Måneskins sonaten

Det var oplagt at øve sig på månebilleder i aften. Så der stod jeg og frøs om fingre og næse i en lille halv times tid, alt i mens jeg tog det ene billede efter det andet. Undervejs justerede jeg på alt hvad jeg har lært, og lidt efter lidt begyndte jeg at finde den rigtige indstilling, alene fordi jeg nu ved, hvilke indstillinger jeg skal skrue på.

Aldrig havde jeg dog troet, at jeg skulle kunne tage et så fint måne billede. Nu mangler jeg bare for alvor et nyt objektiv, som kan trække mig endnu tættere på den fine gamle måne.

Du kan se den fulde version af billedet lige her, skulle du have lyst. Den tager sig klart bedre ud i sit fulde format.