En sten fra hjertet

Når to finder sammen, tager man hver især ting med sig ind i forholdet. Sådan er det også med den bedste halvdel og jeg. Siden jeg har lært ham at kende, så ved jeg pludselig en masse om biler og traktorer. Jeg er hoppet med på traktortræk og landsbyfester, for det er nogen af de ting, som han bragte med ind i forholdet, og nogle af de traditioner og gøremål, som jeg er blevet en del af. Jeg har til gengældt bragt ordet “lyvsvin” ind i familien, og så har jeg bragt stemsamlingstraditionen også.

Siden min USA tur i 2008, har jeg taget en eller to sten med mig, når jeg har været på rejser og/eller specielle udflugter. Så da vi slog pjalterne sammen, så tog jeg blandt andet mine stenminder med mig – deriblandt sten fra Grand Canyon.

Jeg synes det er en god souvenir at tage med hjem, og under hver enkel sten skriver jeg, hvor den er fra, og hver eneste af dem, ved jeg præcis hvor jeg har samlet den op. I 2010, skulle vi på vores første tur ud i verdenen sammen med drengene. Vi drog til Ungarn, og her blev de indviet i min lille tradition, og de kunne hurtigt se det sjove i det. Så vi kom hjem fra Ungarn med en masse sten.

Gennem de sidste snart fem år, har vi fået sten med hjem fra Møns Klint, Langeland, Finland, Pragh og Malaga, og drengene samt den bedste halvdel har taget min lille tradition helt til sig. Rundt omkring i huset står disse små mindesten til pynt.

I dag fik jeg dem så alle samlet, da jeg skulle tørre lidt støv af rundt omkring i huset. Samtidig havde jeg også lige tænkt tanken, at jeg skulle gennemgå stenene, for det er ikke dem alle der har sted og år skrevet under dem. Min filosofi er max to sten fra hvert sted, men drengene kunne i starten ikke rigtig sætte deres begrænsning på stensamlingen, så de slæbte med i store mængder – og jeg tog bare i mod, og lod dem gøre det. Derfor er der nu en ret så stor bunke af sten spredt rundt omkring i huset.

Så jeg har gået igennem hver og en af dem. Sorteret dem fra, hvorunder der ikke står sted og årstal, og resten har jeg pakket væk. Ikke smidt væk, men gemt. Det efterlader stadig en pæn samling, men der er nu plads til lidt flere stenminder – for dem kommer der uden tvivl flere af.