer solbriller, men nogen gange skal man slå til, og nogen gange skal man forkæle sig selv “bare fordi….”. Så i min taske ligger nu dette yndige eksemplar
Model Tom Ford Jennifer, og som vendelbo kan jeg kun være tilfreds med, at et par solbriller som de normalt tager kr. 3.195 for, kun kostede mig kr. 995,-. Det er det som en vendelbo vil kalde en god besparelse og en god handel. Nu glæder solbrillerne og jeg os til at få hinanden rigtig afprøvet om en halvanden måneds tid.
Der er stadig nogle timer tilbage af søndagen, og den skal bruges til at hygge med den bedste halvdel og drengene, og måske jeg vil indtage aftenskaffen i mine nye kopper, iført mine nye solbriller … “bare fordi….”
-
Genvundet værdighed
Senere i dag, og i morgen får jeg ondt i muskler, som jeg ikke vidste jeg havde. Jeg kan allerede nu mærke en muskel i min side, lige over lænden som snakker med smertecentret. Jeg har revet, slidt, rykket, slæbt, løftet, skubbet, lagt, placeret og flyttet rundt på i godt to timer. Men jeg kom i mål, og jeg er yderst tilfreds, og rigtig rigtig glad.
Jeg har forvandlet det her
til det her
Nu synes jeg, at min farmor & farfars gravsted viser den værdighed, som de fortjener. Men det holdt hårdt til at komme dertil. Jeg har været nede på alle fire, og jeg har haft hele pladsen revet op. Inden det skulle gen-arrangeres, havde jeg formået at samle en hel trillebør med ukrudt og afklipninger.
Inden jeg ankom, havde jeg sågar været ude at investere i en fiks hækkesaks/formsaks, så jeg kunne komme til at trimme både buske og træer, og alle de redskaber som stod til rådighed på kirkegården kom i brug. Men med det sidste pynt i form af sten, et par nye blomster, og et par lys, så blev resultatet godt.
Da jeg endelig var færdig, stod jeg der i en halv time og bare smilede. Jeg havde det så godt med det, som det var blevet til. Jeg lovede dem, at jeg aldrig nogensinde ville lade dem gro til igen, og at jeg kommer tilbage om en måneds tid, for at gøre dem juleklar. Men ligenu skal jeg i et varmt bad, for at skrubbe al snavset af mig, og for at forsøge at løsne mine muskler en smule, i håbet om at jeg kan tage bare en lille smule af den ømhed, som jeg ved jeg står op til i morgen. Men det er og var det hele værd.